Hvorfor kommer det jeg sår ikke op?

Jeg har de sidste år oplevet, at kun ca. halvdelen af det jeg sår kommer op. Så sår jeg igen og det hjælper som regel lidt, men det kan ske, at en hel afgrøde ikke bliver til noget. Hvad gør jeg galt? Eller hvad mangler jeg at gøre?

Det er som regel pastinak, gulerod, persillerod og rødbeder der spirer dårligt. De små kål, som jeg planter bliver spist af af noget, som dog ikke spiser bladene, men ikke ribberne. Rucula (ikke den vilde) og radiser bliver spist af jordlopper, som laver små runde huller i bladene. Majs, hokkaido og kartofler er altid blevet gode. Der er myrer i næsten alle bede. Der er også bænkebidere og et andet dyr, jeg ikke ved hvad hedder – det er sort, har 1000 ben og ruller sig sammen, når det bliver forstyret.

2001 var min første sæson, og inden den begyndte gravede jeg alle mine nye bede i to spadestiks dybde. Jeg gav ingen gødning eller kompost, for jeg havde jo ikke noget. Dog fik bedene næring, idet jeg lagde bedene på en gammel græsplæne. Jorden er meget leret og stiv. I 2001 fik jeg en god høst af alt muligt, og jeg blev rigtig glad for at dyrke grøntsager.

I 2002 gav jeg alle bedene kompost, som jeg havde lavet af haveaffald og lidt hestemøg. Det blev ikke til de store mængder, men jeg gætter på en trillebør til hvert bed på 5 m². Jeg gravede ikke i jorden, på grund af de anbefalinger der er på denne hjemmeside om ikke at grave for meget. Tilgengæld er jeg altid omhyggelig med at jorden er dækket enten med levende planter eller med visne blade, hø eller andet. I den tid, hvor jeg venter på at afgrøderne skal spire, er jorden dog bar. Denne tid strækker sig fra sidst i april til juli.

I 2003 fik bedene mere kompost end året før. Hverken rødbeder, bladbeder, fennikel eller persillerod i to–tre bede kom op. Jeg gættede derfor på, at jorden var faldet sammen og var blevet for kompakt. Jeg havde jo ikke gravet i den i et – to år. Derfor gravede jeg flis ned i disse bede (Flisen kom fra usprøjtede juletræer, og var derfor ikke kun træved, men også mange nåle). Det hjalp lidt, idet bladbederne lykkedes, men ikke så meget andet.

I år har jeg gødet med to trillebøre med enten kompost eller hestemøg til hvert bed. Det er gravet ned i det øverste lag jord. I år er bønnerne også et problem. Jeg såede spirede bønner, men kun få er kommet op. For at duer og andre fugle ikke skulle spise dem, lagde jeg hø og halm over, men det hjalp ikke noget. Jag har en indhegning, hvor jeg har haft kaniner. Sidste år dyrkede jeg hokkaido der. Det var rigtig godt. I år vil jeg så have bønner, der kan vokse op i hegnet. Jorden løsnede jeg med en greb, men gav ingen gødning. Og næsten alle bønnerne er kommet på og står fint.

Det blev en lang historie, og jeg håber meget, at nogen kan hjæpe mig.

Med venlig hilsen
Malene, juni 2004

Svar

Der er ikke alt, som lykkes i en have. Selv hos den mest erfarne og succesrige haveejer er der hvert år ting, som mislykkes. Jeg har 28 års erfaring, men mine forspirede bønner kom heller ikke op – det lykkes ellers normalt meget fint. Og gulerødder kommer ofte fint den ene gang, mens der ugen efter står 3 små planter i en hel række og griner. Og skadedyr slipper vi aldrig af med – de er der hvert år med usvigelig sikkerhed, men i varierende mængder.

Jeg tror, at du har overgødsket jorden i de bede, hvor du sår. Du skriver at kartofler, majs og hokkaido trives fint. Jeg vil tro, at du også har gode erfaringer med at plante kål og porrer. Og sikkert også at sætte stikløg.

Næste forår skal du undlade at gøde, hvor du skal så rodfrugter. Du skal først gøde i juni, når de er udtyndede og er blevet så store, at det er muligt at tilføre et lag kompost på ca. 1 cm mellem rækkerne og kultivere det ned. Mængden afhænger selvfølgelig af, om det er plantekompost, ormekompost eller ren hestemøg – Se artiklen Gødningsforbrug i køkkenhaven. Man løser ikke dyrkningsproblemer ved at give endnu mere kompost. En trillebør til 5 m² er rigeligt til stort set alle afgrøder på en lerjord, som er god til at holde på næringssaltene.

Da du har en meget stiv lerjord, er det godt at tilføre organisk materiale som du har gjort. Både som delvist omsat kompost og jorddække, så får du efterhånden (efter flere år) en mere muldrig jord. Noget af det mest effektive er dog at så efterafgrøde og på den måde tilføre flere strukturstoffer og samtidig holde på den gode jordstruktur gennem vinteren. Men netop på en meget stiv lerjord er det nødvendigt at løsne i foråret med en gravegreb – vip jorden løs. Men vent til den falder godt for redskaberne – på en stiv lerjord skal man være tålmodig og vente på netop det tidspunkt. Man ødelægger simpelthen jordstrukturen ved at bearbejde en stiv, våd lerjord.

Jeg håber, at dette hjælper dig lidt – du skal jo gerne blive ved med at synes, at det er sjovt at dyrke grønsager.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave