Spørg eksperterne

Hvordan får jeg mine alpevioler til at blomstre?

For 7 år siden lagde jeg knolde af alpeviol i haven, hvert år kommer de op med blade, men aldrig blomster, hvad har jeg gjort forkert?

Med venlig hilsen
Grete Lau, januar 2015

Svar

Det er ikke nemt at svare på, hvad du har gjort forkert eller ikke gjort, når ikke du skriver, hvordan du har behandlet dem.

Jeg kan sige, hvad jeg har gjort. Mine er plantet i surbundsjord sammen med rhododendron på en halvskygget plads. De skal plantes højt, så knolden kun lige er dækket – de må gerne være dækket med et tyndt lag grannåle eller lignende. Med den behandling er mine efterhånden vokset til meget store plamager med masser af blomster, lige før der kommer blade.

Da jeg var i Normandiet omkring 1. oktober, så jeg alpevioler blomstre i kanten af en græsplæne på en let skygget plads i masser af formuldede blade – se foto.

Cyclamen

Alpevioler i blomst i Normandiet først i oktober. Foto: Villy Mougaard

Med venlig hilsen
Villy Mougaard
Planteskoleejer, Blomstergården

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Staudemarken

Stauder i potter.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Løg og knolde > Hvordan får jeg mine alpevioler til at blomstre?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider