Skadedyr og plantesygdomme

Rød fyrrehveps

Neodiprion sertifer

I Danmark har rød fyrrehveps har én generation om året. Angrebet kan forekomme i bølger med flere års mellemrum af flere uafklarede grunde. Det voksne dyr er knapt 1 cm lange hvepse. Hannerne er rødbrune på bagkroppen, mens de noget større hunner er gulbrune. Larverne har et sort hoved og grågrøn til sort krop med mørke, langsgående striber. I det sidste larvestadie er de 22–25 mm lang. Larverne er meget synlige for fødeindtagelsen sker i kolonier på hver 10–100 individer.

Pupperne spinder sig ind i en kokon, som findes mellem nålene på jorden, gerne tæt på det angrebne træ.

Larverne er meget synlige, for de er samlet i kolonier på hver 10–100 individer.

Larverne er meget synlige, for de er samlet i kolonier på hver 10–100 individer. Foto: Lykke Madsen

Niche i naturen

De voksne dyr lever af nektar, mens larverne lever ved at gnave af 2.-års nåle på mange arter af slægten fyr (Pinus). Skov-fyr (Pinus sylvestris) er dog den foretrukne værtplante. Både voksne og larver er bytte for forskellige arter af fugle. Æggene ædes af rovmider, rovtæger og andre rovinsekter. Arten levede oprindeligt i Nordamerika, men formåede at sprede sig over Beringsstrædet, hvorefter den bredte sig i Asien og Europa. I 1920’erne kom arten atter til USA og bredte sig voldsomt i fyrreskovene dér.

Livscyklus

Larverne klækkes i maj, hvor de straks opsøger egnede værtplanter. Her æder de i 5–7 uger af nålene, og efter det sidste hudskifte søger de mod jorden, hvor de tilbringer puppestadiet, indspundet i en kokon. De voksne dyr klækkes i begyndelsen af august, hvorefter de opsøger en mage. Efter parring lægger hunnen ca. 80 hvide æg på værtplantens nåle med omtrent 10 æg på hver nål. Æggene overvintrer frit på nålene.

I Nordeuropa, Nordasien og i bjergegne kan forløbet dog vare to år.

Skadebillede

Det er let at genkende angreb af rød fyrrehveps. Larverne er let genkendelige hver for sig, men det at de æder i små kolonier gør dem meget synlige på træerne. Almindeligvis foretrækker larverne af rød fyrrehveps at æde af 2.års nålene, sådan at de nydannede skud og nåle går fri. Derfor overlever træerne som regel selv svære angreb, men skovbruget kan alligevel notere en tilvækstforringelse på op til 40%. Dertil kommer – som altid i forbindelse med skadegørende dyr – at træerne i deres svækkede tilstand er lette ofre for andre skadegørere: barkbiller og svampesygdomme f.eks.

Larverne af rød fyrrehveps, [k]Neodiprion sertifer[/k], æder i 5–7 uger af især 2. års nålene på fy

Larverne af rød fyrrehveps, [k]Neodiprion sertifer[/k], æder i 5–7 uger af især 2. års nålene på fyrrearter. Foto: Lykke Madsen

Forekomst

Denne bladhveps er nøje knyttet til værtplanter af slægten fyr (Pinus). Dens larver lever udelukkende af træernes nåle, og fortrinsvis de ældre af dem. Det ser ud til, at dyrene helst opsøger ældre træer, og skader på planteskoletræer er sjældne.

Banksfyr, japansk fyr, bjergfyr (alpebjergfyr og fransk bjergfyr), Østrigsk fyr, krybefyr, montereyfyr, harpiksfyr og skovfyr.

Forebyggende metoder

  • Hold jorden under træerne fri for nåle. I stedet kan de komposteres, sådan at komposten kan fordeles under træerne.
  • Undersøg træerne for æg i perioden august–oktober, sprøjt dem eventuelt med valle eller skummetmælk.
  • Opsæt kasser til stære, og beskyt kragefugle, men forvent ikke, at mejserne vil æde larverne. De rejser nemlig forkroppen og gylper en dråbe harpiks op, og det er nok til at afskrække fuglene.
  • Beskyt pindsvin og spidsmus, som æder pupperne.
  • Rød fyrrehveps har mere en 30 arter af parasitter. Sørg for at skabe et varieret, frodigt miljø, hvor de kan trives.
  • Opsæt feromonfælder til indfangning af hannerne fra midten af juli til slutningen af oktober.

Metoder når planten er angrebet

  • Hvis der findes larvekolonier, kan de rystes eller slås af grenene, eller man kan fjerne de angrebne grene og dræbe larverne.
  • Sprøjtning af æggene med valle eller skummetmælk den mest effektiv økologiske bekæmpelsesmetode. Larverne selv kan man sprøjte med sæbevand, men der skal bruges stor væskemængde for at sikre sig, at alle dyrene bliver ramt. Som altid må det dog understreges, at økologiske bekæmpelsesmetoder ikke er 100% effektive, og at man i stedet bør satse på forebyggelsen.
  • Neodiprion sertifer nuclear polyhedrosis virus (NsNPV) giver 90% dødelighed, og i fremtiden kan denne virus komme på tale som en bekæmpelsesmetode.
  • Derimod virker præparater, som bygger på Bacillus thuringensis, ikke!

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

ECOstyle A/S

Nematoder, fælder og midler

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Landsforeningen Praktisk Økologi

Skab balance og få en giftfri have

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Larver > Rød fyrrehveps

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider