Spørg eksperterne

Bliver de grønne peberfrugter røde?

Vi har prøvet at dyrke peberfrugter i vores ny kæmpedrivhus i år for første gang. Vi har høstet nogle stykker grønne, noget beske frugter. Skulle vi har ventet til de blev røde (kan de blive røde?), eller skal man købe en »rød« sort. Måske et dumt spørgsmål.

Med venlig hilsen
Maggie Sumner, august 2004

Svar

Spørgsmål er ikke dumme, når man ikke kender svaret. Og når man starter på et nyt område, så har man masser af helt basale spørgsmål.

Alle peber og chili har en grønlig farve, når de er umodne. Derfor den lidt beske smag. Den grønne farve kan variere fra lys grøn til næsten sort. Men de bliver alle enten gule, røde, orange, brune eller violette (violet var populær for en del år siden) ved modenhed, og så har de en helt anden sød smag. De pebre, vi dyrker, er som oftest mere tyndvæggede end de pebre, vi køber. Det hænger bl.a. sammen med, at vi under vores klimaforhold er nødt til at dyrke peber med en hurtig udvikling.

Så ja, I skulle have ventet. Er der flere grønne, så lad dem sidde og bliver røde. De modner langt ind i efteråret. I år har det kølige vejr forsinket modningsprocessen. Normalt vil man kunne have røde pebre midt i august i sådan et dejligt stort drivhus. Hvis man sår planterne allerede i februar inde i vindueskarmen, kan man have modne pebre endnu tidligere. Eller man kan købe store planter i maj til udplantning.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Hobbydrivhuse.dk

Skabt til det danske vind og vejr

Solsikken

Alt til den økologiske have

Gartneri Toftegaard

Dyrkningskurser, smagninger m.m

Bjarne’s frø og planter

Funktionaliteten eminent.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Drivhuset > Bliver de grønne peberfrugter røde?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider