Spørg eksperterne

Hvilke blomster kan gro under et stort bøgetræ?

Jeg har en stor gammel have og ønsker at anlægge et stort rundt blomsterbed under mit store flotte bøgetræ. Jeg har et bed med lavendler, de er nemme, flotte og står flot hele året.

Har I en ide til en tilsvarende plante, der kan plantes tæt, så jeg opnår samme virkning, gerne røde farve.

Med venlig hilsen
Henrik Bro, maj 2005

Svar

Beplantning under et stort bøgetræ er en meget vanskelig sag. Bøgetræet er selv skabt til at vokse op under skyggede forhold, og derfor er gren- og bladstrukturen på bøgetræet indrettet, så træet opfanger alt tilgængeligt lys og al den fugt, der falder som dug. Med andre ord er der tung skygge og tørt under en bøg.

Derfor vil vi ikke anbefale dig at forsøge dig med et decideret blomsterbed; vi har endnu ikke set et der fungerede. Du kan eventuelt plante nogle af de mest skyggetålende buske, hvis det også handler om at få noget fylde ind under træet.

Fjeldribs, Ribes alpinum, Blærespirea, Physocarpus malvaceus og Myrtegedeblad, Lonicera nitida kunne være muligheder, men det er selvfølgelig noget ganske andet end en blomsterbed.

Med venlig hilsen
Anders Dam og Birgitte Løkke
Landskabsarkitekter

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Birk & Barfod

Blomsterfrø i store mængder

Urtegartneriet

Biodynamiske duftgeranier.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Staudemarken

Stauder i potter.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvilke blomster kan gro under et stort bøgetræ?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider