Der findes mange sorter af rabarber

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Rabarber

En meget kraftigvoksende sort med store blade og med høje frøstande. Foto: Karna Maj

Rabarber er en ret ny køkkenurt i Danmark – den kom først til landet i 1835. Rabarber var meget populær til rødgrød og sød kompot før fryserens tid. Der blev trukket rabarberstilke indtil stikkelsbær og jordbær tog over i juni, og der blev igen trukket rabarber sidst på sommeren. Og i foråret drev man tidlige rabarber frem.

Rabarber er igen blevet populær. Både i rabarbertærter og -lagkager og i kompot. Ikke kun den søde kompot af årets første fine stilke, men også sammen med f.eks. løg og balsamicoeddike.

Rabarber er forskellige i smag, tidlighed og farve

Rabarber tidlig

En tidlig sort med flotte røde stilke først i april. Foto: Karna Maj

Rabarbersorter er meget forskellige. Nogle er tidlige, andre er sene. Nogle er små og med fine stilke som f.eks. jordbærrabarber, andre kan vokse til næsten halvanden meter høje planter på en god og godt gødet jord. Nogle er meget sure, andre knap så sure. Der er også forskel på stænglernes farve, fra helt grønne til helt røde, og saftens farve kan være fra farveløs til ret rødlig.

Det er derfor en god ide bevidst at vælge sorter og ikke bare plante den første og bedste plante, man støder ind i på planteskolen eller kan få forærende.

Der sker i øjeblikket ingen udvikling af rabarbersorter i de nordiske lande, og der foregår kun i begrænset omfang forædling af nye sorter i Holland, England og USA.

Formering

Rabarber skal formeres ved deling, hvis man vil bevare sortsegenskaberne. Man kan så rabarber, men der kan forekomme uens planter. Det er dog billigt at så, og man kan så rigeligt og senere udvælge gode planter.

Når man køber rabarberplanter i planteskolen, er man dog sikker på sorten, og på at planterne er virusfri. Til gengæld er det dyrt at etablere et større rabarberbed – 60–70 kr pr. plante. Planteskolerne har normalt ikke det store sortsudvalg, men kan sikkert skaffe ønskede sorter hjem.

Man kan være heldig i naboers og venners rabarbarbede at finde rigtig gode, sunde og velsmagende sorter, som måske oven i købet er tidlige. Så skal ejeren bare overtales til at dele sine rabarber og give et stykke væk.

Formering ved deling

Formering foregår ved at dele en ældre rodstok. Rodstokken af en mindst 3–4 år gammel rabarberplante graves op i det tidlige forår og deles med en spade, så der er minimum en knop på hvert stykke. I efteråret kan man også dele rodstokken, når planten er mere eller mindre gået i hvile i september til oktober. Disse stykker plantes derefter, så knopperne er lige under jordoverfladen. Der bør ikke høstes stilke første sommer efter plantning, moderat 2. år og først tredje år i fuldt omfang. Det gælder også frøformerede og indkøbte planter.

Tidlige, middeltidlige og sene rabarber

Vinrarber

Vinrarber er en sen sort med tynde, højrøde stilke af fin kvalitet. Foto: Karna Maj

Der findes ikke en ideel rabarbersort. De sorter, der er medtaget i oversigten nedenfor, er gode sorter til havebrug, hvor kvaliteten er mere afgørende end f.eks. totaludbytte og udseende.

Det er vigtigt at vælge rabarbersort efter, hvad man skal bruge den til. Er man kun interesseret i at få tidlige rabarber og måske drive rabarber, skal man vælge tidlige sorter. Bedste sorter til drivning er Rosara, Timperley Early, Victoria og Elmsfeuer.

Vil man have nye fine stilke hen over hele foråret, kan man vælge f.eks. to tidlige, to mellemtidlige og to sene sorter.

Hvis man vil fryse rabarber ned, skal man vælge sorter, som er fryseegnede. Det er typisk de sene sorter. De mest velegnede til frysning er Elmsfeuer, Canada Red, Marshall Early Red, Valentine og Vinrabarber.

Indhold af oxalsyre, æblesyre og antocyaner

Stilkfarve

Den indvendige og udvendige farve på stilkene er meget varierende fra sort til sort. Foto: Karna Maj

Rabarbers indhold af oxalsyre er en af grundene til, at det ikke er så populær en afgrøde, da tænderne kommer til at føles ru efter spisning. Syren kan neutraliseres med calciumchlorid, men der er intet bevis for at oxalsyre er skadelig, hvis den kun indtages i små mængder. Der er kommet et par nye sorter med lavt oxalsyreindhold. I tabellen nedenfor er der kun medtaget tallet for den vandopløselige oxalsyre, da det er den, der er problematisk.

Indholdet af oxalsyre har ingen indvirkning på smagen. Det har derimod mængden af æblesyre. Hvis indholdet er mellem 18 og 22% af tørvægten, opleves rabarbersmagen som tilpas. Er den over, opleves den som skarp.

Rabarbersorterne har varierende indhold af røde farvestoffer, hvilket er af stor betydning for udseendet af rabarberretter. Nogle stilke er gennemfarvede, andre er grønne indvendig. Indholdet af antocyaner (rødt farvestof) i de enkelte sorter kan ses i tabellen.

Sortsegenskaber for 13 sorter af rabarber

Indhold af oxalsyre og æblesyre samt smagsvurdering

Oxalsyre vandopløs (% af tørvægt)Æblesyre* (% af tørvægt)Smag
Tidlige
Rosara høj 26 svag
Timperley Early middel 24 svag
Victoria middel 19 god
Middeltidlige
Elmblitz lavt 30 svag
Elmsfeuer middel 20 god
Linnaues middel 25 ikke god
Rosenhagenlavt 22 god
Sene
Canada Red højt 19 svag
Glaskin’s Perpetual højt 17
Marshall Early Red middel 21 meget god
Spangsbjerg III5 middel 21 meget god
Valentine middel 20 svag
Vinrabarber middel 20 god

* 18–22% æblesyre af tørvægten giver tilpas smag.

– = ingen oplysning.

Kilder: 1) Sortsvurdering af rabarber 1977–79, A. Thuesen. Beretning nr. 1592 fra Statens Planteavlsforsøg. 2) Kimmo Rumpunen og Per Henriksen: Phytochemical and morphological characterization of seventy-one cultivars and selections of culinary rhubarb (rheum spp). 3) Kimmo Rumpunen og Maj-Lis Pettersson: Renässans för rabarber – sortsbedömningar och odlingsråd. SLU nr. 57 1997 (Sveriges Landtbruksuniversitet). DJF rapport Havebrug nr. 31, jan. 2004: Sorter og kloner af rabarber. Sortsforsøg med rabarber ved Årslev 1997–1998.

Sortsegenskaber for 13 sorter af rabarber

Stilkfarve, stilklængde og -bredde

Antocyaner* (mg/kg)StilklængdeStilkbredde

Tidlige

Rosara 22 50 cm 21 mm
Timperley Early 10 65 cm 18 mm
Victoria 19 41 cm16 mm

Middeltidlige

Elmblitzmiddel 32 cm 18 mm
Elmsfeuer 86 43 cm 18 mm
Linnaues 4 65 cm 20 mm
Rosenhagen1631 cm 17 mm

Sene

Canada Red60 48 cm 18 mm
Glaskin’s Perpetual 46
Marshall Early Red123 28 cm 13 mm
Spangsbjerg III5 114 33 cm 16 mm
Valentine 39 55 cm 19 mm
Vinrabarber 126 33 cm 15 mm

* Antocyan er det røde farvestof i rabarber

Kilder: 1) Sortsvurdering af rabarber 1977–79, A. Thuesen. Beretning nr. 1592 fra Statens Planteavlsforsøg. 2) Kimmo Rumpunen og Per Henriksen: Phytochemical and morphological characterization of seventy-one cultivars and selections of culinary rhubarb (rheum spp). 3) Kimmo Rumpunen og Maj-Lis Pettersson: Renässans för rabarber – sortsbedömningar och odlingsråd. SLU nr. 57 1997 (Sveriges Landtbruksuniversitet). DJF rapport Havebrug nr. 31, jan. 2004: Sorter og kloner af rabarber. Sortsforsøg med rabarber ved Årslev 1997–1998.

Sygdomme og gnavskader

Rabarber er en sund afgrøde. Virusangreb kan dog nedsætte udbyttet. Og hvis jorden er vandlidende, kan roden rådne. Der kan også forekomme gnavskader på blade og stængler.

Hvor får man planter og frø

Alle planteskoler har en eller flere rabarbersorter, og de kan sikkert skaffe ønskede sorter hjem. Man kan købe frø af sorter som Glaskin’s Perpetual og Victoria. Men det er også en god ide at holde øje med rabarberplanterne i venners og naboers haver i det tidlige forår – måske gemmer der sig her en rigtig god tidlig sort, som man kan få et stykke af.

Læs mere om rabarber

Ovenstående sortsoplysninger stammer hovedsageligt fra sortsvurderinger i 1977–79, samt fra de senest gennemførte sortsforsøg med rabarber i 1997–98, hvor syv sorter/kloner blev sammenlignet for deres dyrknings- og kvalitetsmæssige egenskaber. Man kan læse mere herom i:
DJF rapport Havebrug nr. 31, jan. 2004: Sorter og kloner af rabarber. Sortsforsøg med rabarber ved Årslev 1997–1998.

I serien Grøn Viden – Havebrug nr. 158, marts 2004 – kan man læse om dyrkning af rabarber i erhvervet. Her er bl.a. en kort beskrivelse af de mest almindelige sorter. Forfattere til »Dyrkning af rabarber« er Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Afdeling for Havebrugsproduktion, Forskningscenter Årslev. »Dyrkning af rabarber« kan hentes som pdf eller bestilles hos Dansk Jordbrugsforskning for 20 kr.

Rabarbra. Eit litteraturoversyn med vekt på innhald av eplesyre og oksalsyre. Gunhild Børtnes, Bioforsk Øst Apelsvoll. BIOFORSK TEMA vol 5 nr 7. ISBN: 978–82–17–00647–3.

Kommentarer

Der er 17 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Solsikken

Alt til den økologiske have

Bjarne’s frø og planter

Alt fra hele verden

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Jordbær og rabarber > Der findes mange sorter af rabarber

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider