Spørg eksperterne

Hvad kan jeg plante af 2 m høj hæk på en skrænt?

Jeg har en skrænt i min baghave, som er i skel med min bagbo. Jorden er meget leeret og det blæser en del. Vi har lavet en støttemur på 1 meter, og herefter er er skrænten ca. 3 meter dyb og 25 meter lang. Skel er ca. 2.5 meter oppe og den hælder temmelig meget.

Vi vil plante efeu på den første del, men i skel skal vi have noget højt (hæk) på. ca. 180 cm. Det skal være (mere eller mindre) vedligeholdelsesfrit. Vores bagbo har foreslået Thuja, men jeg bryder mig ikke ret meget om dem, og har desuden også hørt at nogle skulle være allergiske overfor dem.

Jeg har foreslået Spiræa Anthony Weterer, men den bliver ikke høj nok. Hvad skal vi vælge?

Med venlig hilsen
Louise, september 2015

Svar

Jeg vil foreslå en uklippet hæk af én slags buske. De bliver ca. lige så brede som høje. Følgende er velegnede under de nævnte forhold:

Spiræa: Spirea vanhouttei (Ca. 2 m høj)
Surbær: Aronia melanocarpa ‘Aron’ (1,5–2 m høj)
Fjeldribs: Ribes alpinum ‘Hemus’ (1,5–2 m høj)

Fjeldribs kan evt. klippes som hæk. Spiræa kan også, men den er absolut flottest som uklippet hæk.

Surbær giver mange spiselige bær, som fuglene også er glade for.

Planteafstand for ovenstående buske: 70–80 cm for uklippet hæk og 50 cm for klippet hæk.

Med venlig hilsen
Lene Palmer
Selvstændig havearkitekt, Havearkitekt Lene Palmer

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

BIOBYG– lidt mere levende

Organisk alternativ Lufttørret egetræ

Ullerupvejs Plante Salg.

Hviken hæk vælger man?

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Hvad kan jeg plante af 2 m høj hæk på en skrænt?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider