Havenyt uge 16, 2013

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Det er dejligt med et par rigtig lune aprilsdage, hvor vi kan få lagt tidlige kartofler og løg og sået spinat, persille, dild og de første rækker sommergulerødder. Det pynter også at få ordnet staudebedene, så vi virkelig kan nyde påskeliljer og hyacinter, når de begynder at springe ud flere uger senere end normalt.

Det lune vejr har fået gang i insektlivet i haven, og lyden at humlebier i krokus fortæller, at nu er foråret endelig kommet. De første mariehøns kan man finde på solvarme steder, myrerne myldrer op mellem de solvarmen fliser, og billerne er også kommet frem fra vinterhiet. Myggene sværmer, og alt insektlivet har givet fuglene naturlig føde, så de ikke længere er så aktive til at spise vores fuglekugler og fuglefrø.

Løgplæne

Krokus er en af de forårsløgblomster, som er virkelig flotte i en løgplæne. Foto: Karna Maj

Hvornår man kan så og plante de forskellige ting ude i haven, afhænger helt af jordtemperaturen – og selvfølgelig af vejrudviklingen den næste uges tid. En enkelt gang nattefrost er lige nu kun rigtig kritisk, hvis man har kartofler, som er kommet op. Og den risiko må man leve med selv i maj måned – og løse.

At dyrke have er altid forbundet med at skulle tage beslutninger og vurdere forholdene i sin egen have. Og det er vel egentlig noget af de, som gør havedyrkning spændende og udfordrende. F.eks. må man vurdere om man vil vove at sætte stikløg nu, hvor jorden er varm nok og god til at bearbejde, men med risiko for at nogle af løgene kan løbe i stok, hvis de får frost i den kommende weekend. Venter man, når løgene ikke at blive så store, som hvis de sættes nu.

Tidlige rabarber

Har man tidlige rabarbersorter i haven, kan man snart høste de allerførste små rabarberstilke til en lille skål rabarberkompot. Bare en skefuld ovenpå en skive vanilleis giver smagen af forår. Foto: Karna Maj

Jordtemperatur i din have

Landbrugsinfo.dk kan du finde jordtemperatueren i dit lokalområde, målt i 10 cm dybde. Lige nu varierer jordtemperaturen flere grader efter, hvor i landet man bor. Nogle steder er den ikke mere end 6°, andre steder over 7°. Men det gode er, at den nu ser ud til at være stigende, da vejret er lunt og dejligt her først på ugen…

Det er de officielle målinger, men din jordtemperatur kan være både lidt lavere og højere, alt efter mikroklimaet i din have. Selv inde i haven kan der være forskelle på jordtemperaturen.

Derfor er det en god ide at supplere med et jordtermometer. Jordtempetaturen er døgnsgennemsnittet. Måler man temperaturen ved solopgang og sidst på eftermiddagen, får man minimum og maksimumtemperatur og kan finde en ca. gennemsnitlig jordtemperatur mellem de to målinger.

Et visuel måling uden jordtermometer er ukrudtets fremspiring. Nogle få ukrudtsarter spirer ved lave temperaturer, men hovedparten spirer først ved 8° varme, og det kan ses tydeligt på de klargjorte bede, når det vrimler frem. Det er i øvrigt en fordel først at så efter denne første fremspiring, da man kan få ødelagt en hel hær af små ukrudtsplanter inden såning. Det er mere besværligt, når de spirer sammen med det såede.

Tidlige kartofler under plast

Har man sat tidlige kartofler under plast, ser man alt det fremspirende ukrudt, mens man holder øje med, om kartoflerne er på vej op. Det er altid en oplevelse at se de første kartoffelskud bryde op gennem jorden. Lidt ligesom at se de første grønne spirer i potterne i vindueskarmen.

Det er vigtigt at holde øje med, hvornår kartoflerne kommer op

Det er vigtigt at holde øje med, hvornår kartoflerne kommer op, hvis der er overdækket med klar plastik, da planterne i fuld sol kan blive varmeskadet under plastikken. Foto: Karna Maj

Plastdækket skal fjernes, når kartoflerne er på vej op, da der kan blive meget varmt under et lag klar plast, og det kan varmeskade de små ny kartoffelblade. I stedet bør de overdækkes med et lag fiberdug, som giver et godt mikroklima og et par graders mere varme end udenfor. Det gælder også, hvis man udplanter forkultiverede kartoffelplanter.

Fiberdug beskytter nogenlunde mod frost, hvis fiberdugen holdes oppe af vækstbuer, så den ikke hviler på bladene. Men bliver det nattefrost, er det en god ide at supplere med f.eks. en tynd pressening, noget plast eller tæpper.

Kartofler skal i jorden snarest muligt

Kartoffelskimmelen kommer efterhånden hvert år og ødelægger toppene allerede i juli. Derfor er det meget vigtigt at få kartoflerne i jorden så hurtigt som muligt, så de kan nå en rimelig udvikling og størrelse inden da. Men jorden skal være 8° varm, inden kartoflerne kan lægges, og det er den endnu ikke helt, men det bliver den sikkert i løbet af ugen.

De tidlige kartofler kan man overdække med plast – det giver hurtigt en varm jord. Det kan man selvfølgelig også med de sene kartofler, hvis man vil bruge plast og tid på det. Fiberdug kan også hæve tempertaturen med et par grader. Ellers må man vente til jordtemperaturen på bedene når op på 8° C i 10 cm dybde.

I haver i de mere milde egne, vil en del haveejere nok kunne lægge kartofler i løbet af ugen uden plastoverdækning, men måske skal der fiberdug over. Det afhænger af vejrudviklingen – og ikke mindst, hvordan udsigten er for den næste uges tid på det tidspunkt, hvor jorden er varm nok til at lægge kartoflerne. I øvrigt kan man til det formål fint bruge de gamle og ellers kasable stykker fiberdug.

Udsigten til nogle få grades frost natten mellem fredag og lørdag betyder ikke noget i forhold til at lægge kartofler i ugens løb, da de jo lægges 8–10 cm nede i jorden. Derimod skal man ud og dække mod frosten, hvis kartoflerne er kommet op, eller plantet ud.

Kartofler under fiberdug

Det var på tide, at det blev så varmt, at de forkultiverede kartofler endelig kunne udplantes under et bestkytende fiberdug. Foto: Karna Maj

Kartofler og valsk bønne

Valsk bønne, også kaldet hestebønne, spirer fint i en lidt kold jord, så de kan fint sås nu. Valsk bønne fås i mange sorter i forskellig højde, så overvej højden af de endelige planter. De fås lige fra 40 til 150 cm høje. Den laveste er Sutton Dwarf, som kun bliver 30–40 cm høj, men giver et udmærket udbytte alligevel.

Har man ikke ubegrænset jord til rådighed, kan man prøve at dyrke valske bønner mellem rækker af kartofler – her skal sorten være af de halvhøje. Det er en klassisk samdyrkning i økologisk dyrkning. Kartoffeludbyttet er det samme, men man får en fin høst af de lækre valske bønner. Se artiklen Så valske bønner mellem kartoflerne.

Sætning af stikløg og skalotteløg

Det er mindst lige så vigtigt at få sat både stikløg af zittauerløg, hvide sommerløg, bananløg og rødløg samt skalotteløg hurtigst muligt, hvis man ikke allerede har gjort det. Jorden er varm nok til det. Løg er kun i den vegetative fase, dvs. vækst af grøn top, indtil sankthans. Så begynder løgdannelsen, og løgenes størrelse vil afhænge af, hvor stor løgplanten er nået at blive inden sankthans.

Stikløg kan man sætte tidligt, og de starter væksten ved 4° C. Men ved meget tidlig lægning øges risikoen for, at de bliver udsat for en kuldeperiode, som kan inducere stokløbning. Hvis sorten er stokløbingsresistent og løgene er varmebehandlede, er riskoen mindre. Men det er lidt et lotterispil at sætte løg nu, så længe der er udsigt til nattefrost. Her må man vurdere risikoen i sit lokalområde og følge vejrudsigten fremadrettet.

Det er vigtigt, at stikløg ikke udvikler fugtighed i posen – løg ånder. Derfor er det en god ide at brede løgene ud i f.eks. en kasse, indtil de kan lægges. Så kan man samtidig sortere løgene – der er altid nogle dårlige løg imellem, f.eks. mugne eller beskadigede. Frasorter også løg, som ikke er faste. Og har man nok sætteløg, så bør meget spirede løg også frasorteres.

Jorden er parat til søtning af løg

Jorden er fin at bearbejde lige nu, og den er varm nok til at sætte både stikløg og skalotteløg. Foto: Karna Maj

Så spinat som forafgrøde

Spinat behøver ikke kun at være en afgrøde til at spise. Man kan også bruge den til jordforbedring – og samtidig fylde fryseren med de grønne blade i maj. Frossen spinat er godt at have til vinteren.

Spinat skal sås nu for at nå at give en god afgrøde, da den går i stok fra sidst i maj til først i juni. Og heldigvis spirer den allerede ved en jordtemperatur på 4° C. Spinat kan man således nå at dyrke på jorden, inden der skal udplantes majs, bladselleri, knoldselleri eller sås bønner. Den kan også sås som mellemafgrøde i rækker mellem kommende kålrækker.

Læs mere om spinatens gode egenskaber og gavnlige virkninger på jordens mikroorganismer i artiklen Spinat som forafgrøde

Hvad kan spire ved 4–5° varme?

En del afgrøder kan spire ved 4–5° C: Dild, valske bønner, kålroe, knudekål, løg, majroe, pastinak, persille, persillerod, porrer, radis, salat, skorzonnerod, spinat.

Radiser, spinat og salat spirer hurtigt selv ved lave temperaturer, så de skal bare sås nu. Persille, en række sommergulerødder og en række dild er der heller ikke så meget tvivl om, da vi har brug for hurtig ny persille og dild og de første små lækre gulerødder. Gulerødder bør dog sås under fiberdug for at fremme spiringen. Alle de andre rodfrugter bør sås sidst i april med udsigt til en lun periode med fugtig jord.

Du kan i artiklen Spiretemperatur og spiretid se, hvornår jorden er varm nok til, at du kan så de forskellige slags grønsagsfrø.

Såning af spinat

Ved såning er det en god praksis at dække rillen til og trykke jorden fast om frøene med bagsiden af riven eller hakken, så frøene får god jordkontakt. Til sidst rives overfladen let – det giver et isolerende lag, så vandet ikke så let fordamper fra sårillerne. Foto: Karna Maj

Sæt tomatplanterne på dagophold i drivhuset

Hvis man har sået tomat, chili og peber til »normal« tid, så bugner vindueskarmene med tomat-, chili- og peberplanter samt en masse sommerblomster. Og pladsmangelen bliver bare større og større, efterhånden som de vokser og skal have større potter. Det er vigtigt at ompotte i tide.

Næsten uanset hvor lys vindueskarmen er, så får planterne for lidt lys – de bliver let lange og ranglede. Hvis man har tid og mulighed kan man bære planterne frem og tilbage på dagsophold i drivhuset. Temperaturen i drivhuset skal være min. 12° C, så det kræver at solen skinner.

De første par dage i drivhuset er det en god ide at beskytte planterne mod den stærke sol, f.eks. med et enkelt lag fiberdug, da den skarpe sol ellers kan give solskoldninger på bladene.

Men nattemperaturen er stadig så lav, at de skal ind i god tid, inden det begynder at blive koldt i drivhuset. Det er katastrofalt at glemme dem – de tager skade af temperaturer under 8° C. Så sæt evt. alarmen til i armbåndsuret eller på mobilen, så man ikke glemmer dem.

Allerede efter få dage i drivhuset kan man se, hvordan de lidt spinkle vinduesopdrættede planter begynder at få en mere mørkgrøn farve og bliver kraftigere. Såjorden er kun ganske let gødet, så derfor er det også tid for at begynde at vande med en opløsning med gødning i, indtil de skal pottes om i en gødet pottejord.

Forkultivering i drivhuset

Mange af de planter, som skal forkultiveres, kommer fra andre klimazoner og skal have et forspring for at nå at udvikle frugter og frø. Det er derfor vigtigt at få dem sået hurtigst muligt – måske har man allerede sået. Det gælder derfor om at opvarme jorden med klar plast inden såning, og indtil fremspiring holde temperaturen oppe ved at dække med et lag fiberdug eller hvid plast. Plasten holder også på fugtigheden. Om natten bør der dækkes ekstra mod nattekulden – både under spiringen og de små planter efter fremspiring.

I drivhuset kan man nu forkultivere de fleste af de grønsager og blomster, som skal plantes ud i maj. Kræver de højere spiretemperatur end der er i drivhuset nu, må de forspires indenfor og derefter flyttes ud.

Af grønsager er det især porre, salat og kål, man forkultiverer. Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter. De allertidligste blomkål, kan det dog godt betale sig at købe, da blomkål er kritisk med temperaturer under forkultiveringen.

Normalt vil man ikke prikle og plante disse planter om, hvorfor det er vigtigt, at de har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen og derover en mere næringsfattig såjord. Efter såning dækker man med fiberdug eller hvid plast, så jorden holder bedst muligt på varmen, og den forbliver fugtig under spiringen. Hvis nætterne er kølige, kan man evt. lægge isolerende bobleplast eller andet over, som kan forhindre at jorden afkøles så hurtigt om natten

I drivhuset kan man også så en lang række sommerblomster til udplantning, f.eks. tagetes, ærteblomster, tropæleum, zinnea, sommerridderspore og andre blomster, som ikke kræver så høje temperaturer for at spire. Da såningen kan drille på friland i maj, hvis vi får en tør maj måned, kan det være en god ide at helgardere ved at så nogle potter eller bakker med disse sommerblomster i drivhuset her i starten af april. Man kan få hurtigere gang i spiringen ved at så indenfor og prikle ud senere.

I drivhuset kan man også så basilikum, merian og andre krydderurter i potter og bakker til senere udplantning. Se såtidspunkt og anvisninger på frøposen eller find en såvejlening her på Havenyt ved at søge på navnet. Mange af krydderurterne kan man også købe som udplantningsplanter senere, og skal man kun have en enkelt eller to af helt almindelige sorter, kan det måske prismæssigt ikke betale sig at så. Men har man specielle ønsker, så er der mange muligheder fra frø.

Der er ingen grund til at forkultivere mange gange det antal planter, som man skal bruge, med mindre man nyder at forære planter væk. Det er bedre at så med lidt større afstand i såkasserne, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også gode udplantningsplanter med en god rodklump. Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode udplantningsplanter, mens porrer kan stå tættere. Ærteblomster forkultiveres i potter til direkte udplantning, gerne med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

Husk at fjerne den hvide plast over såkasserne, lige så snart, der dukker kimplanter op. I den første tid under fremspringen kan det være en fordel med et lag fiberdug over. Det holder også lidt på varmen om natten, men det er stadig en god ide at dække ekstra om natten, når temperaturen går under 5° C.

Pas på med varmeskader under plastdække

Solen kan virkelig varme både jord og luft op, når der er lagt klar plast over. Både når det gælder fladt på jorden og hen over buer. Det kan let give så meget varme, at planterne kan blive varmeskadede. Så derfor skal man være helt oppe på mærkerne og parat til at lufte eller erstatte plasten med fiberdug, så snart planterne er på vej op. Det gælder ikke mindst for de fremspirende kartofler under plast. Såkasser bør overdækkes med hvid plast for at undgå for varm jord.

I drivhuset skal der også åbnes vinduer på varme dage – temperaturen kan hurtig bliver alt for høj. Planterne har ikke godt af alt for stort et temperaturspænd hen over døgnet – og nætterne er stadig lidt kølige. Så luft om dagen og ved lave nattemperaturer dækkes planterne med et eller to lag fiberdug om natten.

Anlæg et aspargesbed

Hvis man drømmer om et aspargesbed i haven, så er det i de kommende 1–2 uger, at man skal købe planterne. Inden man køber planterne, skal aspargesbedet være gjort klart. I hvert fald hvis det er såkaldte kroner, man køber og ikke aspargesplanter i potter. Kronerne er rødder med småbitte skud inde ved plantebasis. De må ikke tørre ud fra opgravning til plantning. Hvis de skal transporteres, skal de pakkes i f.eks. fugtige aviser.

Når man køber planter, så sørg for at få gode store planter, så man måske kan høste nogle få skud næste år og næsten fuldt udbytte i 2013. I fagsproget hedder de store planter AA planter. Når først planterne er etableret, kan der høstes asparges de næste 10–20 år i bedet.

Hvis man synes, at det er for dyrt at købe aspargesplanter, kan man selv så sine planter og have tålmodighed 1–2 år længere. Der er ikke så mange sorter af asparges fra frø at vælge mellem, men den gamle sort Mary Washington er udmærket. Nogle af de nyere F1 sorter, som kun har hanplanter, kan man tilsyneladende kun få fat i som planter. Hanplanter giver flere og større skud. Sår man, kan man senere fjerne hunplanter.

Se dagbogsnotat på Havelyst.dk om plantning af nye aspargesplanter i 2008.

Agurk skal sås nu inde i varmen

Agurker til drivhuset kan man enten købe eller så selv. Når man sår midt i april, har de en passende størrelse til at udplante i drivhuset i sidste halvdel af maj, når jorden er varm nok.

Så agurkerne indenfor i 8 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, der ikke spirer. Agurker spirer bedst ved 22–25° C. De vil efter ca. 1 måned have 3 blade og have den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen. Vælg en meldugsresistent sort – det er de fleste af de almindelige sorter, som sælges i forretningerne idag.

Hvis man har lyst til at eksperimentere med andet end grønne agurker – enten den lange almindelige eller skoleagurken, så kan man prøve ‘Suyo Long’ eller citronagurk. De har dog begge det minus, at de får hanblomster, som skal knibes af, og de får lettere meldug end de resistente sorter. Det samme gælder nogle af de gamle agurksorter, som man kan købe. Der er endnu ingen sorter, som er resistente mod agurkskimmel.

Beskæring af roser

De fleste roser kan man beskære nu, hvor risikoen for andet end lidt nattefrost er ved at være overstået. Særligt sarte roser som teroser, kinesiske roser, miniatureroser og lave rankende noisetteroser kan man vente med til sidst i april eller først i maj. Det er altid en god ide at sætte sig ind i, hvor sart den enkelte rosenart og -sort er.

Start med at fjerne alle døde grene. Man bør klippe over et udadvendt skud, da det giver den flotteste rose, og man undgår krydsende grene. Er der helt døde grene, skæres de af i jordhøjde.

Hvis bedroser beskæres meget, dvs. ned til 15–25 cm over jorden, får man senere, men større blomster. Beskærer man mere moderat, får man tidligere, flere, men mindre blomster.

De roser, som blomstrer på etårige skud, skæres hårdere tilbage, mens man på de roser, som blomstrer på toårige grene (fra sidste år), f.eks. mange slyngroser, kun fjerner døde og ældre grene og evt. skærer et enkelt skud tilbage til 20–30 cm over jorden, for at rosen ikke skal blive bar forneden, men sætter nyt skud fra bunden. Desuden kan man studse grenene lidt for at holde rosen i en pæn facon.

I artiklen Beskæring af roser – hvorfor, hvornår og hvordan?, kan du finde en god vejledning i at beskære roser – her er illustrative tegninger og gode fotos af rosenbeskæring i praksis.

Beskæring af lavendler

Lavendler kan enten beskæres i april, eller efter afblomstring sidst på sommeren. Hvis man beskærer dem her i foråret og kun beskærer med nogle cm i de mere urteagtige dele, får man nogle flotte buskede lavendler.

Hvis de er blevet for høje, kan man beskære dem længere nede, men det er vigtigt, at man ikke skærer helt ned i de træagtige dele, hvor der ikke er skud at se, da man så risikerer, at der ikke bryder nye skud frem. Man skal derfor vente med at skære dem ned, til man kan se, hvor der kommer nye veludviklede skud. Selv har midt i april er der ikke rigtig gang i væksten endnu.

Skærer man lavendler meget tilbage, vil de skyde nogle meget lange skud for at kompensere for al den vækst, som er fjernet. Det er derfor bedst at beskære mere moderat – og hvert år, så den kraftige tilbageskæring undgås.

Lavendlerne skal normalt ikke klippes alt for langt ned, da der skal være mange skud tilbage.Det er vigtigt først at klippe ned, når man kan se, hvor der kommer nye skud. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2013 > Havenyt uge 16, 2013

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider