Spørg eksperterne

Har mine æbletræer kræft – og smitter det?

Kan i hjælpe mig? Jeg har 2 gamle æbletræer der har kræft eller hvad det er. Jeg har plantet et nyt under de to, og det ser ud til at det også har fået en »knude«. Smitter dette eller?

Hvad kan jeg gøre – skal de fældes? Hvis det er tilfældet, kan jeg så plante nye der, hvor de andre har stået?

Jeg medsender en række fotos af træerne.

Frugttrækræft

Foto: Bjørn Larsen

Frugttrækræft

Foto: Bjørn Larsen

Frugttrækræft

Foto: Bjørn Larsen

Frugttrækræft

Foto: Bjørn Larsen

Frugttrækræft

Foto: Bjørn Larsen

Frugttrækræft

Foto: Bjørn Larsen

Frugttrækræft

Foto: Bjørn Larsen

Med venlig hilsen
Bjørn Larsen, marts 2012

Svar

Tak for de mange, gode billeder, som vi har medtaget mange af.

For det første: Ja, frugttrækræft er i høj grad smitsomt, og især når man laver beskæringssår i træerne, men man kan benytte sig af, at sygdommen skyldes en svamp, som er mest aktiv med smittesporer i fugtigt-milde vintermåneder. Derfor skal man altid beskære frugttræer i sommerperioden (juli–september), hvor smittetrykket er mindst, og hvor træerne kan forsvare sig mod indtrængende svampe. Desværre kan man se på billederne, at der er foretaget beskæring for nylig, og det er med andre ord ikke så godt. Frem for alt må det unge træ først beskæres til sommer – hvis det da er nødvendigt.

For det andet: Nej, vent med at fælde de to syge træer, indtil det eller de nye træer er godt i gang. Det ser man af, at de sætter nye skud på 40–50 cm længde eller mere.

For det tredje: Det lykkes kun at få gang i nye træer på et sted, hvor ældre træer af samme art (her: æble) har stået, når man lader de gamle træer blive, indtil de nye er godt i gang. Først da kan de tåle det overfald af skadelige organismer, som uvægerligt vil vandre over fra de fældede, gamle træer. Fænomenet kaldes i øvrigt jordtræthed.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Har mine æbletræer kræft – og smitter det?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider