Spørg eksperterne

Hvorfor visner mine kålplanter?

Jeg har nogle sølle kål. Som du kan se, er det meste (på nær lidt rødkål) lige til at smide ud. Knoldselleri trives fint – samme jord, samme vinduer.

Hvad kan angrebet skyldes?

Visnende kålplanter. Foto: Jakob B.

Helt visne kålplanter. Foto: Jakob B.

Rødkål er ikke visnet. Foto: Jakob B.

Knoldselleri i fin form. Foto: Jakob B.

Knoldsellerierne i samme vindue og jord som de visnende kålplanter. Foto: Jakob B.

Med venlig hilsen
Jakob B., maj 2012

Svar

Jeg siger, at det er mere end mystisk, når også rødkål går fri. Det må betyde, at problemet ikke kan søges i jorden.

Da også de andre planter er fri af problemet, tvinges jeg til at pege på frøbårne sygdomme. Dem har jeg ikke noget kendskab til, men der ses nogle virus-agtige aftegninger på kimbladene i ét af fotografierne. Måske er dét forklaringen? I så fald er det bydende nødvendigt at desinficere alt værktøj (inklusive hænder) med sprit, før det bruges på andre planter.

Altså: mange hvis’er, men dog et kvalificeret gæt. Muligvis er der andre, som ved noget om det her?

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Hvorfor visner mine kålplanter?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider