Spørg eksperterne

Hvad skal vi plante som læhegn om terrassen?

Vi er i gang med at anlægge et læhegn rundt om terrassen. Vi bruger 180 cm højt riv-net × 12 meter. Formålet er et smukt læhegn med kravlevækster. Og helst lidt hurtigt! Vi vil blande vedbend, rådhusvin, klematis og blåregn samt sætte nogle klatreroser imellem. I bunden vil vi bl.a. lave urtebed, lavendler og flere roser.

Er der nogle af de ovenstående, der vil kvæle hinanden? Vi planlægger at plante med 60 cm mellemrum. Vil tætheden komme hutigere, hvis vi planter på begge sider af hegnet?

Med venlig hilsen
Desiree Lenzberg, april 2002

Svar

At bruge forskellige slyngplanter kan være en glimrende ide, men det er vigtigt at huske på, at slyngplanter holder sig fast på forskellig måde.

Vedbend og rådhusvin holder sig fast ved hæfterødder og er altså ikke velegnede til at vokse op ad et trådhegn. Blåregn slynger sig rundt og egner sig derfor godt. Klematis holder sig fast ved bladtråde og kan også holde sig fast i et net. Når man vælger flere forskellige slyngplanter, må man være klar over, at de kan vokse ind over hinanden, og noget af den smukke virkning vil måske forsvinde. Når du planter så tæt med flere forskellige planter, vil det meget let komme til at virke som rod.

Hvis I hurtigt skal have en virkning, vil det naturligvis være en fordel med planter på begge sider af hegnet. Det kan være udmærket med et urtebed under slyngplanterne, men vælg planter, som har samme jordbundskrav som slyngplanterne. Flere af slyngplanterne er skovbundplanter og trives i en humusrig jord, medens f.eks. lavendel trives bedst i en let lidt tør jord.

Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Hvad skal vi plante som læhegn om terrassen?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider