Spørg eksperterne

Hvornår er det bedst at skære en bøgehæk kraftigt tilbage?

Vores flotte, ca. 30–50 år gamle og velholdte bøgehæk ud mod gaden er blevet for bred. Kommunens afdeling har efter en henvendelse pålagt os at beskære hækken, så den ikke rager ud over fortovsarealet. Er det korrekt, at den bedste årstid for dette er januar til april? Hvis jeg ikke kan få dispensation til januar, kan hækken så beskæres nu, uden at den skades derved?

Med venlig hilsen
Knud Sk., august 2003

Svar

Det er en skam, at hækken er blevet så bred, at det muligvis ikke kan vente indtil januar med at beskære den. For i denne situation er vinterbeskæring bestemt at foretrække.

Men hvis det bliver nødvendigt at skære den tilbage her og nu midt i august, så er det afgørende, at I nøjes med at skære den ind fra gadesiden. Derimod bør I lade havesiden have ro indtil næste år. Bøg har nemlig meget svært ved at klare den hårde tilbagskæring fra begge sider på én gang.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ullerupvejs Plante Salg.

Hviken hæk vælger man?

BIOBYG– lidt mere levende

Organisk alternativ Lufttørret egetræ

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Hvornår er det bedst at skære en bøgehæk kraftigt tilbage?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider