Spørg eksperterne

Hvordan formeres laurbærkirsebær?

Da jeg har påtænkt en hæk af laurbær (storbladet) rækkende ca. 100 meter og jeg gerne selv vil opformere planterne pga. det økonomiske aspekt – vil jeg være meget taknemmelig for råd om hvordan.

Med venlig hilsen
Carsten Rud Nielsen, december 2002

Svar

En hæk af laurbær, Laurus nobilis, kan ikke klare sig i Danmark, så jeg tror, at du mener laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus. Det er også en plante sydfra, men den klarer sig godt i Danmark. Der findes et hav af sorter af laurbærkirsebær.

Hvis man skal formere laurbærkirsebær og vil have ensartede planter, skal man bruge den samme plante som udgangsmateriale. Hvis du har en storbladet, skal du tage stiklinger fra den. Den meste sikre måde at lave den type stiklinger på er, at lave halvmodne stiklinger, det vil sige stiklinger som er ved at blive træagtige, men som alligevel er lidt bløde. Den del af
stiklingen som skal i jorden skal være forholdsvis fast, medens toppen med blade skal være mere blød. Man kan lave stiklingerne i bænk, plasttunnel eller væksthus. De stikkes i en porøs jord og det er vigtigt, at de ikke bliver for fugtige, og at der er udluftning. Stiklingerne må naturligvis heller ikke tørre ud. De kan godt tage lang tid om at få rod, og vil som regel ikke være klar til oppotning før om foråret.

Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Formering > Hvordan formeres laurbærkirsebær?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider