Havenyt uge 37, 2011

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Her midt i september har køkkenhaven det allerstørste udbud af grønsager og frugt overhovedet. Der er endnu tomater, agurker, peber og chili i drivhuset, og tomaterne er fantastisk søde. I køkkenhavens bede er der sikkert stadig squash, majs, grønne bønner og de lækre borlottobønner, og samtidig kan man hente næsten hele spekret af efterårsgrønsager som rodfrugter, kål, fennikel, bladbede, knudekål, græskar, porre og masser af bladgrønsager fra store spinatblade til tynde mizunastængler. Selleri og persillerod er også ved at få en god størrelse, men de vokser godt og langt hen på efteråret.

Squash

Squash er en fantastisk plante – her får man virkelig mad for alle pengene. Foto: Karna Maj

På frugtsiden er der masser af frugt, hvis man har bare et par frugttræer i haven. Friske nødder kan man også hente, hvis man har hasselbuske eller et valnøddetræ. Og de første druer er søde og lige til at spise.

Hvis man har passet sine sommerblomster med vand og gødning, så er de stadig overdådige og fylder krukker og bede med blomster, der lyser op i den stadig tidligere skumring. I staudebedet er der ikke så mange blomster, hvis man ikke har plantet netop for at have blomster i det tidlige efterår. Men høstanemoner og sankthansurt lyser op og hibiscusbuskene har et blomsterflor, så man kan forledes til at tro, at det stadig er sommer. Mange roser blomstrer også lige nu igen med et sensommerflor.

Cosmos i hvid

Kosmos er en meget fint sommerblomst, som her i det tidlige efterår står i fuldt flor. Den fås i flere sorter, men selv i en blanding kan der være en helt hvid. Foto: Karna Maj

Alt det dejlige fra haven kan man fejre ved at holde sin egen høstfest. Inviter familie og venner og vis, hvad haven formår af friske velsmagende afgrøder her midt i september. Og der er masser af dejlige sommerblomster og fine efterårsstauder til at pynte op med.

Snitbønner

Bønner er ikke kun lange tynde grønne bønner. Bønner kan også være tykke, brede snitbønner – her i en lilla sort. Foto: Karna Maj

Drivhuset i efteråret

Vi har i år i drivhuset fået rigtig mange tomater og agurker, hvis de ikke tidligt er blevet angrebet af spindemider, meldug, agurkeskimmel og kartoffelskimmel. Specielt cherrytomater giver mange fine tomater langt ind i efteråret.

Det er vigtigt at holde drivhuset mest mulig fri for dug om natten, da våde planter på den her årstid hurtigt giver grobund for råd- og skimmelangreb.

Først og fremmest skal man udlufte i drivhuset om natten. Hvor mange vinduer, der skal stå åbne, er forskelligt fra drivhus til drivhus. Det afhænger bl.a. af, hvor drivhuset er placeret. I meget lukkede haver kan det være nødvendigt også at have døren stående på vid gab. Hvis der er udsigt til meget lave temperaturer, er det selvfølgelig bedre at lukke dør og vinduer for natten, men det er meget vigtigt hurtigt at få lukket op om dagen og få al fugt ud, da planterne ellers får angreb af gråskimmel. Hvis der skal vandes, skal det ske om morgenen på solrige dage, så jordenoverfladen kan nå at tørre inden aften. Nu er det også en god idé at tynde ud i bladmassen på tomatplanterne. Fjern skimmelangrebne blade og de nederste, store, gamle blade. Det øger luftcirkulationen.

Tomatplanterne skal ikke have adgang til for megen væde, da de så let sprækker. Dyrker man i drivhusjorden, kan man helt holde op med at vande og lade planterne hente vandet nede- og udefra. Det giver nogle meget velsmagende tomater i de næste par uger. Agurkplanter og chili skal stadig vandes.

Chili modner til langt hen på efteråret – faktisk lige til frosten ødelægger planterne. Men høst dem efterhånden, som de modner, da de også kan angribes af f.eks. gråskimmel. Er der flere modne chili, end man kan nå at spise, er det let at gemme chili til vinterens retter, da man både kan tørre chilierne og fryse dem ned.

Hvis der snart ikke er flere agurker og tomater, kan man overveje, om planterne skal ryddes for at give plads til efterårsafgrøder som spinat, almindelig rucola, mizuna og sennep. De vil kunne nå at udvikle blade til salatskålen og tåler lidt frost. Hvis de dækkes med fiberdug ved frost, kan de vokse videre i foråret.

For mange frugter kan knække grene af træet

Hvis man har æble- og pæretræer, som bærer helt eventyrligt mange frugter, så vær opmærksom på, at eventyret kan slutte brat med, at en stor gren knækker under vægten af frugterne. Hvis man er uheldig, kan den flække helt inde ved stammen og måske ind i stammen. Skulle det ske, så skær nænsomt såret rent i kanten – der skal ikke smøres noget på. Træet heler selv såret, men et sår giver adgang for, at træet kan inficeres med sygdomme, så undgå at grene knækker.

Løsningen er at plukke nogle frugter af yderst, eller sætte en solid støtte under grenen. En sådan støtte skal være virkelig solid, for hvis den knækker, kommer grenen med hele sin vægt i ét nu, og så går det for alvor først rigtig galt.

Undgå at bruge rådden og muggen frugt

Under frugttræerne ligger der allerede masser af nedfalden frugt, som kan bruges til at presse most af eller koge mos af til nedfrysning. Men man skal være kritisk i sin brug af den nedfaldne frugt og sortere den inden brug. Nedfaldsfrugt udvikler let råd i de stødte pletter, og ved insektangreb inde i frugten kan der forekomme mugdannelser.

Rådden og muggen frugt kan indeholde svampegiften patulin. I dyreforsøg har den givet symptomer i mavetarmkanalen, men det vides endnu ikke, om det også er tilfældet hos mennesker, hvis vi udsættes for patulin. Ligeledes ved man ikke med sikkerhed, om det er kræftfremkaldende. Men der er fastsat grænseværdier for patulin i saftprodukter. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor haveejerne at være omhyggelige ved brug af nedfaldsfrugt til most. Patulin ødelægges ikke ved opvarmning. Der er divergerende oplysninger om hvorvidt gæring ødelægger patulin, men i EU-dokumenter er der oplyst indhold af patulin i cider.

I æbler breder patulin sig ikke ud i hele frugten som den gør i andre mere saftige frugter som pærer og blommer. Derfor er det nok at skære rådpletter godt og grundigt væk i æblerne.

Det er en god ide at rive nedfalden frugt sammen med jævne mellemrum, så det er let at finde den frisk nedfaldne frugt.

Hasselnødder med orm

Hvis man har nøddebuske eller -træer i haven, så er der nu nedfaldne nødder på jorden. Men det er enten nødder, der ikke er udviklet, eller nødder med orm i. Ormene er larver af nøddesnudebillen, og de forsvinder ned i jorden, hvor de overvintrer. Næste sommer lægger nøddesnudebillen sine æg i de små ny nødder. Der er således god grund til at samle de nedfaldne nødder op, inden larverne når at komme ud og ned i jorden. Man kan dog ikke udrydde nøddesnudebillerne ved indsamling, da nogen af dem også forlader nødden oppe på buske og lader sig dratte ned. En god overlevelsesstrategi for nøddesnudebillen. Hvis man skal plante kan man vælge tykskallede sorter som tyrkisk træhassel, ‘Halleske Kæmpe’ og ‘Atlas’ (Romersk nød), de er så godt som fri for orm.

Hasselnødder smager godt friske

De nødder, som sidder på buskene, er ved at være færdigudviklede og i modningsfasen. De smager rigtig godt friske, så man kan godt begynde at gå og spise lidt. Der er en hel række forskellige sorter af hasselnødder, og de modner ikke helt på samme tidspunkt. Så hold øje med nødderne, da det er vigtigt at få dem plukket, inden de falder ned, men de skal helst også være modne. Når de begynder at modne, bliver de brunlige i den runde ende, som sidder inde i hasen, og de kan let vippes løse i hasen.

friske hasselnødder

Friske hasselnødder smager virkelig godt – men det gælder om at komme før egernet, hvis man har et eller flere i haven. Foto: Karna Maj

Hvis man har flere nødder, end man kan nå at spise dem friske, kan de tørres. Nødderne i haserne lægges ud til tørre et luftigt, tørt og lunt sted, og når nødderne har løsnet sig helt, kan de kommes i et net og hænges op til opbevaring et luftigt og køligt sted. Det er vigtigt ikke at opbevare dem for varmt, da kernerne så mister for meget vandindhold og bliver tørre og kedelige.

Hvis man har egern i haven, kan det være spørgsmålet om, hvem der kommer først, hvis der ikke er nok til alle parter. Normalt er det egernet.

Græshoppe på sankthansurt

Man kan godt blive lidt forskrækket, når man får øje på en stor græshoppe – også selv om den sidder helt stille som her i blomsten på en sankthansurt. Foto: Karna Maj

Porrer – stokløbning, larver og rust

Porrer er dejlige, og sommer- og efterårsporrer er allerede store og klar til brug. Det er derfor ærgerligt, hvis en del af dem går i stok, der er larvegnav inde i skafterne eller de yderste blade angribes af rust.

Porre er en toårig afgrøde, som først skal blomstre andet år, hvor den bruger al sin energi til at danne blomst og sætte frø. Normalt snyder vi planten og spiser den allerede første år. Men der er næsten altid nogle enkelte porrer i en række, som går i stok, dvs. begynder at sætte blomst allerede første år. Når det sker allerede her i eftersommeren, bliver porren stort set uspiselig. Så det er virkelig ærgerligt, hvis man har mange porrer, som er gået i stok her i september.

Årsagen til stokløbning skal søges i, at planterne har været udsat for meget varierende temperaturer i løbet af døgnet i småplantestadiet, specielt i forbindelse med udplantning. Derfor er det kritisk at plante tidligt ud i forbindelse med kolde nætter. Store temperaturudsving kan også ske ved meget varme dage og kølige nætter i et drivhus inden udplantningen.

Porremøllets larve er ansvarlig for de gnavskader, som man kan finde dels i bladene, dels inde i skaftet. Normalt er det kun mindre skader inde i skafterne og oftest kun et par ringe ind og kun i en del af skaftet. Så der er på det her tidspunkt kun en udvej – skær det ødelagte fra og brug resten. Høst de angrebne porrer først. Porremøllets larve kan bekæmpes med Bacillicus thurigiensis, som er et bakteriepræparat, som også bruges mod kållarver, men det skal ske, så snart man opdager angrebet, og behandlingen skal gentages. Det er godkendt til økologisk brug.

Porrerust viser sig som små rustrøde pletter på de yderste og ældste blade. Senere bliver pletterne sorte – det er vintersporerne, som dannes, og som sikrer sygdommens overlevelse frem til næste år. Porrerust har kun en værtsplante, så her er det yderst effektivt at sørge for at fjerne inficeret materiale. Det skal væk fra haven, ikke i kompostbunken. Man kan lige så godt hive de angrebne yderste blade af, når man opdager angrebet, da de kun angribes mere. Porreblade er lange og de nye blade hænger ned i de ældre angrebne. Det kan derfor undtagelsesvist anbefales at klippe toppen tilbage, så der ikke er lange hængende blade, mens man forsøger at minimere angrebet. Porrer ødelægges ikke af porrerust, den inderste del kan fint bruges.

Sidste chance for at så rug som efterafgrøde

I år har vi fået masser af regn her sidst på sommeren, så efterafgrøden burde stå grøn og fin nu, men mange steder har jorden været så våd, at man slet ikke har kunnet så efterafgrøde, og har man endelig fået sået, er den måske slet ikke spiret frem på grund af for våd og kompskt jord.

Hvis man har bar jord, som man gerne vil have dækket med grønafgrøde hen over vinteren, kan man staidig nå at så, men eneste mulighed er rug, som overvintrer og skal hakkes om eller muldes ned til foråret.

Svampe i natur og have i efteråret

Både ude i naturen og inde i vore haver vrimler svampene op af jorden her i september efter en meget fugtig sensommer. Det er lidt imponerende, at der over nat kan skyde helt nye paddehatte op. For de, der hader svampe i græsplænen er der ingen trøst – de kan ikke fjernes, kun afplukkes. Derfor må man lære børnene, at de skal lade svampene i fred. De skal hverken røre dem eller ødelægge dem. Men gerne se og beundre.

Svampe i græsplæne ved træstub

Svampe er smukke – her rundt om en fin gammel træstub. Foto: Karna Maj

Man kan derfor lige så godt indstille sig på at nyde synet. Og hvis de er spiselige, kan man jo også høste den del af havens overflod. Hvis man altså tør. Når man har anskaffet eller lånt en svampebog på biblioteket, bliver man i første omgang overrasket over, hvor mange arter, der er, og hvor mange der tilsyneladende ligner hinanden.

Hvis man vil høste svame og ingen erfaring har, er det en god idé at tage på en svampetur med en ekspert, som kan udpege de næsten idiotsikre, som både smager godt og næsten ikke kan forveksles med de giftige. Og netop i år er svampemængden helt eventyrlig stor.

Dansk Vindag 2011 med åbne vingårde

Foreningen af Danske Vinavlere afholder også i år Dansk Vindag. Det er i år lørdag den 17. september kl. 13–16, nogle vingårde holder åbent hele dagen. Der er tilmeldt ca. 40 vingårde, hvor man kan se og høre om vindyrkning og produktion. Se mere på foreningens hjemmeside www.vinavl.dk. Der er i øjeblikket et stigende antale vinavlere i Danmark, såvel erhvervs- som hobbyavlere. Det er efterhånden ikke ualmindeligt at få øje på mindre vinmarker i det danske landskab, og dansk vin kan man købe både i specialforrretninger og direkte hos producenterne.

Går du med en lille vinbonde i maven, så er det oplagt at bruge dagen til at få mere at viden, inden du går i gang med at inddrage en del af haven til vinmark.

Æblefestivaler rundt i Danmark

I denne og de kommende weekender er der æblefester og -arrangementer mange steder i landet – se arrangementsoversigten og Æblets dag.

Der er bl.a. Frugtfestival i Sakskøbing den 17. og 18. september og Ebelfestival i Ebeltoft den 15. – 22. september, Æblefest på Blomstergården ved Viborg den 17.-18. september og indvielse af Æbleværkstedet Nonnetit den 18. september.

Ingrid Marie

Ingrid Marie er et af efteråret dejlige æbler, som smager godt at spise frisk fra træet, men det kan også plukkes ned og har en brugsperiode til helt hen under jul Foto: Karna Maj

Anbefal Ugens Havenyt til dine venner på Facebook

Hvis du vil anbefale Ugens Havenyt til dine venner på Facebook, kan du bruge bruge linket øverst i højre spalte.

Ugens Havenyt omtales også på vores Facebook side for Landsforeningen Praktisk Økologi. Se her

Her er du: Forsiden > 2011 > Havenyt uge 37, 2011

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider