Spørg eksperterne

Er det nødvendigt at have en lukket kompostbeholder?

Kan/bør vi smide grønt husholdningsaffald i åbne kompostbeholdere? Jeg tænker på skræller fra kartofler, selleri, æbler, løg, kiwi eller ligenende bløde dele.

Vi er flyttet til en stor have med åbne komposteringskasser, og som nabo til en branddam med 3 håndfodrede ænder og en genbo med 30 høns må vi forvente at en – forhåbentlig – strejfende rotte. Tidligere havde vi en lukket, rottesikret kompostbeholder og kompostering af have- og grøntsagsaffald fungerede o.k. Er det nødvendigt at supplere med sådan én?

Med venlig hilsen
Vinnie Andersen, oktober 2010

Svar

I kan jo starte med at spørge den tidligere ejer af haven, om de havde problemer med rotter i komposten.

Rotter er et stigende problem, og stort set alle oplever på et tidspunkt rotter i haven, også at de graver sig ned under en kompostbunke, et udhus eller et brændeskur eller -stabel. Det er vigtigt straks at anmelde det til kommunens, så bekæmpelsen kan blive foretaget hurtigt. Det nedsætter antallet.

Min erfaring er, at så længe man kun kommer rå plantemateriale i bunken, og ikke overdækker den med plast, så er bunken ikke speciel tiltrækkende for rotter – de holder sig nok til fodringsstederne hos naboerne. Overdækning giver en beskyttelse, som kan få dem til at grave sig ned under den, da der er lunt og tørt.

Køkkenaffald, især brød og forarbejdede fødevarer, kød-, fiskeaffald osv., bør man aldrig komme i en åben kompostbeholder. Brød, kød og fisk må man i mange kommuner slet ikke hjemmekompostere. Til kompostering af køkkenaffald er det nødvendigt med en rottesikker lukket kompostbeholder med ormekompostering. Husk at tilføre tørt materiale til den lukkede beholder her i vinterperioden, ellers bliver den alt for fugtig.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ormeposten

Fragtfrie kompostorme

Solsikken

Alt til den økologiske have

FAUSOL A/S

HORNUM gødning til hus, have og drivhus

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Kompost > Er det nødvendigt at have en lukket kompostbeholder?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider