Spørg eksperterne

Har I nogle forslag til stedsegrønne klatreplanter til et trådnethegn?

Jeg skal have plantet en hæk af en art, for at opdele min have i en for- og baghave. Hækken skal støde op til en bøgehæk, men det skal ikke være en bøgehæk. Jeg har også overvejet thuja, men synes egentlig at det er lidt halv-kedeligt at se på.

Nu overvejer jeg så at stille et trådnethegn op, hvor der så kan kravle noget op ad. Jeg tænkte lidt på humle, men den visner vist ned om vinteren og så er hegnet jo ikke så pænt at kigge på.

Er der eventuelt noget stedsegrønt man kan bruge, eller bare noget som ikke efterlader hegnet helt bart?

Med venlig hilsen
Charlotte Nielsen, maj 2003

Svar

Du kan lade én af disse stedsegrønne planter klatre op ad dit trådhegn:

  • Vedbend, som nok er hårdfør, men som får nogle svedne rande i løbet af vinteren.
  • Stedsegrøn kaprifolie, Lonicera henryi, der er hårdfør og smuk at se på hele vinteren, men som vokser langsomt.
  • Klatre-brombær, Rubus henryi, der er hurtigtvoksende, smuk og usædvanlig, men temmelig sart de første år.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ullerupvejs Plante Salg.

Hviken hæk vælger man?

BIOBYG– lidt mere levende

Organisk alternativ Lufttørret egetræ

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Har I nogle forslag til stedsegrønne klatreplanter til et trådnethegn?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider