Vi har gennem nogle år haft en vinrabarber, og her i år er den allerede i begyndelsen af maj gået i blomst/stok, hvilket vi ikke tidligere har oplevet på denne tid af sæsonen. Vi har netop talt med en dame i området der til sin store overraskelse har oplevet det samme i år. Har I en forklaring? Går det ud over spisekvaliteten?
Med venlig hilsen
Lene Koefoed, maj 2003
Jeg synes ikke mine to rabarbersorter har blomstret tidligere end normalt. Det er lidt forskelligt fra år til år, hvornår de første rabarberstilke kan trækkes, så blomstringen varierer sikkert tilsvarende.
Når rabarber går i blomst sætter de ikke så mange ny stilke, men bruger energien på at danne blomst og senere frø. Hvis man gerne vil fortsætte med at høste nye rabarberstilke, skal man derfor fjerne blomsterstilken og nogle af de ældste blade, hvis man ikke har trukket ret mange. Senere på sommeren kan man også få nye, lækre stilke ved at fjerne nogle af de gamle blade, så planten tvinges til at sende nye stilke op.
Hvis man har mange rabarberblokke, eller ikke skal bruge ret mange rabarber, så kan man lade en eller flere blomster stå. De er meget smukke.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Flerårige spiselige planter til haven
Lægebaldrian,duftende,selvsående
Alt til den økologiske have
Økologisk besøgshave
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Anderledes øko grøntsager
Land Højbede og Plantekasser
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Blomstrer rabarber tidligere i år?
Kommentarer
Der er 6 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…