Havenyt uge 10, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Forår er det ikke temperaturmæssigt. Nattefrosten er en sikker tilbagevender hver nat i denne uge, og nogle morgener er haven helt hvid af rim og rimtåge.

Lidt forår er der dog derude. Dagene er blevet længere og lysere, og når solen skinner farves det hele i en lysere og varmere tone. Fuglenes sang er også et sikkert forårstegn, og de er begyndt at interessere sig for fuglekasserne. Hvor sneen er væk står erantis og vintergækker og fortæller os, at det er forår, trods alt.

Når jorden fryser til hver nat, er det svært at få fat i de rodfrugter, som vi længes efter friske forsyninger af. Hvis jorden tør nok op sidst på eftermiddagen, kan man gøre sig håb om at grave en spandfuld op. Jordskokker, skorzonerrod og pastinak har ikke taget skade af frosten, så her er der sikker gevinst. Hvis man er heldig, har nogle af de frostfølsomme rodfrugter som gulerod og persillerod måske også overlevet under snedækket. Selv om den øverste del af roden har fået lidt frost, kan den nederste del fint bruges. Har man lavet en kule med rodfrugter godt dækket med halm, er der måske de fineste rodfrugter dernede – hvis ikke musene har fundet dem.

Vi længes usigeligt efter forår, og derfor er det ekstra dejligt at se potter med små kimplanter på vej op, og vi er nu så langt henne, at vi kan begynde at så i vindueskarmen for alvor. Fra midt i marts er der lys nok til småplanterne i et sydligtvendt vindue.

Men inden man kan så, skal man have frø, potter og jord fundet frem eller købt.

Rodfrugter

Hvis jorden tør nok op, kan man gå på jagt efter rodfrugter. Pastinak, havrerod, skorzonerrod og jordskokker står friske og fine, da de tåler frosten. Gulerødder kan man måske også finde i fin form, hvis de har været dækket godt. Foto: Karna Maj

Såpotter og såbakker

Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder såpotter og bakker. Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert lille plantehul i bakken. Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.

Både speedlingbakker og systemer med såpotter eller såbrikker i minidrivhuse er gode løsninger. De kan købes de fleste steder, hvor der sælges frø. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i hvide plastposer under spiringen.

De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager. De lave plastbakker kan bruges til at sætte urtepotterne på i husets vindueskarme.

Det er en god ide, mens vi venter på foråret, at checke beholdningen af potter og minidrivhuse og få det vasket af og gjort klart – dette kedlige arbejde »glemmer« man tit i efteråret. Hvis man er uheldig står potterne et sted ude i haven godt begravet i sne.

Kimplanter af chili

Chilier kan være lang tid om at spire, så det gælder om dagligt at kontrollere, om de er på vej op. Hvis man ikke får plastdækket af, så snart de spirer, bliver de lange og ranglede. Foto: Karna Maj

Jord til såning og prikling

Hvis man er nybegynder ud i forkultivering af planter, så er det en god ide at starte med at så i en købt såjord og senere prikle i en købt priklejord. Den købte jord har den fordel, at den er ukrudtsfri. Er man ikke dus med kimbladene på ukrudt og kulturplanter, er det rart, at der kun dukker kimplanter op fra det, man sår. Plantejord bør aldrig bruges til at så og prikle i, da den har et alt for højt indhold af bl.a. kvælstof, som kan svide de fine nye rødder.

Har man derimod lidt mere erfaring, er der ikke noget i vejen for at blande både sin egen så- og priklejord, bare man husker, at såjord ikke må indeholde ret megen kvælstof, priklejorden kan have et lidt højere indhold, og kun pottejorden skal have et højt indhold af kvælstof.

Et pottebord er en praktisk ting

Hvis man skal så potter til indefor her i foråret, så er det en god ide at have et pottebord, som man lige kan tage ind i bryggerset eller på køkkenbordet, så man kan arbejde uden at få jord ud over det hele. Eller man kan bruge det i drivhuset på en lun solskinsdag.

Man kan købe færdige potteborde i træ, galvaniseret eller plast, eller man kan lave et selv. Du kan finde en model i artiklen Lav dit eget pottebord. Man kan sættte pottebordet på et gammelt havebord i drivhuset. Men man kan også lave et understel hertil, f.eks. med metalbukke, som kan højdejusteres. Man kan selvfølgelig også fint nøjes med en god stor kasse med høje sider. Planterne er ligeglade, bare man behandler dem med omhu.

Såning af drivhustomater

Vi er nu ved at være så langt henne i marts, at planter lige nøjagtig kan få lys nok i et sydvendt vindue, så de ikke bliver alt for lange og ranglede. Har man ikke sået chili, peber, artiskokker, auberginer og selleri endnu, er det på høje tid.

I løbet af denne uge er det også en god ide at få fundet de sorter af drivhustomater, man har lyst til at dyrke i år. Der er mange tomatsorter at vælge imellem. Når man har muligheden for at dyrke sine egne tomater, er det en god ide også at dyrke de små søde cherrytomater, selv om de udbyttemæssigt giver lidt mindre. De aflange pastatomater er ikke så vandede og kan være ganske velegnede ikke kun til pastasovs, men også til at pynte smørrebrød med og i salatskålen. Endelig kan man også vælge sorter med andre farver end røde, f.eks. modne grønne tomater, brune eller næsten sorte, gule eller stribede. Det er en god ide at bruge erfaringerne fra sidste år og dyrke nogle af de bedste sorter, men det også sjovt at vælge nye sorter og prøve dem. Tag en tur rundt på frøfirmaernes hjemmesider og se det store udvalg. Hvis du køber frøfaste sorter i stedet for F1 sorter, så kan du selv tage frø til at så af næste forår.

Når man skal købe tomatsorter til drivhuset, er det en god ide at vælge frøposer, hvor der står drivhussort på. Det er vigtigt, at man får »snoretomater«, som fortsætter med at vokse opad hele sæsonen og derved udnytter drivhusets højde. Det er spild af plads at plante busktomater i et drivhus. Drivhussorter har desuden den egenskab, at de bliver ved med at sætte blomster hele sæsonen i modsætning til determinate sorter, hvor sorten blomstrer en kort periode og derpå bruger al sin kraft på at udvikle tomaterne. En sådan type er velegnet til friland.

Tomater til friland skal ikke sås før sidst i marts eller først i april – de kan jo først plantes ud sidst i maj eller først i juni.

Ryd op i drivhuset

Hvis man ikke allerede har været i gang, så er det en god ide at få ryddet op i drivhuset, og er vejret til det, så kan man også rengøre det nu. Drivhuset kan på en solskinsdag være et fint sted at stå og så, eller måske drikke sin eftermiddagste i en stol med et lunt tæppe. Faktisk er der på solskinsdage så varmt derinde, at der skal åbnes vinduer, hvis der er planter derinde. Planterne kan tage skade af sommertemperaturer om eftermiddagen og frost om natten. Hvis de er i vækst, kan det være en god ide at dække dem med to lag fiberdug mod nattefrosten.

Hvis jorden i drivhuset er ryddet, kan man dække den med klar plast, så den lidt hurtigere bliver varmet op til de 4–6° C, hvor de første frø kan spire, f.eks. radiser. De skal bruge ca. 6 uger fra såning til høst her i det tidlige forår, så det ville være godt snart at få sået den første række.

Rådyr æder porrerne

Vinterporrer er en herlig spise og næsten uundværlige i vintersupper, men de har været lidt svære at få fat på ude i haven i vinter. I dette forår er temperaturerne så lave, at porrerne vil kunne bruges i en månedstid endnu, og et evt. overskud kan nedfryses til brug de kommende måneder, hvor der er meget lidt at hente ude i haven.

Hvis man har porrer i en have, hvor rådyrene kommer på besøg, er der måske ikke flere tilbage allerede nu. Står porrerne begravet i sne, kan det være en god ide at etablere en afskærmning mod rådyr, så de ikke kan æde dem, efterhånden som de dukker frem af sneen. Det samme gælder andre grønne afgrøder i haven lige nu.

Hvidløgene er på vej både på friland og i drivhus

Hvidløg sat sidst på efteråret nåede slet ikke at komme op i år, inden vinteren satte ind. Normalt begynder de første grønne spirer at vise sig i februar, men i år skal vi helt hen i marts for at få øje på dem. De står der allerede, når sneen smelter væk.

Anderledes ser det ud, hvis man har været så forudseende at sætte en kasse med hvidløg og måske også vinterstikløg inde i drivhuset. Her har man i nogen tid kunnet fryde sig over, at hvidløgene står fint grønne og er i god vækst. Når man senere skal bruge pladsen i drivhuset, kan løgkassen flyttes ud til videre vækst og tidlig løghøst.

Overvintrende spinat

Efterhånden som sneen trækker sig væk fra havens bede er det spændende, om der er noget, som har overlevet vinteren. Spinat og spinatbede er nogle af de afgrøder, som kan have overlevet under sneen. Efterårssået salat ser derimod ud til at være gået til.

Springer påskeliljerne ud til påske i år?

Når sneen smelter bort, kan man også se påskeliljerne tykke knopper dukke frem i jordoverfladen, men om de kan nå at blomstre til påske først i april, er nok tvivlsomt, når man ser på vejrudsigten den næsten halve snes dage. De seneste år har de blomstret allerede sidst i marts, men i 2006, hvor foråret var lidt senere, stod de først i knop først i april.

Hvis vi vil have påskeliljer fra egen have i år, er det nok nødvendigt snarest at grave et par blokke op og sætte ind i drivhuset. Men det kræver selvfølgelig at man kan finde et sted, hvor jorden når at tø så meget op i solen, at man kan komme i jorden.

Når man alligevel er i gang med spaden, er det en god ide også at flytte en blok purløg ind i drivhuset – så er der måske frisk purløg til påske.

Påskeliljer

Når sneen smelter kan man se de tykke knopper af narcisser på vej op. Men når de at springe ud til påske? Foto: Karna Maj

Fuglekasser skal rengøres

Fuglene er begyndt at udse sig, hvilke kasser, de skal bruge her i foråret, så det er på høje tid at få fjernet alt det gamle redemateriale. Hvis vi ikke fjerner det gamle redemateriale, så er der stor risiko for at de små unger skal døje med utøj. Det er kun stærene, som selv muger tilstrækkeligt ud, inden de kommer nyt redemateriale ind. Kontroller også at kassen sidder forsvarligt fast, så den ikke falder ned med æg eller unger i.

I enhver have er der plads til 2–3 fuglekasser til musvitter og blåmejser, men de skal sættes op med god afstand. Og det er en rigtig god ide at sætte fuglekasser op. Et blåmejsepar fodrer et kuld unger med ca. 15.000 stk larver, så det er noget, der kan mærkes på skadedyrsbestanden i en have. Stære er derimod sociale og har ikke noget imod nabostærekasser helt tæt på.

Det er ved at være sidste chance for at nå at sætte et par ekstra fuglekasser op – men er der for få i et område, så ser fuglene dem ikke an i ret lang tid, før de flytter ind. Nu eller til et senere kuld i løbet af sommeren.

Tid til at pode

Marts er tidpsunket for at pode, og mestrer man endnu ikke teknikken, må man enten gå i gang med at lære det på egen hånd eller deltage i et podekursus. Mange podekurser er allerede afholdt, men der er stadig nogle podekurser landet over. Ellers kan man prøve på egen hånd efter læsning af artiklen Podning af æble og pære i foråret.

Æblerne er ved at nå sidste holdbarhed

Det er en god ide at sortere æblekasserne, da mange æblesorter ikke kan holde sig længere. De begynder at rådne indefra og smager ikke længere så godt til at spise rå. Der er dog stadig enkelte sorter, som har en god spisekvaliet, bl.a. Jonagold. De rådne æbler afgiver stoffet ethylen, som får både frugt og grønt til hurtigere at blive overmodent.

Brombærrust kan forebygges

Hvis man sidste sommer havde rustangreb på brombærbladene, så er det nu, at der er mulighed for at forebygge angreb næste år. Brombærrust har i modsætning til andre rustsvampe ikke værtsskifte, men overvintrer som sorte vintersporer på bladene. Både dem, som er faldet ned på jorden og evt. grønne eller visne blade, som stadig sidder på planten. Hvis man fjerner bladene på planten og fjerner alle visne blade fra jorden, kan man nedsætte smittetrykket betragteligt.

Du kan se billeder af brombærrust og læse mere om rustsvampe i artiklen Rustsvampe

Alt det man ikke kan lave lige nu

Fører man havedagbog og kigger tilbage på de foregående år midt i marts, kan man godt begynde at få lidt stress – over alt det, som man ikke kan få lavet her først i marts, inden forårstravlheden sætter ind.

Andre år har man først i marts kunnet beskære brombær, remonterende hindbær og vin. I februar skulle der måske have været vinterbeskåret frugttræer og tilbageklippet løvfældende hække. Kompostbunken er stivfrossen og kan ikke køres ud endnu, endsige stikkes om, hvis det er tiltrængt. Egen såjord er det stort set umulig at få fat i materialer til. Jordskokker og hvidløg kan man kun drømme om at kunne lægge her først i marts. Vinterdækket skal foreløbig blive på jorden og beskytte mod sne og frost. Først i marts er det normalt muligt at fjerne flerårigt ukrudt som skvalderkål, men ikke i år. Og så er der den almindelige oprydning, nedklipning af stauder osv., som heller ikke har været aktuel endnu.

Der bliver tryk på, når foråret kommer.

Smukke brune bøgehække

Mens vi venter på foråret, kan vi glæde os over vinterhaven og lægge mærke til de detaljer, som giver smukke vinterhaver. Brune bøgehække i martssol er smukke – og så kan man glæde sig til de bliver lysegrønne. Foto: Karna Maj

Tilskud til biotopforbedrende beplantninger

Der har været tilskud til plantning af læhegn og småbiotoper gennem årtier, men nu ændres bekendtgørelsen på flere punkter. Der kommer bl.a. mulighed for at søge om tilskud til oprettelse af småbiotoper på op til 0,5 ha, og til særlige bivenlige og hasselmusvenlige beplantninger kan man forhøjet tilskud på op til 60% af de støtteberettigede udgifter. Det er kun ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme og naturarealer, som kan søge. Hvis man har en stor grund kan man også søge, men der gives ikke tilskud til havebiotop, det skal være en naturlig biotop. Læs mere om ordningen

Ny bog: Nåletræer i Danmark og Norden

Dansk Dendrologisk Forening og Natur og Ungdom har i fællesskab udgivet en bestemmmelsesbog om nåletræer i Danmark og Norden. Bogen og den medfølgende CD indeholder både traditionelle og interaktive bestemmelsesnøgler. I bogen er der oplysninger om kendetegn, forekomst, anvendelse, biologi m.m. Fotografier og tegninger af de 42 arter og 19 underarter og varieteter giver mulighed for at kunne skelne de forskellige nåletræer fra hinanden. Bogen forfatter, Knud Ib Christensen, er lektor i botanik ved Statens Naturhistoriske Museum, Botanisk Have og Museum. Bogen kan købes hos Dansk Dendrologisk Forening. Der er mulighed for at se prøvesider af bogen.

Nye børnebøger om naturen i haven

Hvis man har små børn med i haven, er det altid sjovt at vise dem havens mange insekter, dyr og fugle og fortælle lidt om, hvordan de lever. Og ofte kan de hurtigt huske både udseende og navn. Der er kommet tre nye bøger beregnet for mindre børn, hvor man kan lege genkendelsen og navnene på fugle, insekter og dyr ind i børnene. De tre bøger er alle opbygget som små detektivelementer, hvor man på bogens højre side får et billede og lidt tekst som spor, og man skal så gætte, f.eks. hvis hale det er, man ser. På næste opslags venstre side kan man se, om man har gættet rigtigt. Her er et billede af egernet og lidt mere tekst om dyret. De små kan godt bruge den som en billedbog, men det er bedst sammen med en voksen til at læse teksterne op, så man får det hele med. Kan barnet læse selv, er teksterne korte og ikke alt for svære.

Triologien består af Min første bog om dyreliv i haven, Min første bog om insekter og kryb i haven og Min første bog om fugle i haven. Bøgerne er er skrevet af Mike Unwin og oversat fra engelsk, men tilrettet til danske forhold. Alle tre bøger udgivet af forlaget Turbine i samarbejde med Natur og Ungdom.

Læggekartofler

De tidlige kartofler er lagt til spiring. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 10, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider