Spørg eksperterne

Kan vi bruge træflis fra bøg under en nyplantet hæk?

Vi skal til at plante en bøgehæk og overvejer at lægge flis på jorden under hækken for at holde ukrudt væk. Vi har fået stubfræset roden fra et stort bøgetræ og vil gerne høre, om vi kan anvende flisen herfra – eller om denne form for træflis indeholder for megen syre i forhold til f.eks. barkflis? På forhånd tak for svaret.

Med venlig hilsen
Mette Schow, oktober 2002

Svar

Der er efterhånden gennemført masser af forsøg og afprøvninger med træflis af de forskelligste slags, og alt peger på, at flis indgår i naturens husholdning som det, den er, nemlig en slags nedbrydeligt, dødt stof. Der dannes ganske rigtig huminsyrer ved al nedbrydning, men ikke specielt meget i bøgeflis, og slet ikke i en mængde, som kan skade hækken.

Hvis det alligevel bekymrer, kan man enten forkompostere flisen med et tilskud af kalk, eller også kan man strø kalk ud på jorden dér, hvor flisen skal lægges. I begge tilfælde vil huminsyrerne blive neutraliseret og flisen blive hurtigere nedbrudt – men det var måske ikke meningen?

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Ormeposten

Bestil kompostorme fragtfrit

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Jord > Kan vi bruge træflis fra bøg under en nyplantet hæk?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider