Havenyt uge 30, 2009

Der er knald på farverne lige nu – både i blomsterbede og køkkenhavens bede. Mens blomsterhaven bliver stadig mere frodig og tæt, så er vi nu nået det punkt, hvor der i køkkenhaven bliver ledig jord efter tidlige kartofler, høst af løg, ærter, spidskål, salat, dild, persille og rydning af gamle jordbærarealer.

Jorden er lige nu dejlig fugtig og der er udsigt til regnbyger, så det er bare med at komme ud og så nyt på de tomme bede. Man kan endnu nå at så anden afgrøde i form af salat, majroer, dild, koriander, bladbede, orientalske bladgrønsager. Man kan også lige nå at så et sidste hold bønner og gulerødder. Eller man kan så honningurt, boghvede, vikke og kløverarter, som kan dække arealet og nå og blomstre i sensommeren.

En anden konsekvens af det fugtige vejr, som vi får i denne uge er, at høstmodne løg skal tages op snarest mulig og hænges til tørre. Det gælder både skalotteløg, kepaløg og hvidløg.

Konkurrence om Danmarks største hvidløg

Hvidløgene er store og flotte i år, og så melder sig jo tanken: Hvor store hvidløg kan vi dyrke i Danmark? Det må vi jo have et kvalificeret svar på – så derfor udskriver vi en konkurrence, hvor vi finder Danmarks tre største hvidløg. Måske får vi også svaret på, hvilke sorter, der giver de største løg, om hvidløg kan blive lige så store på sandjord som på lerjord, og om der er forskel på størrelsen i forhold til hvor mildt et klima, man har.

Følg konkurrencen og se, hvordan du kan deltage.

En farverig køkkenhave

I køkkenhaven er der masser af farver her sidst i juli, især hvis man har udvalgt sorter efter dette kriterie. På bærfronten er der farveorgie med sorte solbær og solstikbær og skinnende røde og hvide ribs. Nogle æblesorter er ved at begynde at få lidt rød kind, og de modne kirsebær er fra gule til røde. Hvis man har plantet tomater med forskellige farver, så er der nu både røde, gule, brunlige og grønlige modne tomater. I krydderurtebedet er det især den røde basilikum, som gør opmærksom på sig selv – på friland får den en dybere rød farve end i drivhuset. Op fra jorden kan man trække de flotteste orange gulerødder. Og rødløg er yderst dekorative, når de er hængt til tørre i bundter under tagudhænget.

Grønne valske bønner er en delikatesse

De valske bønner er ved at have de første bælge med store grønne bønner. Bønnerne tages ud af bælgene og blancheres nogle minutter, til man kan smutte den grønne bønne ud af den hvidlige yderste lag. Valske bønner er en stor delikatesse kogte og bare serveret med lidt god olivenolie og drysset med salt, som man gør sydpå. De blancherede og smuttede bønner kan fryses ned.

Så majroer og salat som 2. afgrøde

Når man har fået ryddet bede efter høst af tidlige kartofler, løg og ærter og ryddet de jordbærbede, som skal nedlægges, har man pludselig en hel del kvadratmeter til rådighed, hvor der kan plantes nye jordbærplanter ud og sås nye afgrøder. Eller man kan vælge at give jorden en jordforbedringskur ved at løsne jorden grundigt og så en grønafgrøde.

Det er nu allersidste chance for at så salat, hvis man satser på, de skal give fuldt udviklede salathoveder i efteråret. Brug igen de sorter, som udvikles hurtigt. Med andre ord de sorter, som først gav salat i foråret. En anden mulighed er at så en række vårsalat til efterårsbrug. Til overvintring sås først i sidste halvdel af august. Man kan også så en række almindelig rucola – men kun en lille række, da det endnu er så tidligt, at man måske kan risikere, at den går i blomst. Først hen i august sås til efterårshøst.

Her sidst i juli er det tid at så majroer til efterårsbrug og vinteropbevaring. Man kan efterhånden købe en hel del forskellige sorter. Kommer man til f.eks. Tyskland, Østeuropa og Frankrig kan man finde mange flere sorter, da man her har en meget større tradition for at dyrke og navnlig bruge majroer i madlavningen. Læs mere om dyrkningen i artiklen Majroer

Løg kan med lidt held overvintres som småplanter og give tidligere løg næste år. De kan enten sås nu eller sættes som stikløg i september/oktober.

Orientalske bladgrønsager kan man stadig nå at så, og her er det næsten en nødvendighed, at der dækkes med fiberdug, hvis man vil kunne høste flotte bladgrønsager som f.eks. pak choi og mizuna. Daikon, som i daglig tale og på grønsagshylderne i supermarkedet hedder kina- eller japanradis, kan man også så nu til høst i sensommeren.

Hvis man har småplanter af grønkål, kan disse stadig plantes ud. Men da de ikke når at blive så store, kan de plantes med 30 cm mellemrum. Har man stadig porrerplanter, kan de også plantes ud og vil give nogle fine små porrer.

Kirsebærtræer er til de store haver

Hvis man har masser af plads og lyst til at plante træer for at få skygge, så kan man jo overveje at plante kirsebærtræer. Sidst i juli og først i august er det højsæson for både spise- og syltekirsebær. Det er således nu, at man skal ud og smage på sorter, hvis man vil plante sødkirsebærtræer til efteråret. I butikkerne er der som regel ikke sortsnavn på – en rigtig uskik som også gælder jordbær. Hvis man køber sødkirsebær i boder ved vejen, kan man måske få sortsnavnet at vide. Man kan også holde udkig efter nabolagets kirsebær og kan måske få lov til at smage – og være så heldig, at haveejeren kender sorten.

Når man skal plante sødkirsebær, skal man tænke på at finde både en velsmagende kirsebærsort og være opmærksom på, at ikke alle kirsebærsorter er selvbestøvende. Hvis man kun har plads til et kirsebærtræ, skal man vælge en selvbestøvende kirsebærsort og har da disse tre gode sorter at vælge imellem: Stella, Sunburst og Sweetheart. Sorter som Ulster, Büttnes Rote og Merton Late skal bestøves af andre sorter og kræver derfor mindst to træer.

Fugle elsker kirsebær, så derfor er det en god ide at overdække dem med net, hvis træet har en sådan størrelse, at det er overkommeligt. Surkirsebær spiser fuglene normalt ikke, førend de er meget modne og mørkerøde, næsten sorte. Det gælder derfor om at plukke dem, lige før de når denne modenhedsgrad. Surkirsebærtræer bliver i øvrigt ikke så store og kan holdes i en passende størrelse ved beskæring.

Farligt at plukke fra stiger

Det er ikke uden fare at gå til vejr og plukke kirsebær. Det kan redaktøren her på Havenyt.dk skrive under på efter at være styrtet ned fra toppen af en trappestige i sidste uge i forsøg på at få kirsebærene i toppen før stærene. Det gik ikke så galt, men der sker faktisk dødsfald efter fald fra stiger i haver. Så vær forsigtig derude.

Udstening af kirsebær

Hvis man vil sylte kirsebær skal man have fjernet stenene. Hertil kan man bruge forskellige typer kirsebærudstenere. Den billigste betjener man helt manuelt ved at lægge hvert kirsebær op og trykke en pal ned, som trykker stenen ud. Men der er kommet mere avancerede udstenere på markedet, hvor man ikke skal lægge bærrene op enkeltvis, men i en lille skål. Man trykker her et stempel ned, som udstener en eller to kirsebær, afhængig af modellen. Der findes også en udstener, som kan udstene både kirsebær og blommer. Måske kan en udstener til oliven bruges, hvis man har en sådan. Den helt manuelle udstener kan man sikkert få i en velassorteret isenkrambutik. De mere avancerede kan købes hos Dansk Hjemmeproduktion.

En længere sæson for jordbær og hindbær

Hvis man er væk fra haven i sommerferien er det næsten uundgåeligt, at man tager væk, mens der er enten jordbær eller hindbær at høste. Det er derfor en god ide at plante flere sorter, så sæsonen bliver længere. Der findes jordbærsorter, som modner fra midt i juni til omkring 1. august. Desuden er der remonterende sorter af jordbær, som giver en lille høst samtidig med de almindelige sorter og derpå den egentlige hovedafgrøde i august og september.

Der findes også en række efterårssorter af hindbær, de fås sorter med gule og røde hindbær. Se mere om hindbærsorter i artiklen Hindbær

Gamle og nye jordbærplanter

Jordbærplanter giver mindre bær med årene. De største bær får man de første 2 år, men udbyttemæssigt giver jordbærplanter normalt også et godt udbytte 3. år. Bærrene er mindre, men har en fin størrelse til at sylte. Jordbærplanter skal rengøres efter bærhøst og de ranker, som ikke skal bruges til nye planter, skal fjernes. Jordbærene gødes efter bærhøsten med et tyndt lag kompost, så de får ny bladvækst og kommer til kræfter ovenpå bærsætning. Gødes der for meget eller først i foråret, sætter jordbærplanterne mange blade og færre blomster og bær.

Jo tidligere man planter de nye jordbærplanter, jo større udbytte vil de give næste år, og i år er jorden oven i købet dejlig fugtig til at plante i.

Man kan bruge udløbere af egne planter til det nye jordbærbed, hvis alle planter i jordbærbedet ser sunde og frodige ud. Udløbere tages fra 1. års jordbær, evt. 2. års. Hvis der er bare nogle enkelte planter, som er små og ikke ser ud til at trives, så køb nye sunde planter. Det er ikke en formue – man får ca. 25 planter for 100 kr. Så kan man også samtidig afprøve nogle af de ny sorter, og ved at plante både tidlige og sene sorter, kan man have jordbær fra midt i juni til 1. august. Hvis man yderligere planter en remonterende jordbærsort, kan man også have jordbær i hele august og september måned.

Egne planter tages til udplantning, når de har slået rod. Man kan evt. grave urtepotter ned i bedet og få planterne til at slå rod her. Men det kræver, at man holder potterne fugtige, da de lettere tørrer ud end jorden i bedet. Til gengæld giver det en mere sikker udplantning.

Jordbær plantes normalt med minimum 50–60 cm afstand mellem rækkerne. Det giver både god luftcirkulation i år med fugtigt vejr og nok lidt færre skimlede bær, og god plads til at gå og plukke bær. Man kan dog vælge at tættere planteafstand, f.eks. 3 rækker på et 120 cm bed, men så skal den miderste række evt. ryddes efter 1. år og senest efter 2. år.

Mellem 1. års jordbær er der god plads til at dyrke en række hvidløg. Hvidløg sættes fra sidst i september og senest midt i oktober. Minusset er, at det er sværere at dække jordbærbedet med net mod fugle – i hvert fald bør man vælge blødnakkede hvidløgssorter og ikke hårdnakkede med stive meterhøje stængler. Man kan også vælge at så en 20 cm bred række med sneglebælg eller jordkløver mellem jordbærrene. Det holder på jordstrukturen vinteren igennem og giver en god jord, når det hakkes om i foråret.

Kartoffelskimmel

I år har vi været heldige med at undgå kartoffelskimmel i større omfang indtil nu. Men der er stadig højrisiko for skimmelangreb mange steder, især i de indre dele af landet. Derfor skal man fortsat være på vagt og klar til at toppe af og fjerne toppen, hvis der kommer angreb. Hermed kan man undgå angreb på knoldene. På nuværende tidspunkt er kartoflerne så store, at udbyttetabet er minimalt. Kommer der angreb på tomatplanternes blade og stængler er det mere alvorligt.

Det er selvfølgelig vigtigt at være sikker på at der er tale om kartoffelskimmel, inden man topper kartoflerne af.

Deltag i afstemningen: Er dine kartofler angrebet af kartoffelskimmel?

Hele farvepaletten er i brug i blomsterbedet

Blomsterne i juli fylder også hele farvepaletten ud: Gule prikbladet fredløs, lilla kattehale, blå riddersporer, gul pragtrøllike, brændende kærlighed, hvide madonnaliljer, lathyrus og stokroser i mange farver, sommersolhat med kæmpestore gule blomster, georginer i mange spraglede farver, meterhøje cosmos i hvid og rødlige nuancer og nattens flotteste den meterhøje natlys med store lysgule blomster – for bare at nævne nogle af de mest iøjefaldende blomster i haven lige nu. Og så er der selvfølgelig alle de mange pragtfulde roser og hortensiaer, for slet ikke at snakke om alle de spraglede sommerblomster.

Havens mange flotte blomster og planter nærmest inviterer til at blive plukket og forvandlet til nogle flotte buketter og dekorationer. Man kan finde inspiration i de mange bøger om blomsterbinding, buketter og dekorationer.

Natlys

Om aftenen er det en oplevelse at se natlys folde et nyt hold sart lysegule blomster ud hver aften i løbet af en lille times tid. Natlys kaldes også for klokken otte. Navnet er fra før sommertidens indførsel, så i dag bør den faktisk kaldes klokken ni, da det nu er tidspunktet for, at den åbner sine blomster. Næste formiddag visner de, og nye knopper folder sig ud om aftenen. Natlys er toårig og er en af de planter, som sår sig selv villigt, når man først har den i haven. Den er dog let at hakke om, hvor man ikke ønsker at have den. Frøene er godt vinterfoder til fuglene, og de kan i øvrigt bruges på bagværk i stedet for birkes.

Lathyrus skal have fjernet de visne blomster

Lathyrus påkalder sig opmærksomhed med sin fine duft, og her skal man ikke undlade at plukke masser af buketter, for jo flere man plukker, jo flere kommer der. Eller rettere sagt: det er meget vigtigt, at lathyrus ikke får lov til at sætte bælge, da de så holder op med at danne nye blomster.

Der er i øvrigt rigtig mange blomster, som blomstrer længere og mere, hvis man fjerner de visne blomster. Det gælder også roser.

Besøg åbne haver eller inviter selv til åben have

Det er altid sjovt at besøge andres haver. Der arrangeres mange steder i landet åben have i private haver, både af Det danske Haveselskab og forskellige havekredse og private – se vores arrangementskalender.

Hvis du har en sjov, smuk, interessant, frodig eller spændende have, som du gerne vil vise frem til andre haveinteresserede, så kan du gratis annoncere en Åben havedag her på Havenyt.dk. Du skal blot indsende arrangementet til os. Det er mindst lige så sjovt at vise sin egen have frem og få kommentarer og forslag fra de besøgende.