Spørg eksperterne

Må taks klippes helt ned til jorden?

Hvordan må jeg klippe min taks? Den er ca. 12 år gammel. Må jeg klippe den helt ned til jorden – eller kan den íkke tåle det?

Med venlig hilsen
Vivi Rasmussen, oktober 2004

Svar

Taks er undtagelsen, der bekræfter reglen: Normalt kan nåletræer ikke tåle at blive beskåret eller klippet, men taks tåler det – og tåler det endda meget godt. Derfor kan taks bruges både til klippede hække og formklippede figurer. Man vil i reglen udføre klipningen i slutningen af august, for det giver en stram figur i længst mulig tid.

Tilsvarende kan taks »sættes på roden«, dvs. skæres helt ned til jorden, for den kommer med lethed igen og danner masser af nye skud. Problemet er i virkeligheden al den livskraft, for hvilke af dem vil man bevare, og hvilke må fjernes?

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Dansk Hjemmeproduktion

Opbindingsmateriale

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Må taks klippes helt ned til jorden?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider