Spørg eksperterne

Kan man pode pære på æbletræ?

Jeg vil gerne kaste mig ud i podningens kunst.

Jeg har et gammelt æbletræ i min have, og har desværre ikke plads til et pæretræ. Jeg vil derfor gerne pode pære på mit æbletræ. Er dette muligt? Har hørt forskellige modsigende meninger.

Håber I vil hjælpe mig.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Jeppe Arbjerg, februar 2015

Svar

Jeg har for sjov flere gange prøvet at pode pære på æble. De fleste gange er det lykkedes, men du kan godt risikere, at pæren afstødes efter nogle år, og dermed er du jo ikke kommet videre. Hvis du har en tjørn i haven kan du også bruge den som grundstamme. Vi har en 50 år gammel pære, der er podet på
hvidtjørn, og selv om den står over 200 m fra nærmeste pæretræ, så er der pærer på den de fleste år.

Hvis du alligevel vil prøve, så er du nødt til at pode 2 sorter på for at sikre bestøvning. Det kan være f.eks. være Clara Frijs og Conference.

Læs mere om pæresorter og se bestøvningsskema

Med venlig hilsen
Villy Mougaard
Planteskoleejer, Blomstergården

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Pærer > Kan man pode pære på æbletræ?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider