Spørg eksperterne

Hvorfor har nogle af mine tulipaner hvide blade?

Tre af mine tulipaner, som står blandt andre tulipaner har hvide blade. Mangler de grønkorn? Er det en mutation? Det, der undrer mig, er, at der er mere end een plante. De er gamle og har stået på samme sted flere år. De udvikler blomst.

Det ser underligt ud, og jeg håber I svarer, for det er garanteret ikke noget, jeg kan finde svar på i bøger.

hvidbladet tulipan

En af de hvidbladede tulipaner. Foto: Efra Olsen

Med venlig hilsen
Efra Olsen, maj 2006

Svar

Så vidt jeg kan se på billedet, begynder dine tulipaner sæsonen med at sætte et par »normale« blade. Senere udvikler de så de hvidbrogede og blomster på en forvredet stængel. Hvis det er rigtigt set, så skyldes den manglende bladfarve et virus, og det er der ingen kur imod. Til gengæld kan du komme til at overføre smitten fra de allerede angrebne til sunde planter, hvis du klipper i de syge først og så i de sunde. Hermed har jeg også besvaret spørgsmålet om årsagen til, at der kommer flere med hvide blade.

Hvis du kan leve med risikoen og synes om de syge planters udseende, så skal der ikke gøres noget, men hvis du vil undgå smitte fra dem, må de graves op nu, mens det kan ses, hvad der er sygt, og hvad der er sundt. De opgravede planter må brændes eller destrueres på anden måde, og derefter må værktøjet gøres rent med denatureret sprit.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

ECOstyle A/S

SvampeFri mod meldug og skurv

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Hvorfor har nogle af mine tulipaner hvide blade?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider