Havenyt uge 40, 2005

Man er næsten nødt til at knibe sig i armen – er det virkelig rigtigt, at sensommeren med masser af sol og høje dagtemperaturer kan fortsætte ind i oktober? Det giver mulighed for at nyde haven i fulde drag, selv om efterårets komme ikke længere lader sig skjule.

Sådan en god eftermiddag i haven med masser af sol behøver man ikke at tænke på, hvad man skal spise, for det giver sig selv, når man kommer derud. Masser af knasende sprøde æbler, søde, lækre pærer og måske stadig et par sveskeblommer. Og man kan supplere med et par håndfulde bær, for bærsæsonen er stadig på sit højeste med sorte brombær, røde og gule efterårshindbær og selv i de remonterende jordbær er der stadig store flotte bær at høste. Der kan også stadig findes nedfaldne hasselnødder under buskene, og i nogle haver i de mildere egne, har man masser af valnødder lige nu. Efteråret er nydetid for frisk frugt, bær og nødder lige fra træer og buske

Oktober er bedste tidspunkt for plantning af træer og buske

Hvis haven skal have nye træer og buske, er det i løbet af den næste måneds tid, at det er bedst at plante. De barrodede planter skal man dog vente med at plante, indtil de er ved at tabe bladene allersidst i oktober. Det gælder også træer og buske, som man vil grave op i haven og flytte, da man her ikke kan undgå at beskadige rodnettet. Derimod kan man nu plante alle træer i buske, som købes i potter.

Ind imellem er det nødvendigt at ommøblere i haven og flytte mindre træer og buske. Hvis omplantningen af træer og buske på op til et par meters højde skal lykkes, er det bedste tidspunkt i slutningen af oktober, når planterne netop har kastet bladene. Da er der stadig varmt nok i jorden til, at rødderne kan nå at gendanne de levende spidser, sådan at de kan være klar til at forsyne planten med vand fra begyndelsen af foråret.

Har man et større træ på 2,5–4 meter, som man gerne vil flytte, kræver det langt mere omhu og arbejde, da men er nødt til at tage rodnettet op som en sammenhængende klump af en vis størrelse.

De helt store træer på mere end 4 meters højde er vanskelige at flytte. Resultatet er meget usikkert, og det koster betydelige anstrengelser at gennemføre flytningen. Man bør måske i stedet overveje at fælde træet og plante nyt. Men med det kan dog lade sig gøre at flytte et stort træ.

Vælg robuste sorter

En del af de sorter, man kan købe af prydbuske er såkaldte DAFO-planter. Det betyder at de er prøvedyrket i forhold til det danske klima, så her har man en garanti for at få en god sort til vores klima.

Når det drejer sig om plantning af frugttræer og -buske, skal man selvfølgelig først og fremmest plante nogle af de arter og sorter, man bedst kan lide. Men der er som regel flere sorter på ønskelisten, end der er plads til i haven. Og så kan der være rigtig god ide i at vælge de meste robuste sorter, og for frugttræernes vedkommende skal man også vælge den rigtige grundstamme i forhold til jordbund og ønsket højde.

Hvis man f.eks. vil plante et pæretræ, så er det en god ide at overveje, om det skal være et, som ikke er alt for følsomt overfor pæreskurv. Det kan også være en god ide at vælge en sort, som er forenelig med de kvædestammer, som pærer er podet på. Ellers skal man få garanti for, at pæretræet er dobbeltpodet, da pæretræet eller kan blive en dyrkningsmæssigt skuffelse, hvis podningen efter nogle år »løsner sig«. Ved valg af frugttræer er det også vigtigt at man er sikker på, at der er en sort i haven eller nabohaven, som kan være bestøversort.

Slut med sommergrønsager

Der kan stadig hentes lidt tomater, basilikum, chili, majs, bønner og måske endda squash ude i haven, hvis man bor et sted, hovr man endnu ikke har haft nattefrost. Men ellers det er som om sæsonen for sommerens grønsager er ved at rinde ud. Normalt er der ikke længere den samme smag i disse afgrøder, som når de modner i sol, sommer og varme, men i den varme eftersommer, vi har i år, er f.eks. tomaterne i drivhuset faktisk næsten sødere end i sommerens perioder med dårligt vejr. Disse grønsager tåler ikke nattefrost, så nyd dem. Det kan slutte fra den ene dag til den anden.

Tid til supper og vintergrønsager

Nu er det ved at være tid til supper med vinterurter og bagte grønsager af vintergræskar, pastinak, gulerod og skorzonerrod. Og egentlig er det jo en af de store oplevelser ved at dyrke egne grønsager, at man varierer brugen af grønsager efter årstiden i stedet for at bruge de samme grønsager året igennem, som man kan fristes til, når de ligger i supermarkedet.

Krydderurter i vinterhalvåret

Det er nu så sent på året, at man skal til at overveje,, hvordan de forskellige krydderurter klarer vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri udestue eller eller vindueskarm, hvis man vil være helt sikker på, at de overlever vinteren. Det gælder f.eks. citronverbena og rosmarin. Hvis man ikke har disse muligheder, er der dog også en god chance for, at rosmarin overlever vinteren i et drivhus med potteklumpen gravet ned i jorden og dækket med to lag fiberdug i frostperioder.

Andre kan man nøjes med at slå ind i drivhuset og atter andre klarer fint vinteren på friland. Timian vil mange steder overvintre fint på friland, men på nogle lokaliteter klarer den ikke vinteren. Så her vil det være en god ide at slå et par planter ind i drivhuset til at bruge som moderplanter til at tage stiklinger af i foråret.

Man kan også klippe en forsyning af og fryse ned. hvis man vil være sikker på at have krydderurter til vinterbrug. Det er f.eks. på høje tid at fryse persille ned, hvis man har mere, end man kan nå at bruge, inden vinteren ødelægger muligheden for den friske forsyning. Har man mere begrænsede mængder af persille, må man vælge om man vil spille på den sikre hest, der hedder nedfrysning, eller man vil satse på en rimelig mild vinter, hvor man kan hente frisk persille langt hen på vinteren.

Dild i sensommeren

Hvis man får sået dild på det rigtige tidspunkt, så kan man have virkelig flot dild i efteråret. Det kræver selvfølgelig at man ikke får nattefrost, eller får dækket dilden mod nattefrosten.

Dild hører til de skærmblomstrende, så den skal helst holdes i det samme sædskifte som de andre skærmblomstrende arter som f.eks. gulerødder. Det har vist sig i praktisk dyrkning, at det passer tidsmæssigt med at så dild efter høst af stikløg. Hvis man har et bed med f.eks. tre rækker løg og to rækker sommergulerødder, så passer det at så dild i løgrækkerne, når løgene er taget op. Hvis man spiser flittigt af sommergulerøderne, så er der få tilbage, når dilden begynder at kræve plads.

Grønne rækker med rucola- og vårsalat

I oktober sætter det danske klima punktum for videre udvikling for langt de fleste grønsager. Men rækkerne med rucola og vårsalat står grønne og frodige og fortsætter med at vokse. Spinat til overvintring danner også fine, grønne striber ned gennem bedet. Har man ikke fået sået disse tre mere eller mindre hårdføre bladgrønsager på friland, kan man prøve lykken i drivhuset nu, hvor agurker og tomater alligevel skal ryddes, når de sidste frugter er høstet.

Vårsalat vokser vildt i Danmark og hedder helt korrekt tandfri vårsalat, Valerianella locusta og hører til familien Valerianaceae. Vårsalat er det rigtige, danske navn, som fortæller, hvornår denne plante kan spises. I supermarkederne sælges den som feldsalat, som er det tyske navn. Hvis den har fået lov til at selvså, står der sikkert rigtig mange småplanter mange steder rundt i haven.

Dyrk dine egne hvidløg

Hvis man er vild med hvidløg, er det en god ide at dyrke dem selv. Det er let, og der er mange penge at spare. For at de kan få en ordentlig størrelse, skal hvidløg sættes her i oktober – så snart som muligt, så de kan nå at udvikle et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind.

Hvis man har et stykke med nyplantede jordbær, kan man sætte mellemrækker med hvidløg og dermed udnytte pladsen mellem jordbærrækkerne. Det har dog den ulempe, at det er vanskeligere at overdække stykket i jordbærsæsonen, så fuglene ikke kan komme til bærrene.

Hvis man sætter hvidløgsrækker med 40 cm mellemrum, kan man så nyhøstet persillefrø mellem rækkerne her i efteråret. Det vil så spire i det tidlige forår og give tidlig persille. Samtidig udnytter man pladsen optimalt. En par andre gode kombination er at sætte tre rækker hvidløg på et 120 cm bredt bed, og så til forår så pastinakker eller gulerødder i de to mellemrækker. Pastinak og gulerødder er lang tid om at vokse til, og inden den tid er hvidløgene ved at være færdigudviklede, og så giver det ekstra plads til rodfrugterne, som man efter høst af hvidløgene evt. kan give lidt ekstra kompost af den helt omsatte slags, hvor plantenæringsstofferne hurtigt frigives.

Sæt årets sidste varmkompost

De fine efterårsdage bruges ofte til en oprydning i haven. Det er derfor en god ide at bruge et par timer en dejlig efterårsdag på at sætte en kompostbunke med det, som er samlet sammen. Det er vigtigt at vurdere, om materialet skal vandes, eller det er vådt nok allerede. Sætter man en stor bunke til varmkompostering og dækker den til med f.eks. plastik, som holder på varme og fugtighed, vil den hurtigt tage varme, og kan man få den op omkring 55–60 grader, så mange ukrudtsfrø og sygdomskim ødelægges.

Det kan også være en god ide at stikke en kompostbunke om, hvis det yderste lag ikke er omsat, mens bunkens indre er mere omsat. Det yderste anbringes inderst i den ny bunke. Det er vigtigt, at en sådan næsten omsat kompostbunke overdækkes, så vinterhalvårets regn ikke udvasker plantenæringsstofferne.