Spørg eksperterne

Vil vedbend, der vokser op omkring et træ, kvæle træet?

Vil vedbend, der vokser op omkring et træ, kvæle træet, så det efterhånden går ud? Hvis ja, er det da nok at skære vedbendplanten over ved jorden?

Med venlig hilsen
Aage Hvolby, september 2003

Svar

I Frankrig frygter man vedbend så meget, at man skærer planterne over dér, hvor det er lettest, nemlig i hoftehøjde. Sidenhen hænger så hele den visne plante oppe i det træ, den var klatret op ad. Kønt er det ikke, men måske nødvendigt.

Sagen forholder sig sådan: Vedbend udsuger og strangulerer ikke de træer, som de klatrer op ad. Til gengæld konkurrerer de med træet om vand og gødningsstoffer i jorden. Og når det lykkes Vedbend at nå helt til tops i træet og overskygge dets blade, så udsulter den træet for det sollys, som det skulle leve af.

Derfor er der måske mening i galskaben, når man nogle steder sydpå vælger den letteste og mest effektive metode til at dræbe vedbend. Det kan formentlig ikke afvises, at denne stedsegrønne lian kan blive meget skyggende under de gunstige forhold på steder som Vestfrankrig.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Diverse > Vil vedbend, der vokser op omkring et træ, kvæle træet?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider