Spørg eksperterne

Kan syrener få rodsvamp?

Den ene af mine vel nok 30 år gamle syrener visnede for 2 år siden i toppen.

Jeg lod den stå til året efter, hvor den »prøvede« at springe ud, men med samme resultat: gule, krøllede, halvvisne skud, hvorefter jeg fældede den. Den anden syren, som står 3 meter fra den fældede, fejler intet. Hvis jeg skulle gætte på en årsag, ville jeg sige, at den havde fået gift, men min nabo bruger ingen kemikalier i sin have.

Kan syrener få rodsvamp som japanske ahorn og klematis, eller hvad kan årsagen være?

Med venlig hilsen
Jesper Mikkelsen, maj 2002

Svar

For at gøre besvarelsen lettere tager jeg det sidste spørgsmål først, for det giver nemlig en del af svaret på det første.

Desværre kan syrener få »rodsvamp«. Efter beskrivelsen lyder det, som om der er tale om den, der meget bredt kaldes visnesyge, og som fremkaldes af svampen Verticilium dahliae. Den dræber vækstlaget i hele planten på forbavsende kort tid, sådan at der netop kun er kræfter tilbage til ganske få, sygeligt udseende skud. Og sammenligningen med løn og skovranke er meget præcis, for de lider under angreb af samme svamp.

Den første del af spørgsmålet bliver ikke skrevet rent ud, men den må dreje sig om muligheden for smitte fra den døde syrens rodnet til den levende. I sjældne tilfælde har man set, at sygdommen spredes via rodsammenvoksninger, men da svampen findes i de fleste jorde, skyldes angrebet næsten altid dårlige vækstbetingelser. Hos syren er årsagen ofte, at man glemmer plantens kalkbehov. Så tag og kalk jorden kraftigt under den endnu friske syren til næste vinter!

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Kan syrener få rodsvamp?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider