Spørg eksperterne

Kan mine frugtræer optage Glyphosat fra sprøjtning i skel?

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig til min havejord, der støder op til naboer, der sprøjter skvalderkål væk i ligusterhækken med Roundup. Kan jeg mon plante spindelfrugttræer eller bærbuske omkring 75 cm fra hækken? Jeg har jo ikke lyst til at spise forgiftet mad. »Heldigvis« er naboerne på nord- og østsiden af min have, så planterne vil søge mod syd og vest, men vil rødderne også?

Med venlig hilsen
Mona Ibsen, januar 2013

Svar

Det aktive stof i handelsvaren »Roundup« hedder glyphosat. Derfor findes der andre produkter end Monsantos velkendte bekæmpelsesmiddel, men med nøjagtigt samme stof i. Virkningen er også den samme, så dette nævnes blot for fuldstændighedens skyld, så ingen bliver narret af andre handelsnavne.

Glyphosaten føres ned i rodnettet på skvalderkålen, og det er dér, at giften har sin virkning. Fra rødderne siver en del af midlet ud i jorden, hvor den kan optages af andre planters rødder og gøre samme ødelæggende virkning. Desværre forholder rødder sig ikke til verdenshjørnerne, men søger i stedet efter jord, hvor vand og iltindhold er bedst, – og det kunne meget vel være inde under hækken. Derfor er jeg nødt til at tage dette forbehold, sådan at spørgeren ikke bliver skuffet over eventuelle skader.

En helt anden ting er, at sprøjtningen meget vel kan tænkes at skade ligusterhækken, og hvis den står i skel, opstår der et erstatningsproblem, når en ny hæk skal plantes. Måske var det en god idé at få talt med naboen om, hvad der skal ske med hækken på længere sigt?

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 8 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Forhandlerguide

ECOstyle A/S

Effektiv ukrudtsmiddel, hurtigt nedbrudt

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Ukrudt > Kan mine frugtræer optage Glyphosat fra sprøjtning i skel?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider