Spørg eksperterne

Hvornår er det bedst at flytte påskeliljer?

Kan man grave dem op, når de blomstrer og flytte dem, eller er det bedre at vente til de er afblomstrede og så grave dem ned med det samme et andet sted.

Eller er det bedst at grave dem op og tørre dem indtil efteråret og så grave dem ned igen?

Med venlig hilsen
Jette Thomsen, maj 2002

Svar

Du kan gøre alle tre ting, og påskeliljerne vil klare det fint. Dog synes jeg, at du skal vente til blomsterne er visne, så du kan glæde dig over synet.

Men der er én god grund til at flytte dem nu, mens de har blade, og det er, at du kan se, hvor alle de andre forårsløg står og hvilke farver, de har. Hvis du først skal sætte dem til efteråret, så kan du ikke finde ud af at få dem placeret, medmindre du har tegninger med helt korrekte optegnelser over alle løg og planter i bedene.

Hvis du flytter dem med blade, så husk lige at vande godt efter plantningen.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Staudemarken

Stauder i potter.

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Løg og knolde > Hvornår er det bedst at flytte påskeliljer?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider