Havenyt uge 28, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Det er sommer, men næsten for meget både for havens mennesker og planter. Det er i en hedebølge, at man finder ud af, hvor dejligt det er med store træer, som giver dyb skygge, eller at man savner det store skyggefulde træ. Har man ikke plads til det store træ, kan man vælge at klippe f.eks. et æbletræ i en paraplylignende facon. Mangler man skygge må man ty til haveparasol eller solsejl, men det giver ikke den samme kølighed.

Sommerbuket

Haven er fuld af dejlige blomster – lige til at plukke en dejlig sommerbuket. Til eget bord eller en værtindebuket. Foto: Karna Maj

Drivhuset opholder man sig nødigt i på de varme dage, og opbinding, vanding og høst er bedst morgen og aften. Solen og varmen får lige nu hurtigt gang i de røde tomater, og der er masser af agurker nu. Men varmen kræver konstant vanding, og hvis man har automatisk vanding, skal der lidt ekstra til.

Krukker i hedebølge skal nærmest vandes mange gange dagligt, hvis ikke krukkerne er store nok i forhold til planterne.

Blomsterhaven og køkkenhaven har man slet ikke lyst til at kigge nærmere på midt på dagen i hedebølge, for når det er så varmt, hænger rigtig mange planter i solen. Planternes vandoptagelse kan simpelthen ikke følge med fordampningen. Hvis de hænger morgen og aften, så skal der vandes med det samme.

Heldigvis er de fleste af os blevet begunstiget med med en eller flere tordenbyger. Ugens samlede nedbørsmængde er dog usikker og kan variere meget fra egn til egn. Hvis man ikke har fået regn nok, kan det være nødvendigt at vande, især grønsager, som ikke udvikles optimalt, hvis de mangler vand. F.eks. er det en god ide at vande den gulerodsrække, man trækker fra og salatrækkerne, da de ellers ikke er sprøde og knasende. Løgene er i deres sidste udviklingsfase og vandmangel giver tidligere afmodning og mindre løg. Hindbærrene skal bare have vand i stor mængde lige nu, hvor de skal udvikle store lækre bær.

Squash med halmdække

Det er en god ide at dække jorden under afgrøderne med et lag organisk materiale. Det nedsætter behovet for vand og dermed vanding. Og planterne har lettere ved at hente vandet, da der er fugtigere jord lige under jorddækket. Foto: Karna Maj

Masser af nyttedyr i naturligt dyrkede haver

I en varm juli måned kommer der masser af skadedyr i haven, ikke mindst bladlusene tiltager i antal og der kommer kållarver. Heldigvis er der også mange nyttedyr, som æder skadedyrene.

Er man heldig, får man besøg af de snyltehvepse, som lægger æg i kållarver og -pupper, og det betyder at mængden af kållarver aftager og kan blive næsten nul. Også bakterier kan inficere både bladlus og larver og være med til at nedbringe antallet af skadevoldere i de kommende måneder, hvor de ellers vil æde kålbladene.

Et andent kærkomment insekt i haven er guldøje, hvor hunnen lægger sine æg i bladlusekolonier. Dens larver er grådige og æder store mængder bladlus, som der i øjeblikket dukker flere og flere op af i haven. Bladlus ædes også i stort antal af mariehønens larver og svirrefluernes larver.

Hvis man bruger plantebeskyttelsesmidler, som producenterne ynder at kalde sprøjtegiftene i reklamerne, ødelægger man meget let disse naturlige reguleringer af skadedyrenes antal. Kemiske midler skal bruges igen og igen, når man ved sprøjtningen først har udryddet havens nyttedyr og gavnlige bakterier, og det betyder desuden, at man har svært ved at undgå rester af sprøjtegifte på havens afgrøder, som man jo høster af nu. I en naturlig dyrket have opformeres nyttedyrene derimod uhindret, og de bliver sæsonen igennem stadigt flere til at æde skadedyrene.

Krydderurter mod bladlus

Lige nu blomstrer bl.a. persille, dild, koriander, merian, græsk oregano og isop, og de mange forskellige mynter vil også snart være i blomst. De blomstrende krydderurter tiltrækker mange bier og insekter. Ikke mindst svirrefluer, hvis larver æder bladlus.

Hvis man hvert år har massive angreb af bladlus på roserne, vil det være en god ide at plante nogle af disse krydderurter i nærheden til at tiltrække svirrefluer, som kan lægge æg i bladluskolonierne. Isop, som både fås med blå, lyserøde og hvide blomster, kunne være en mulighed sammen med citrontimian, der netop er afblomstret.

Juli og august er bedste måneder for sommerbeskæring

Sommerbeskæring fra den 1. juli til 15. september er for træer og buske det bedste tidspunkt for større beskæringsarbejder, når det er beskæring i de træagtige grene. Træet lukker bedre og hurtigere sårene til, så riskoen for infektion mindskes.

Det kan være vanskeligt at se træskelletet om sommeren, men til gengæld kan man vurdere træet med blade og navnlig om det giver det lys og luft, som ofte er en af grundene til, at vi beskærer træer og buske i haverne.

En mere nænsom beskæringsmetode er at beskære forebyggende ved at forme træer og buske ved at klippe i de grønne, urteagtige skud.

Udtynding af frugter

Nu har frugttræerne smidt de frugter, som de mener ikke at kunne udvikle. Nu er det haveejerens tur til at vurdere, om det er nødvendigt at tynde for at få store flotte æbler, pærer og blommer på træerne.

De professionelle har en tommelfingerregel med, at der skal være en håndsbredde mellem frugterne, når det gælder æbler og pærer. Men det er et gennemsnit og baseret på, at det skal give virkelig store frugter. I haverne kan vi ofte acceptere lidt mindre frugter.

To andre grunde til at tynde frugterne er, at grene kan knække over under for stor frugtvægt, og at for stor bæring et år kan resultere i få eller ingen frugter næste år, og det kan udvikle sig til at træet kommer i vekselbæring.

I stedet for at udtynde frugter på de enkelte grene kan man overveje at lette grene ved at skære nogle af grenene væk og dermed skabe mere lys og luft i kronen.

Lathyrus skal have nippet visne blomster af.

Der er en del sommerblomster, som skal have nippet de visne blomster af for at se pæne ud, eller for at de fortsætter med at sætte nye blomster i stedet for at gå over til at bruge al energien på frøudvikling.

Til den sidste slags hører Lathyrus. Både den almindelige ærteblomst, Lathyrus odoratus, men især staudeærteblomst, Lathyrus latifolius, holder op med at sætte nye blomster, når der først er ansat et hold frøbælge. Man kan derfor med god samvittighed plukke den ene buket efter den anden, jo flere man plukker, jo flere blomster får man.

Smukke løgblomster i have og natur

I haverne er der lige nu smukke kuglerunde løgblomster af prydløg, især i lilla nuancer. Husløg har trods navnet intet med de andre løgarter at gøre, og deres blomster er måske, som man plejer at sige, mere sjældne end kønne, men dog meget dekorative.

Knap så stor lykke gør de spiseløg, som går i stok, dvs. i blomst. Det er især rødløg, som har den kedelige tendens. Her kan man vælge at lade dem stå og blomstre til glæde for insekterne, eller hurtigst muligt høste dem og bruge den del af løget, som endnu er sprødt og saftigt. Kinesisk purløg er ved at sætte blomster, og deres hvide blomsterkugler er en anden af insekternes favoritter.

I juli og august er der også en række vilde løgarter, der blomstrer og sætter yngleknopper på lange stive stængler. Den flotteste af dem er skovløg, som har helt purpurrøde blomster og yngleknopper. Den vokser på næringsrig jord, i krat og skov, i grøftekanter og på kystnære areler. Den er flot i en naturnær have, og hvis man finder et sted med et stort antal planter, kan man nok tillade sig at høste nogle af de små yngleknopper til at så hjemme i haven. Den er smuk i en buket og kan desuden tørres. På strandarealer vokser den ofte side om side med gul snerre, og det er en fantastisk farvesammensætning, som man i have og buketter kan efterligne ved at bruge f.eks. løvefod, som også er en af de dejlig stauder her først i juli.

Løghøst – hvornår og hvordan?

Inden for de næste 2–3 uger, skal løgene høstes – både hvidløg, skalotte- og zittauerløg.

Kepaløg og skalotteløg er ved at have en pæn størrelse, og de vokser fortsat lige til løgtoppen vælter omkuld. Men hvornår og hvordan skal de høstes for at få de største løg og med god holdbarhed helt til forår?

Kepaløg med grøn top

Løgene her er endnu i vækst og ikke klar til høst. I bedet er der både gule kepaløg og hvide salatløg. Foto: Karna Maj

De professionelle løfter dem op af jorden, når 50% af løgene har lagt sig ned med blødt løgskaft. Det har hidtil været god praksis og har været anset for at give den bedste holdbarhed. Bl.a. mindsker det risikoen for at løgene begynder at gro igen.

Men nu er der kommet ny forskningsresultater fra det svenske Institutet för jordbruks- och miljöteknik. Konklusionen heri er, at man skal vente med at løsne til alle løgene har lagt sig ned, dels vil få større løg og løg med bedre holdbarhed. Holdbarheden er dog afhængig af, at løgene får lov til at blive liggende i marken til tørring i 10–20 dage.

Man kan læse mere i publikationen Gul lök – tjäna på att odla rätt. Her kan man også læse om sammenhæng mellem planteafstand, løgstørrelse og høstresultat i forsøgene.

I haver er vi ikke nødt til at vente med at høste til hele løgstykket har lagt sig ned. Man kan høste et par gange i løbet af de par uger, som løgene modner af i og løbende lægge dem til tørre i det fri. Hvis der høstes i en tør periode er det fint at lade dem ligge på bedet og tørre, men i en fugtig periode er det bedre at få dem løfte op fra den fugtige jord og kunne dække dem af i regnvejrsperioder. Efter den første tørring, kan de evt. bundtes og hænges til tørring under et tagudhæng.

I en fugtig periode er der risiko for, at løg, som er standset i vækst, vil begynde at gro igen, eller at løget revner i bunden. Risikoen er større på lerjord end på sandjord. Trods de ny forskningsresultater skal man derfor stadig tage højde for de klimatiske udfordringer på høsttidspunktet, men senere høst af løgene skulle ud fra forskningsresultaterne give både større løg og mere holdbare løg.

Skalotteløg

Høstklare skalotteløg. Foto: Karna Maj

Høst af hvidløg

Hvidløg er man nødt til at høste, inden hele toppen er visnet ned, hvis løgene skal kunne opbevares til brug hen over efterår og vinter. Hvidløgs natur er at løgene skal blive i jorden og give ny planter. Derfor opløses yderbladene på hvidløget, når det visner ned, så feddene kommer til at ligge enkeltvis nede i jorden. Når hvidløg skal kunne holde sig godt, er det vigtigt, at hvidløgsfeddene er omgivet af 2–4 intakte lag. Lagene rundt om løgene er bladene, som fortsætter ned rundt om skaftet og omslutter løget. Man kan prøve at tage et løg op og hive et blad af ad gangen. Når man gør det, får man et fint hvidt hvidløg. Hvis det er en rødlig sort, farves det hvide løg rødt i løbet af nogle dage.

Når et blad visner, formulder den del, som omslutter løget ret hurtigt. Man skal derfor høste hvidløgene, når der er minimum 2 grønne blade tilbage og helst 3–4 – talt oppefra. Antallet af blade på hvidløg varierer med sorten.

Som sagt kan man hive de visne blade af, så man får et fint hvidt løg. Men man kan også bare hænge hvidløgen op til tørre og rense dem pænt, når de er tørret. Toppen skal blive på under tørrringen, som tager en måneds tid.

Læs også mere i artikelen Høst og tørring af hvidløg.

Hold øje med kartoffelskimmel

Lune temperaturer og fugtigt vejr giver en høj risiko for at kartoflerne inficeres af kartoffelskimmelsvampe. Man kan følge varsling mod kartoffelskimmel på Skimmelvejr på Planteinfo.dk. Der er i øjeblikket høj risiko for skimmelvejr flere steder i landet. Der er efter sidste skimmelperiode i juni nu opbygget så stor en mængde smitstof, at der vil være risiko for smitte mellem marker og regioner, da der er opbygget en vis mængde smitstof. Det er derfor en god ide at holde øje med kartoffel- og tomatplanter i haverne fra nu af.

Hvis man får kartoffelskimmel i haven, kan man ikke gøre andet end at fjerne toppen, inden der kommer regn, som kan vaske sporerne ned til kartoffelknoldene, så de angribes og ødelægges. Normalt sker det et stykke ind i juli, og nogle år slet ikke. Også tomater afgribes af kartoffelskimmel, og for frilandstomater er det ofte helt ødelæggende. Ved angreb på tomater, er der ikke andet at gøre en fjerne angrebne blade, så snart det ses. Skimmelsporerne kan også komme ind og angribe tomater i drivhuset, men her kan man normalt holde angrebet nede ved at fjerne angrebne blade.

Sidste chance for at så bønner og gulerødder

Lige midt i juli får man mulighed for at så nye afgrøder, når man høster kartofler, gulerødder, løg, spidskål eller kan nedlægge et gammelt jordbærstykke efter endt høst.

Hvis man sår bønner senest midt i juli, vil det give bønner først på efteråret. I milde efterår kan man have bønner helt ind i oktober. Det er helt uproblemetisk at så bønner i juli, når bare man vander rigtig godt i en 6–8 cm dyb sårille.

En anden mulighed er at så gulerødder, som kan nå at give lækre små nye gulerødder sidst på efteråret. Her skal man så hurtigudviklende sorter – f.eks. de Nantes sorter, man sår i foråret til sommerbrug. Gulerødder spirer hurtigt og godt midt på sommeren – hvis man holder sårillen let fugtig til fremspiring. Dæk evt. med to lag fiberdug til kimplanterne er kommet op. Det er en god ide at holde gulerødderne dækket med insektnet, da det er lige før 2. generation af gulerodsfluen begynder at lægge æg.

Såtid for orientalske bladgrønsager fra midt i juli

Fra midt i juli kan man så orientalske bladgrønsager, som består af en lang række arter af hovedsagelig kålfamilien. Det mest kendte er kinakål, pak choi og mizuna. De er velegnede til wokretter og kan høstes langt ind i efteråret, da de tåler let frost.

Alle de orientalske bladgrønsager spirer hurtigt i sommevarmen. Det er en god ide allerede ved såningen at dække med fiberdug, da de små planter hurtigt kan blive spist af diverse kållarver.

Orientalske bladgrønsager

Orientalske bladgrønsager udvikles hurtigt og er fine til wokretter. Man kan også høste dem små til salatskålen som skær og kom igen-afgrøde. Foto: Karna Maj

Kender man ikke de orientalske bladgrønsager, findes der hele to bøger om orientalske grønsager på dansk: »Østens urter« af Anemette Olesen og »Din orientalske køkkenhave« af Lena Israelsson. Begge bøger har omtale af de enkelte grønsager, dyrkning samt opskrifter. Lena Israelsson har et meget spændende afsnit med i sin bog: Kinesisk intensiv dyrkning. Heri fortæller hun om intensiv dyrkning i højbede. Begge bøger udkom for nogle år siden, men kan endnu købes. Den komplette bog om orientalske grønsager er Joy Larkcom’s »Oriental Vegetables«, som dog næsten kun er illustreret med stregtegninger.

Såtid for stedmoder og hornvioler

Det er i de kommende par uger, at man skal så nye stedmoder og hornvioler til at plante ud i havens bede og krukker til næste forår. Der findes mange sorter i snart alle regnbuens farver, så det er en god ide lige at gennemtænke, hvor de skal stå og farven på de løgblomster og forårsstauder, som står i nærheden. De blå og hvide er flotte til de fleste løgblomster, mens de røde og orange kræver lidt mere omtanke med hensyn til naboplanternes farver. Men de kan selvfølgelig plantes alene i krukker og plantebeholdere.

I meget varmt vejr er det bedst at så i kasser et sted, hvor det er lidt køligt og i hvert fald halvskygge. Man kan enten købe frø eller høste direkte fra gamle planter, som nu står med frø. Måske kan du forny med nye farver ved at få lov til at høste lidt frø hos naboer og bekendte, hvor du har beundret nogle flotte planter i dejlige farver. Men som altid: er der flere sorter af samme art, så har de muligvis krydset og afkommets farve og udseende er ikke til at forudsige. Planterne prikles i sensommeren ud på et bed, hvor de kan vokse sig store og overvintre. Eller de kan plantes ud direkte i det tidlige efterår på blivestedet, f.eks. efter at sommerblomsterne er færdige.

Har planterne adgang til de nødvendige næringsstoffer?

Det er her i juli en god ide at gå en rundtur i haven og overveje afgrøde for afgrøde, om de har gødning nok til videre udvikling, eller om de skal gødskes. Det er især krukkeplanter, tomater og agurker i drivhuset og de afgrøder, som skal vokse længe endnu i køkkenhaven, f.eks. kål, porrer, selleri og de andre rodfrugter.

Hvis man har kompost er det let at gøde hermed ved at mulde den ned mellem rækkerne. Hvis der ikke er plads til ekstra kompost oven i krukkerne, vander man med en vandig opløst gødning. I drivhuset skal man ikke begynde at kultivere, det vil skade rødderne. I stedet for lægges kompost ud, eller man drysser tørret gødning ud og dækker med et tyndt lag jord. Alternativt bruger man en vandig opløst gødning. Dyrker man i plantesække er det særligt vigtigt at sørge for ekstra næringsstoffer, da plantesækkene kun har nok til den første lille måneds tid.

Pastinak

Pastinak har stadig en lang vækstsæson, og de har brug for masser af næringstoffer i de kommende måneder. Foto: Karna Maj

Liv i nedfrosne figen og laurbær

Hvis din figen eller laurbær er froset helt ned til jorden, så skal du ikke opgive endnu. Netop nu skyder der nye skud frem fra roden i mange haver. Stik de nye skud en kande vand og tilfør jorden lidt kompost eller lidt gødning, så de får gode vækstforhold i de kommende måneder.

Kålsommerfugle

De hvide kålsommerfugle er flotte – hvis man lige kan finde et øjeblik, hvor man ser bort fra at afkommet æder kålblade i stor stil Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 28, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider