Spørg eksperterne

Frugtsorter til sommerhushave med sandjord?

Mit sommerhus på østkysten i nordjylland har sandjord og ligger 300 meter fra kysten. Vi har 4 gamle æbletræer, men vil gerne suplere med kirsebær, moreller, blommer, pære mm. Hvilke sorter vil kunne trives i en nærringsfattig sandjord tæt på havet

Med venlig hilsen
Carsetn Kristiansen, september 2011

Svar

Når du har æbletræer, der trives og giver frugt, kan du også få nogle andre frugtsorter til at lykkes. Bedst hvis du kan jordforbedre, da sandet jord ikke kan indeholde meget næring og specielt vand til forsyning af træerne.

Jeg anbefaler ofte at skaffe noget ler, og det skal helst graves ned, så du bytter sand i bunden af plantehullet, gerne dybere end 40 cm, hvor mulden ofte går ned til. Det skal være efter melodien en spandfuld er godt, en trillebørfuld er meget bedre.

Leret kan måske skaffes hos en vognmand, der i god tid får at vide, at når han har et læs rent rødt ler, så er du aftager. Han kan så køre direkte ud til dig og læsse af – uden risiko for at køre fast. Så må du selv fordele bagefter.

Specielt kirsebær har behov for ler – en nu afgået vestjysk havekonsulent sagde altid i det vestjyske, at når der var sandet jord, ville han kun anbefale plantning af kirsebær – når der kom ler i plantehullet.

De øvrige træer vil også have gavn heraf.

I min viden er »moreller« nogle kirsebær, der sælges under navnet ved små vejboder på Fyn. Om det er egentlige sorter, har jeg aldrig kunnet få endegyldigt svar på.

Sortsforslag til de lette jorder

  • Pærer: Ahlman, Beurre Gris, Coloree de Juillet, Conference, Dobbelt Philip, Grev Moltke, Tongres, Rød Høst Bergamotte
  • Blommer: Czar, Italiensk Sveske, Opal, President, Stanley
  • Kirsebær: Early Rivers, Büttners Rote, Kozerska, Lapins, Regina, Sweetheart, Ulster
  • Æbler: Adams Pearmin, Annas æble, Astrakan Gyllenkroks, Beauty of Bath, Berner Rosen, Bramley, Bøghs Citron, Coulon, Danzig Kant, Filippa, Grænseæble, Gul Richard, Høve Reinet, Ingers Æble, Katrine, Langeland hvid pigeon, Lundbytorp, Maglemer, Nonnetit Bastard, Oudrupgård Høst, P. Smed, Pederstrup, Rød Høst Kalvil, Skovfoged, Sävstaholm, Tyrrestrup, Venus.

I kategorien Frugttræer og buske kan du finde mere om de forskellige frugttræer og bl.a. også om hvilke sorter, der er selvbestøvende og derfor ikke behøver anden sort til bestøvning.

Med venlig hilsen
Boi Jensen
Podemester, De gamle sorter

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Ormeposten

Bestil kompostorme fragtfrit

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Jord > Frugtsorter til sommerhushave med sandjord?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider