Spørg eksperterne

Hvilken art er nyserod med grønne blomster?

Jeg har for nylig set et billede i et ugeblad af den smukkeste forårsbuket, man kan tænke sig: »Nyserods grønne blomster med røde kanter« – stod der. Desuden stod der, at den var toårig og frøsåede sig selv i haven.

Nu har jeg så prøvet at søge lidt på planten og ser, at den er i familie med julerose, hvad den da også ligner. Jeg er kommet frem til, at de blomster, jeg havde set, er fra stinkende nyserod, og at det er en staude. Nu spekulerer jeg så på, hvorfor planten har dette danske navn? Lugter den ilde? Er det i så fald noget, man kan tage ind i stuerne?

Ved I, om man kan frøså denne plante, eller om man skal købe stauden? Er den desuden toårig, eller er der tale om en helt anden plante den, jeg tror?

Med venlig hilsen
Tine Hovgaard Jørgensen, marts 2009

Svar

Det er den rigtige art, du har fundet frem til. Stinkende nyserod, Helleborus foetidus, er utrolig smuk med de lysgrønne blomster med den røde kant.

Stinkende nyserod

Stinkende nyserod har de yndigste lysgrønne blomster med rød kant Foto: Karna Maj

Det er også rigtig, at den selvsår livligt. Jeg tror, at der kom flere hundrede selvsåede planter sidste år, der hvor en plante havde stået. Det er ikke en blivende staude, men den er i praksis heller ikke altid toårig. Jeg plantede en del småplanter ud sidste år, og her er kun en enkelt med blomst i år, men resten er pænt store med blade. Planten dør – oftest – når den har blomstret og sat frø. Og så er det jo vigtigt at lade den stå i fred og sætte modne frø.

Ad åre får man på den måde en bestand, som selvsår og holder sig selv vedlige. Man skal dog lige tynde ud i de selvsåede. Se dette billede fra en naturhave.

Helleborus foetidus

Stinkende nyserod ved den kinesiske pavillon ved Frederiksdal Gods på Vestlolland. Planterne selvsår og har stået der i mange år. Foto: Karna Maj

Den hedder stinkende nyserod, da den har en stærk duft, som man dog ikke mærker ude i haven, og man skal have næsen helt ned i den. Hvor stærk duften er, når den kommer ind, ved jeg ikke, da jeg ikke har nænnet at plukke blomsterne ind. Men blomsterdekoratøren fra ugebladet må jo have afprøvet sin buket – må vi da antage.

Du kan købe en plante i blomst og så lade den selvså, eller du kan købe frø og så. Hvis du søger på Google på: frø Helleborus foetidus, så kommer der sikkert en række forhandlere frem.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Staudemarken

Stauder i potter.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvilken art er nyserod med grønne blomster?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider