Havenyt uge 1, 2013

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Det er dejligt at have en grøn have midt på vinteren efter flere vintre med sne og kulde i januar. Haven ser måske lidt trist ud her først i januar, men skinner solen sker der underværker. Og går man en lille tur rundt og kigger godt nok efter, kan man finde de første tegn på, at nogle planter begynder at røre på sig.

Juleroserne og især Helleborus orientalis har allerede sendt knopperne op, og de vokser dag for dag. Har man mange, kan man overveje at grave en plante op og tage ind til drivning i et ikke for varmt rum. Leder man videre, kan man finde vintergækker på vej op, og det samme gælder narcisserne. Bare synet af de små grønne spidser kan få haveglæden til at boble. Selv i rabarberbedet kan man se de røde knopper bryde igennem jordskorpen. Også her kan man overveje at sætte drivning igang, hvis man har mange rabarberblokke.

Knopper af julerose er allerede synlige

Julerosernes knoppe er allerede synlige, især den tidlige Helleborus orientalis med de rødlige blomster er tidligt fremme. De er lidt blege, når man lige fjerner de visne blade, som ligger hen over knopperne. Foto: Karna Maj

I køkkenhaven er det eneste rigtige forårstegn de første grønne spirer i purløgsbedet. Men til gengæld er der masser af porrer, grønkål og rosenkål i fin kvalitet. Pastinakker og jordskokker kan også hentes i superkvalitet ude i jorden nu – de har ikke taget den mindste skade af decembers frost og sne. Har man haft vinterdækket rodfrugterne, kan man også hente lækre sprøde gulerødder, selleri og persillerod. Persille, salvie og timian har også klaret sig nogenlunde gennem uger med sne og frost, og her kan man hente efter behov.

Vinterforrådet indendøre eller i kule har forhåbentlig overlevet den hårde frost i december. Nu, hvor det igen er mildt, gælder det om at sørge for, at det står køligst muligt, da høje temperaturer forkorter holdbarheden af bl.a. æbler og kål. Lune temperaturer kan også få kartoflerne til at spire og gulerødder til at vokse, hvis de ligger i sand. Måske er det nødvendigt at flytte forrådet til køligere opbevaring igen, hvis det blev flyttet ind, da det var frost før jul.

Frisk persille i januar

Man kan endnu finde frisk persille, og i den lune januar danner planterne nye fine blade. Her er det persille sået i juli – de unge planter har som regel flere flotte blade end forårssået persillet Foto: Karna Maj

Vinterkål i haven

Hvis man har grønkål, purpurkål, palmekål og rosenkål i køkkenhaven, så er det næsten det flotteste syn her midt på vinteren, når solen skinner og får planterne til at se grønne og indbydende ud.

Men det bedste er, at man lige kan liste ud i skumringen og hente et par grønkålsblade til salaten og en hel favnfuld til grønlangkål eller suppe. Eller en skålfuld friske rosenkål. Har man grønkål og rosenkål med lilla blade, så giver det ekstra farvevariation til salatskålen. Kogte bevarer de ikke den flotte lilla farve.

Det tager ikke lang tid at skylle og koge grønkålsbladene og hakke dem med en kniv. En ekstra gevinst er muligheden for at spise friskkogt grønkål i en lidt grovere udgave end den købte frosne, som altid er meget finthakket.

Hvis frosten ikke har været alt for hård, eller man har haft dækket kålbedet, kan man måske også finde et friskt savoykål eller et spidskål. De klarer en del frost i modsætning til rødkål og hvidkål, som derimod kan opbevares i måneder med god kvalitet.

Bed med vinterhårdføre rosenkål

Der er mange vitaminer og sundhed i sådan et bed med rosenkål. Under kålene kan solsorte og sjaggere hygge sig med at spise de sammenrevne nedfaldsæbler. Foto: Karna Maj

Dæk med juletræets grene

Hvis man følger den gamle tradition med, at juletræet skal stå til efter Hellig Tre Kongers aften den 6. januar, så er juletræet endnu ikke helt klar til at vinterdække med. Men måske har det allerede forladt den lune stue.

Selv om vinteren lige nu er mild og grøn, er det alligevel en god ide at dække de sartere planter mod frost. Som regel er det først i det tidlige forår, hvor frost veksler med klart solskin, at grangrene yder deres største beskyttelse og gør mest gavn. Derfor er det under alle omstændigheder en god ide at lægge grenene hen over de mere sarte af havens planter. Lange grangrene kan let stikkes ned i jorden nu, hvor den ikke er frossen, så de kan arrangeres eller bindes rundt om sarte buske.

Hvis man ikke har nok fra juletræet, kan man ofte få lov til at hente nogle af de grene, som ligger i områderne i skovene, hvor der er klippet pyntegrønt inden jul. Måske ligger der stadig en stak usolgte juletræer nogle steder – de må være billige her efter nytår. Eller måske kan man nå at redde sig nogle af naboernes juletræer.

Man kan dog også drapere fiberdug rundt om sarte planter for at beskytte mod vinterklima og forårssolen, men det skæmmer havens udseende mere end grangrene. Man kan endda købe »jakker« af vinterfleece i flere størrelser til at trække over havens sarte planter. På engelsk hedder de Fleece Plant Jackets. Nogle trækkes ned over planterne, andre lynes som en jakke omkring planten.

Pluk grene ind til drivning

Stuerne føles tomme, når juletræet forlader stuen og alle de hyggelige ting fra jul og nytår pakkes væk. Det er derfor en god ide at fylde stuen med afskårne grene, som snart springer ud. Især forsythiagrene er hurtige at drive til store buketter med varmt gule blomster.

Forsythia, vinterjasmin, troldnød og kejserbusk kan alle drives i blomst inde i varmen, men de skal have en vis mængde kulde, inden knopperne er parate til at springe ud. I år har de i december fået den kuldesum, som er nødvendig for at knopperne kan springe ud, når de kommer ind i varmen.

I milde vintre kan vinterjasmin og kejserbusk endda stå i blomst ude i haven midt på vinteren.

Når man tager grene ind til drivning er det vigtigt, at knopperne ikke har det alt for tørt, mens de udvikles. Sæt evt. en stor plastpose over, og placer grenene, så solen ikke kan skinne på posen under drivningen. Man kan også med mellemrum overbruse grenene. Knopperne udvikles bedst, hvis man starter drivningen i et ikke alt for varmt rum og først tager dem ind i stuen, når knopperne viser farve og er på vej til at springe ud.

Læs mere i artiklen Drivning af blomstrende grene.

Frugtmumierne skal pilles af frugttræerne

Hvis der sidste år var æbler, pærer eller blommer, som hang på træerne og i løbet af få dage rådnede med karakteristiske hvide cirkler på det rådne område, så var det forårsaget af svampen gul monilia.

Hvis ikke du omhyggeligt fjernede alle rådne frugter efterhånden, så sidder der helt sikkert et større eller mindre antal meget små indskrumpede frugter ude på træet. Nogle er måske stadig nogle centimeter i diameter, andre er helt sorte og tørre og kun en halv til nogle få centimeter store. Det er en god ide at fjerne alle, som man kan få fat i uden at knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Ved at fjerne dem nu kan man begrænse smitten, så der bliver færre rådne æbler, pærer og blommer næste år.

Hvis ikke fuglene har spist nedfaldsæblerne på jorden, så kan der ligge æbler inficeret med gul monilia, bl.a. de helt sorte, rådne æbler. Læs mere i artiklen Gul monilia

Frugtmumier

Her to frugtmumier i forskellige størrelse. De svinder hurtigt ind, og allerede nu er mange frugtmumier ganske små. Jo tidligere man piller dem af, jo lettere er de at få øje på. Foto: Karna Maj

Løgblomster efter drivning

Måske har man allerede haft en del løgblomster i blomst hen over julen. Det kan være hyacinter, juletulipaner, tarzetter og amaryllis. Hvis de er afblomstrede nu og kun står tilbage med bladene, skal man træffe valget mellem at smide dem i skraldespanden eller forsøge at genbruge dem. Mange af dem kan genbruges ude i haven, og for amaryllis vedkommende kan man dyrke løgene frem til ny blomstring næste år. Læs mere i artiklen Løgblomster efter drivning.

Fældning af træer

Det er ikke let at fælde træer i en have uden at lave skader på jord, græsplæne og planter. Hvis træet skal bruges til brænde, skal træet fældes her i vinterperioden, hvor vandindholdet i træet er lavt. Det kan være en god ide at få ordnet fældningen og fjernelsen af stamme og grene i en periode, hvor jorden er frossen. Derved undgår man at ødelægge jordstrukturen. Hvis jorden er dækket af sne, skal man dog være så godt hjemme i sin haves plantevækst, at man ved, hvor man kan færdes uden at beskadige planter under sneen. Men i år kan det godt være, at vi kommer til at fælde evt. træer i tøvejr, og det har selvfølgelig den fordel, at man fryser mindre under arbejdet.

Inden stamme og grene saves til brænde, skal man måske lige overveje, om de kan bruges praktisk eller dekorativt i haven. Stykker af stammen eller tykke grene kan f.eks. bruges som siddepladser rundt omkring en bålplads eller ved børnenes legeareal. Er der hule træstammer, kan de tilplantes med blomster.

Beskær ikke i hård frostvejr

Der skal være en helt klar og vigtig grund til at beskære træer og buske, for når man beskærer, fjerner man dele af plantens produktionsapparat. Der bliver færre blade til at forsyne træet med energi, og man skaber mulige indfaldsveje for svampeangreb.

Frugttræer kan beskæres her i vintermånederne, men den bedste sårheling får man ved sommerbeskæring.

Man kan godt beskære i frostvejr, men ikke når det fryser meget. Kraftig frost kan betyde, at grene på flere træarter bliver som glas og springer, det gælder f.eks. ask. Kraftig frost kan også betyde, at der kan komme efterfølgende frostsprængninger ved de friske beskæringssår. Så hvis man vælger at beskære blivende træer ved vintertide, så er det en god ide at gøre det i en mild periode som nu.

Også styning af træer bør udføres i en mild periode. Styning af træer skal foregå i januar, da man har brug for, at træet sætter vanris.

Hvis man vil skære egne podekviste til at pode med i det tidlige forår, skal man ligeledes gøre det i en frostfri periode i de kommende uger. Se mere i artiklerne Podekviste fra frugttræer og Opbevaring af podekviste.

Beskæring af birk, ahorn og vin

Hvis man har et birketræ eller en ahorn, som man har planer om at beskære her i vinter, så er det ved at være allersidste chance, da de har tidlig saftstigning og vil bløde ved såring (miste masser af saft og dermed energi). Valnød har saftstigning allerede fra december, så her bør man ikke beskære.

Selve blødningen er dog ikke så alvorlig for træet, det er det derimod, at træer i vinterperioden i dvale ikke har mulighed for at »reparere« på den skade, vi påfører dem ved at beskære. Deres sårhedling fungerer bedst i vækstsæsonen, så det er bedst at vente med beskæringen til juli–august. Om sommeren er der desuden bedre mulighed for at vurdere virkningen, når man kan se træet med løv på.

I stort set alle havebøger står der, at vin skal beskæres inden starten af det ny år. Men det kan ifølge vores vinekspert Michael Gundersen gøres helt hen i starten af marts, når vinterens frost er ovre. Det skulle være af mindre betydning, at vinplanten kommer til at bløde lidt. Til gengæld kan man bedre vurdere evt. skader fra vinteren, inden man beskærer. Og selv om vinteren lige nu ser mild ud, så kan det jo ikke udelukkes, at der kommer en periode med hård frost senere.

Kribler det i fingrene?

Det milde vejr giver lyst til at så, og her er det bedste valg at så en række radiser i drivhuset. Jorden er så varm, at radiser fint kan spire. Hvis det milde vejr fortsætter, kan det give lidt tidligere radiser, men det giver ikke så stor en fordel. Den største virkning er på ens havehumør, for det er livsbekræftende at se noget spire frem her midt på vinteren.

Hvis man overvejer at begynde at så indendøre, skal man gøre sig klart, at det kræver vækstlys, for at man får gode planter ud af det. Planterne vil desuden nå at blive så store, at de kræver omplantning og dermed også et større areal med vækstlys, inden de kan flyttes ud i drivhuset, hvor der måske skal etableres opvarmning. Det kræver en vis investering, hvis man vil starte med at så nu, i forhold til sidst i februar, hvor man kan så chili uden ekstra lys. Nogle chilisorter er dog så længe om at udvikle sig, at de bør sås først i februar.

I forum under drivhus kan du finde mange erfaringer med at så tidligt og bruge plantelys.

Frøkataloger på nettet – og kun få i trykt udgave

De fleste frøfirmaer er ved at have deres frøsortiment på plads, så vi kan begynde at overveje, hvad vi har lyst til at så i år. Måske er man allerede klar til at bestille.

Frøkataloger i papirudgave er der snart ikke flere af. Men har man sidste år bestilt frø fra et firma med frøkatalog, så dumper der sikkert et frøkatalog ind derfra igen i år. Og det er en fornøjelse at bladre i et papirkatalog – men lidt besværligt senere at bestille online ud fra krydser i et papirkatalog. På frøfirmaernes hjemmesider kan du se udvalget online – og nogle steder bestille et papirfrøkatalog.

Selv om det er spændende at se alle de nye arter og sorter, så er det ofte næsten nervepirrende at se efter, om de gode gamle sorter stadig er der. Hvis man har gode erfaringer gennem flere år med bestemte grønsags- eller blomstersorter, er det næsten ikke til at bære, hvis man pludselig ikke længere kan købe dem. Derfor er det mindst lige så stor en kvalitet, at et frøfirma har et stabilt udvalg af de samme gode sorter år efter år, som at de kommer med mange nye og spændende sorter.

Find frøfirmaerne i Forhandlerguiden.

Her er du: Forsiden > 2013 > Havenyt uge 1, 2013

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider