Spørg eksperterne

Hvad er de sorte tingester på asparges?

Vores grønne asparges kommer fint op og smager dejligt, men på mange af dem er der angreb af små sorte mider/lus, som bider sig ind i stængelen. Selve aspargeshovedet er også ligesom gnavet i pletter. Hvad kan det være og evt. hvordan bekæmper man det?

Med venlig hilsen
Jens Ejner Petersen, maj 2008

Svar

Desværre er de små sorte tingester ikke mider eller lus, men æg lagt af aspargesbillen. De udvikles til larver, som vil afløve dine aspargesplanter, hvis de er mange nok, og du ikke gør noget. Så længe du høster, fjerner du æggene, inden de klækkes. Men hvis du lader de små tynde skud vokse op, udvikles der larver her, som straks går i gang med at æde af planterne.

Jeg havde aspargesbiller i mine aspargesbede for første gang sidste år, og larverne er virkelig glubske. Så i år er jeg på udkig efter æggene, og jeg vil i år fjerne alle skud frem til sankthans. Efter sankthans vil jeg forsøge at bekæmpe larverne ved at mase dem i de 2–3 uger herefter, hvor de stadig dukker op. Og så skal man fjerne og brænde stænglerne til efteråret.

Aspargesbilllerne er et større problem, hvis man har aspargesbede under opvækst, for her er det alfa og omega, at planterne ikke ødelægges, men samler energi nok til tilvækst, så man kan begynde at høste af dem.

De afgnavede områder bliver I nødt til bare at skære fra. De opstår som regel i perioder, hvor tilvæksten ikke er hurtigt nok på grund af koldt vejr og vandmangel. Det er antagelig snegle, som når at gnave af dem på vej op af jorden. Asparges må ikke mangle vand.

Du kan se billeder fra angrebet i min have sidste år i artiklen Aspargesbiller på spil

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad er de sorte tingester på asparges?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider