Den hårde vinter har gjort harerne desperate, og det er gået meget hårdt ud over vores 20 æbletræer i alderen 3–8 år. Barken er totalt fjernet hele vejen rundt om stammen i et bælte på ca. 1 m.
Vi ved godt, at det ser håbløst ud, men vil alligevel gerne prøve at gøre noget. Vi har plads til at lade træerne stå til efteråret. Hvad kan vi gøre for i det mindste at have forsøgt? Vi har hørt om sårhelingsmidler – hvad hedder de? Kan man ud over det give træerne en slags forbinding?
Med venlig hilsen
Kirsten Nordenbæk, Græsvængevej 38, 5960 Marstal, februar 2010
Et mindre æbletræ helt ødelagt af harer. Foto: Karna Maj
Det følgende gælder både harers, hjortes og musenes gnav og uanset om det går ud over æble-, pære- eller kirsebærtræer, eller for den sags skyld de podede prydtræer.
Når barken er væk i et bælte på 1 m, så er der ikke meget at gøre, for så må man forvente, at al bark tilhørende den »ædle del«, dvs. den udvalgte sort, er fjernet. Det betyder, at der ikke længere findes sovende øjne, som kan bryde og blive til nye skud. Hvis noget skyder frem, vil det komme fra grundstammen, og det kan i givet fald kun bruges som underlag for en ny podning.
Hvis det afskrællede bælte, hvor barken mangler, er ca. 20 cm bredt eller derunder, kan man – som nævnt i et tidligere svar – vikle husholdningsfilm uden om det blottede ved, men kun inden for de første par timer. Derefter fortabes chancen for et godt resultat hastigt.
Udtrykket »sårhelingsmidler« er en falsk, men desværre meget brugt varebetegnelse. De pågældende midler er fremstillet til at behandle beskæringssår, men de har ingen positiv virkning på sårhelingen. De fleste fremskynder i stedet svampeangrebene, og man må konstatere, at de kun har kosmetisk virkning.
Derfor er mit konkluderende svar: nej, der er ikke noget at gøre.
Husk at smøre træerne med hjortetakolie, pakke dem ind i trådnet eller hænge uvasket fåreuld op på dem næste år.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Alt til den økologiske have
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Harerne har skrællet vores æbletræer – kan vi gøre noget?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…