Spørg eksperterne

Findes der en hindbærtomat eller oksehjertetomat?

Min gamle faster fortæller, at hendes mor havde en tomat, der blev kaldt hindbærtomat / oksehjertetomat. Den var nærmest hindbærrød, men stor og meget kødfuld. Jeg har søgt på nettet efter begge navne, og kun et sted kommer navnet oksehjertetomat frem, og det er på menuen i en restaurant på Bakken. Hun har lige siden sin ungdom taget frø af sine tomater og har haft denne tomat igen og igen indtil for få år siden, hvor hun ikke orkede det. Men nu savner hun den, og jeg er faktisk også selv blevet nysgerrig. Kan I hjælpe?

Med venlig hilsen
Marianne Groth, juni 2006

Svar

Der findes mange tomatsorter af typen oksehjerte, på engelsk ‘Oxheart’, nogle gange ‘Bull’s heart’, med lignende navne på f.eks. tysk, fransk og spansk. Der er en god beskrivelse og et billede på hjemmesiden Gourmethaven.

Hvis du søger på nettet på det engelske navn får du 2.840 svar, bl.a. disse links til disse to frøfirmaer, der også har gode billeder af forskellige sorter af denne type.

Eller prøv at bruge Google’s billedsøgning med ordene »oxheart tomato« for at se mange varianter. Hjerteformen siges i øvrigt at være opstået i 1925 ved en mutation i et enkelt gen. Men det har åbenbart været populært at føre den videre – der findes røde, pink og orange oksehjertetomater i lange baner.

I Danmark forhandles oksehjertetomat af Camilla Plum på Fuglebjerggaard, men er desværre udsolgt i år, og af Frøbutikken. Men om disse er helt det samme som din fasters, ved jeg ikke – du kan prøve at spørge forhandlerne. De tomatsorter, der på nettet kaldes »pink«, ser for mig ud til at have en slags hindbærrød farve. Hvis ikke disse er den rigtige, kan du evt. prøve at kontakte mig pr. email eller tlf. Tlf. 9854 4462, og jeg vil se om jeg næste år kan skaffe den hindbærrøde.

Med venlig hilsen
Lila Towle
Formand for Frøsamlerne, Frøsamlerne

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Egeskov

Gartneri med åbent væksthus & plantesalg

Tiny Gardens

Dyrk grønsager som mikrogrønt.

Hvidløg og Vin

SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine

Urtopia Frilandsurter

naturlig vækst

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Staudemarken

Lægebaldrian,duftende,selvsående

Frøsnapperen

Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven

Urtegartneriet

Biodynamiske og økologiske grønsagsfrø.

Gartneri Toftegaard

Anderledes grøntsager med smag!

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Solsikken

Alt til den økologiske have

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Dyrkhaven.dk

Dyrkhaven.dk gør det nemt at dyrke have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Findes der en hindbærtomat eller oksehjertetomat?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider