Spørg eksperterne

Hvorfor blomstrer mine tulipaner kun det første år?

Jeg har flere gange forsøgt at dyrke tulipaner i min have. De blomstrer også fint det første år, men derefter skrumper løget ind, og det eneste, der viser sig over jorden, er et par små grønne blade. Løget er ikke spist, så det er ikke dyr, der er på færde. Mine naboer har samme problem. Jeg kan dyrke de flotteste påskeliljer og andre former for løg, så hvad kan der være galt med tulipanerne?

Med venlig hilsen
Gita Christensen, april 2002

Svar

Tulipaner er planter, som stammer fra de tørre stepper og bjergskråninger i Mellemøsten. Derfor har de udviklet en overlevelsesmetode, som bygger på, at planten går i dvale, når jordens fugtighed bliver for ringe. De yderste løgskæl tørrer ind og beskytter derved det inderste, der rummer kim og oplagsnæring.

I vores fugtige somre kan løgskællene ikke tørre ordentligt ind, og løget kommer ikke ordentligt i dvale. Det betyder, at planten langsomt, men sikkert, taber sin livskraft. Kuren består simpelthen i, at man tager løgene op, så snart bladene er visnet ned. Så lægger man dem til tørre på et skyggefuldt, men luftigt sted (i en nylonstrømpe under tagskægget f.eks.). Der forbliver løgene, indtil de kan lægges i jorden igen i slutningen af oktober. Gør det, og du vil få tulipaner, som blomstrer flittigt hvert år.

(Evt. kan du prøve med gamle, mindre forædlede sorter og botaniske tulipaner. De skulle efter sigende være blomstringsvillige i længere tid uden problemer, red.)

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Staudemarken

Stauder i potter.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Urtegartneriet

Biodynamiske duftgeranier.

Birk & Barfod

Blomsterfrø i store mængder

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Løg og knolde > Hvorfor blomstrer mine tulipaner kun det første år?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider