Spørg eksperterne

Hvorfor visner mine tomatblomster væk?

Har for første gang fået et drivhus i år. Jeg har plantet tomater, agurk og melon i plantesække og fået et hav af agurker og en enkelt melon, men tomaterne visner inden der dannes frugt – det ser ud som om der dannes mug på blomsterne – hvad kan det skyldes?

Med venlig hilsen
Charlotte Jensen, august 2002

Svar

Det lyder umiddelbart som angreb af kartoffelskimmel, Phytophtera infestans, uden at du har beskrevet symptomer på blade og stængler. I varmt og fugtigt vejr spredes sporerne meget hurtigt, og sygdommen iagtages typisk som vanddrukne, brune og uregelmæssige felter på bladene, hvis underside hurtigt bliver belagt med hvidlig belægning. Angrebet breder sig epidemisk og planterne visner og dør tidligt.

Det er vigtigt at du rydder godt op i drivhuset og fjerner alle tomatplanter helt, idet svampen overvintrer på dødt væv. Inden næste vækstsæson skal drivhuset rengøres grundigt med brun sæbe. Jorden bør udskiftes. Cherrytomaten ‘Jenny F1’, er modstandsdygtig i overfor kartofelskimmel, men med god rengøring og ny jord kan det sagtens lykkes med andre tomater til næste år.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Hvorfor visner mine tomatblomster væk?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider