Blomstrende enge

Af Jens Thejsen, konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

En forårsdag i alperne, solen skinner, luften er ren, bløde bakker og stejle skråninger, et hav af blomster i mange farver. Bierne summer og i det fjerne kan man høre bjælder fra en rigtig alpeko, man kan næsten høre en jodlende bjergbonde i lederhosen og mutter, som malker koen iført de fineste gevandter. Oplevelser og forestillinger om disse blomstrende enge er grundlaget for, at mange ønsker sig en blomstereng i haven. Jodlen kan de fleste sikkert godt undvære, men det smukke idylliske landskab ser så ligetil ud. Sådan en må vi også have, har mange tænkt.

Engelsk græs

Strandengen på Albuen ved Nakskov Fjord er i maj helt lyslilla af blomstrende engelsk græs. Foto: Karna Maj

Enge er skrøbelige kulturlandskaber

Men de blomstrende enge er faktisk meget skrøbelige kulturlandskaber, som er skabt over mange år, hvor dyr har græsset og måske har der i en årrække været slået hø. Der skal ikke meget til at ødelægge disse blomstrende landskaber. De steder man har gødet engene, er de straks kommet ud af balance og blomstringen er næsten væk året efter. Andre steder har man forsøgt at opdyrke engområderne uden det bedste resultat og har opgivet, for at vende tilbage til den god gamle eng, men det bliver ikke straks til eng igen. Der kan gå årtier, måske mere. Engens karakter med mangfoldig blomstring tager altså tid.

En fugtig eng

En fugtig eng på Fredriksdal med gul iris og trevlekrone. På engen er der også gøgeurt. Foto: Karna Maj

Etablering er ikke altid let

Jeg har selv lavet flere blomsterenge. Første gang jeg lavede en sådan eng, gjorde jeg mig umage med at finde de rigtige frø og få dem sået ud så godt som muligt. Det første år var det fantastisk smukt. Det var jo ingen sag at lave blomstereng. Året efter var det noget anderledes, mange urter havde ikke klaret vinteren, medens andre allerede var ved at tage magten og dominerede voldsomt. Tredje år så det mildest talt grimt ud og lignede på ingen måde de østrigske blomsterenge, jeg kendte. Jeg ved at mange har haft lignede oplevelser, når de skulle lave blomstereng. Det kan være utrolig vanskeligt, at få en blomstereng til blomstre godt år efter år. Men det kan lade sig gøre, og når det lykkes er det en kæmpe tilfredsstillelse, at se, høre insekterne og fornemme duften fra en sådan eng.

Hvad er en blomstereng?

En blomstereng er i virkeligheden en bred betegnelse for mange forskellige naturlignende have- og landskabstyper.

Modellen kan være hentet fra de tørre eller våde enge, fra overdrev, fra de steppelignende landskaber eller frodige løvenge. Og når de så kaldes blomsterenge, skyldes det ønsket om, at blomster skal dominere. Kendetegnet ved enge, løvenge og overdrev er, at man igennem årtier/århundreder har fjernet energi i form af græs og urter og sammen med det også kvælstof. Det giver en klar præference til de blomstrende urter, men hæmmer græsset, da de aldrig gødes og alt afklip fjernes år efter år. I havesammenhænge er blomsterengens plads stort set altid der, hvor græsplænen har været. I haven kan man lave en større eller mindre blomstereng, der kan være i forskellige grader af eng/plæne.

blomster på et overdrev

Der er mange blomster på det her tørre overdrev i juli måned. Her ses bakkenellike, snerle og gul snerre. Foto: Karna Maj

Overvejelser om engtype

Skal man have succes med sin blomstereng kan det betale sig at overveje det grundigt og gøre sig målet klart, ellers bliver man let skuffet.

Først og fremmest skal man se på det sted, man vil skabe sig en blomstereng. Hvordan er jorden? Er det en fed lerjord med et godt muldlag, er det nok ikke blomsterengen som ligger lige for. Men man kan sagtens lave blomstereng både på en tør næringsfattig jord og på en mere næringsrig og fugtighedsbevarende jord. Det bliver bare helt forskellige blomsterenge, og man skal naturligvis så og tilplante forskelligt, og plantevalget er også meget forskelligt.

En vigtig overvejelse er, hvor meget tid man vil bruge. Vil man afse tid til at høste engen? Vil man slå og indsamle mere end en gang om året? Skal der slås stier i den høje græs – og urteflora?

Nyslået eng

Nyslået eng, hvor græsset fjernes. De slåede stier ses tydeligt som grønne spor på engen. Foto: Bolette Crossland

Der er mange muligheder for at lave en blomsterengtype, som passer til netop det sted, man ligger inde med, ens æstetiske fornemmelse, og det temperament man besidder.

Klippede stier i plænen

Alle de nedenfornævnte blomsterengtyper og -plæner, klippes ikke mere end et par gange om året. Når græs og andre planter er afblomstret og når fugle er færdige med at ruge i det høje græs – og urtedække. For at markere at det er have, og for at man kan komme omkring, kan man klippe stier i og evt. omkring engen/plænen. På en kreativ måde kan der klippes symmetriske, asymmetriske, skæve eller lige stier. Mulighederne er mange og gjort bevidst, kan der opstå mange smukke havelandskaber på denne måde.

Klippet sti i en blomstereng.

Blomstereng med klippet græssti. Foto: Jens Thejsen

Forskellige typer af blomsterenge

I følgende artikler kan man læse om om forskellige typer af blomsterenge og hvilke planter der kan vokse på de forskellige jordbundstyper.

Løgplæne

Den langhårede plæne

Plæner med urter

Sådan anlægger du en blomstereng – kommer snart

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Landsforeningen Praktisk Økologi

Dyrk med naturen og ikke mod

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Den naturlige have > Blomstrende enge

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider