Spørg eksperterne

Hvor giftige er »nøgne jomfruer«?

Hvor giftige er »nøgne jomfruer«? Bør man f.eks. grave dem op når man har små børn?

Med venlig hilsen
Ellen A. Roesgaard, september 2002

Svar

Nøgen jomfru er et populært navn for høst-tidløs, Colchium autumnale. Planten er ganske rigtig giftig. Det skyldes indhold af alkaloider i størrelsesordenen 0,2–1%. Stoffet kolkicin fungerer som nervegift. Efter indtagelse ses skader der minder om arseniks, hvilket tidligere gav stoffet tilnavnet »vegetabilsk arsenik«. Kolkicin findes i størst mængde, især i blomster, frø og rod, men alle dele af planten er giftig. Giften nedbrydes ikke ved tørring, og plantedele kan bevare giftvirkningen i op til flere år.

2 til 6 timer efter indtagelse optræder der kradsen i svælg og mund, voldsom tørst og kvalme med efterfølgende hyppige opkastninger samt trang til vandladning. 12–24 timer efter indtag opstår koleralignende symptomer, med meget smertefuld kolik, blodig afføring og urin. Her sker store skader på kredsløbet, åndenød og angstanfald. Sædvanligvis indtræffer døden efter 2–3 dages forløb, men bevidstheden bevares til det sidste. Dødbringende dosis angives for frøenes vedkommende til 4 gram for voksne, og 1,2–1,5g for børn, afhængig af alder og størrelse. Planten vokser vildt i Sydtyskland, og har her givet anledning til større kvægforgiftninger. Øvrige planter i slægten Colchium bør ligeledes omgås med forsigtighed.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er 14 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Staudemarken

Stauder i potter.

Urtegartneriet

Biodynamiske duftgeranier.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Toolworld.dk

Alt i redskaber og værktøj til haven

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvor giftige er »nøgne jomfruer«?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider