Hvordan får vi en eng forvandlet til blomstereng?

Jeg har en eng på ca. 2 tønder land. Den står i dag med græs med mælkebøtter og tidsler. Af blomster er der meget lidt, faktisk så lidt at det er rigtig grimt at kigge på. Den er tidligere blevet høstet forår medio maj og efterår. Det efterlader en ualmindelig grim mark, der ikke indbyder til noget som helst. Nu har jeg fået min egen boligforening og naboforeningen til at være enige om, at den kun slås om efteråret, så blomsterne kan få fat, og det kan blive en fryd for øjet at færdes i området.

• Jeg spørger jer, hvilke blomster skal jeg bruge? Det skal være løg og stauder, for de skal komme af sig selv år efter år. Jeg forestiller mig, at der findes en blanding, så marken står i blomst hele sæsonen.
• Vi har også nogle hække langs stierne. For ikke at skulle rende og spilde tiden med at luge i et væk, synes jeg, at vi med fordel kan plante et bunddække, der fylder det hele ud. Gerne i forskellige farver, og noget der blomstrer så meget af året som muligt. Hvad kan I foreslå?
• Der findes også nogle små plæner, som i dag er oversået med hundelorte. Hvad kan jeg plante, så folk synes deres hunde skal besørge et andet sted? Et bunddække med stauder forestiller jeg mig.

Med venlig hilsen
Per Frøkjær, maj 2002

Svar

Det er helt rigtigt af jer at bestemme jer til at slå marken på ét bestemt tidspunkt. Det fremmer blomstringen i den modsatte ende af sæsonen (efterårsslåning giver forårs- og sommerblomstring, mens forårsslåning giver sommer- og efterårsblomstring). Det bliver ikke helt let at få noget i gang, men jeg må foreslå jer at rydde nogle felter for ukrudt og især græs og især kvikgræs. I disse felter kan I så én af de blomsterengblandinger, som alle frøfirmaer har til salg.

Bed udtrykkeligt om en blanding uden græs og med et højt antal flerårige planter. Til efteråret kan I så supplere med løg af botaniske skilla, snepryd, krokus, tulipaner og narcisser. Med lidt held og medvirken fra jeres side vil stauder og løgvækster langsomt spredes ud i arealet. I bunden af hækkene kan jeg foreslå jer at så regnbuelupin, akeleje og sibiriske valmuer. Hvis der er råd, kan I desuden plante partier af disse stauder: anemone, martsviol, julerose, sne-frytle, læbeløs, kortlæbe, katost og fingerbøl.

Hundeafvisende stauder findes ikke – så vidt jeg ved, – men I kunne jo plante noget stikkende. slåen, vorte-berberis og skinnende rose f.eks. De er alle smukt blomstrende og hårdføre.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk