Spørg eksperterne

Hvad er de sorte biller i græsplænen?

Vores græsplæne er foruden mos fuld af små, brune/sorte biller – ca. ½ cm lange – der sværmer 15–20 cm over jorden, når solen er fremme. Er der en sammenhæng mellem billerne og mosset, og hvad kan vi gøre for at komme begge dele til livs?

Med venlig hilsen
Pernille Tryel, juni 2002

Svar

Der er ingen forbindelse mellem mosset i en græsplæne og så disse brun–sorte biller. Lad os tage billerne først: Hvis de er oppe i nærheden af 7–8 mm lange, så kan man frygte for, at det er gåsebiller, og i så fald er de i færd med at lægge æg i græsplænen. Det vil betyde, at larverne æder rødderne af plænegræsset nede fra, sådan at der bliver store huller i plænen. Sandsynligvis ligger plænen på en let og sandet jord, for det er oftest der, man finder disse biller og deres larver. Larverne kan bekæmpes med rovnematoder, som købes gennem plante– eller frøhandlen, og som skal nedvandes fra vandkande, men vent lige en måneds tid, for det kunne jo være andre og mere uskadelige biller, der er tale om.

Mosset er et udtryk for, at betingelserne ikke er gunstige for græsset. Det kan være skygge, for lavt indhold af kvælstof i jorden, for højt reaktionstal eller for dårligt dræn (men det tyder gåsebillerne netop ikke på – hvis det da er dem). Kuren mod mosset er først at fjerne det ved at rive det af. Dernæst må man have forholdene ændret, så græsset får det bedre. Fjern skyggende træer eller stam dem op, så lyset kan nå plænen. Gød eller topdres jorden med en kvælstofrig gødning. Kalk jorden hvert år i januar. Det vil tilsammen gøre livet surt for mosset og godt for græsset.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Staudemarken

Stauder i potter.

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvad er de sorte biller i græsplænen?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider