Spørg eksperterne

Er det jostabær, vi har i haven?

Vi har en busk med bær, som vi ikke kender navnet på. Det er vist nok jostibær. Jeg gætter på, at det er en gensplejsning mellem solbær og stikkelsbær. Kender I den, og hvad hedder den rigtig?

Med venlig hilsen
Annemarie Østergaard, august 2006

Svar

Du beskriver ikke bærrene. Men da du selv gætter på jostibær, så vil jeg antage at vi taler om jostabær, som også bærer navnet solstik. Da den ikke er kommet med i Anbefalede plantenavne endnu, kan man ikke sige, at det ene navn bør foretrækkes frem for det andet. Det botaniske navn er Ribes nidigrolaria, og det er ganske rigtig en krydsning mellem stikkelsbær og solbær, men der har ikke været gensplejsning med inde i billedet.

Hvis den får lov til at vokse uden særlig beskæring, bliver den 2 meter høj og 2 meter i diameter, men kan holdes mindre ved beskæring efter høst eller om vinteren. Bærrene er 1–2 cm store. Først er de røde. De modner over en længere periode og bliver som modne helt sorte. De sidder godt fast på busken, og fuglene spiser dem ikke. De kan spises rå eller bruges til marmelade og saft.

Solstik/jostabær

Solstik/jostabær modner over en længere periode fra midt i juli til midt i august. Der kan som det ses være både grønne, umodne bær og helt sorte bær samtidig.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 9 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Kultsted for drivhusplanter krydderurter

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Camilla Plums økologiske frø

Skønne, sjældne frugter og bær

Assens Planteskole

Diverse prydtræer, prydbuske, frugttræer

Dansk Hjemmeproduktion

Frugttræer, Bærbuske, Naturgødning

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Er det jostabær, vi har i haven?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider