Spørg eksperterne

Hvad skal jeg tage hensyn til ved plantning af en takshæk?

Jeg skal til at plante en helt ny takshæk og drømmer om en, der med tiden kan ligne de flotte, som man ser i England. Men hvilken type taks skal man vælge, og hvor tæt skal de plantes? Voksestedet er delvis i skygge.

Med venlig hilsen
Lærke, august 2005

Svar

Når man skal bruge taks til hæk skal man i næsten alle tilfælde anvende almindelig Taks, Taxus baccata.

Plantetætheden afhænger af hvor store planter, man planter. Hvis der er tale om små planter bør man plante 4 stk pr. løbende meter, mens 3 pr. meter kan gøre det, hvis planterne er store, dvs. fra 50 cm og op. Taks er en relativt langsom starter, og det kan i de fleste tilfælde betale sig at plante relativt store planter, selvom de koster markant mere end andre typer hækplanter i samme størrelse. Det er med andre ord dyrt at etablere en takshæk, men det er investeringen værd, for taks er en fremragende hækplante. Stedsegrøn, klarer sig under langt de fleste forhold, er meget tolerant overfor klipning på alle årstider og en meget længelevende
plante.

Man skal selvfølgelig være opmærksom på at taksnålene og stenen i frugterne er giftige. Hvis man holder taks som hæk vil der dog sjældent komme bær på, og nålene er ikke tillokkende, selv for mindre børn.

Taks kan plantes her i september, og også senere på året, men det skal ikke være alt for sent. Nyplantede taks er endvidere ret følsom overfor udtørring i det første forår, indtil planterne har udviklet et forgrenet rodsystem.

Med venlig hilsen
Anders Dam og Birgitte Løkke
Landskabsarkitekter

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

BIOBYG– lidt mere levende

Organisk alternativ Lufttørret egetræ

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Ullerupvejs Plante Salg.

Hviken hæk vælger man?

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Hvad skal jeg tage hensyn til ved plantning af en takshæk?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider