Spørg eksperterne

Kan man så Tulipa sylvestris?

Jeg har læst følgende:

»Hvis skovtulipanen får fred, breder den sig moderat, da den ud over at lave nye løg, laver krybende jordstængler (rhizomer). Lader man være med at grave og fræse omkring skovtulipanen, vil den efterhånden fylde mere og mere uden dog at blive et ukrudt.«

Mine skovtulipaner får frøstande, skal de klippes af, eller kan jeg så dem ud til nye tulipaner?

Med venlig hilsen
Lene Horn, marts 2010

Svar

Det er en drilsom vækst, den skovtulipan. Mange steder ender man med at have et bunddække med tulipanblade, men ser intet til blomsterne. Derfor er det også godt at høre, at nogle kan få modne frø, for så må planterne jo have blomstret. Tillykke med det!

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at valget står mellem at lade skovtulipanerne så sig selv på stedet, hvor de er i forvejen, eller at høste frøene for at så dem ud et andet sted. I den beskrevne situation, hvor planterne trives, vil det være en skam at lade frøene falde på et sted, hvor der er skovtulipaner i forvejen. Kun de færreste frø vil blive til nye planter, for konkurrencen er alt for hård fra de etablerede tulipaner. Så dem i stedet ud, hvor forholdene ligner dem, som tulipanerne har på det oprindelige voksested.

Skovtulipan

Hvis skovtulipanen trives på et sted, kan det med tiden blive en meget tæt bestand og en helt overdådig blomstring. Dette sted er på lermuld under et æbletræ og i konkurrence med skvalderkål. Foto: Karna Maj

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Solsikken

Alt til den økologiske have

Staudemarken

Stauder i potter.

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Løg og knolde > Kan man så Tulipa sylvestris?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider