Vi har lige haft et par dage med tøvejr, inden vi igen får dagsfrost fra engang tirsdag, nogle steder først onsdag. Det er lige nok til at nå at få et forråd fra haven hentet ind, så der er gulerødder, pastinakker, jordkokker, persillerødder, selleri, porrer og hvad der ellers er at hente derude. Rosenkål og grønkål kan godt hentes i frostvejr, men en pose rosenkål kan holde sig godt i lang tid i køleskabet.
I frostvejr er det selvfølgelig lettere at have rodfrugterne i kasser med sand et frostfrit sted, men de forbliver friskere ude i jorden i haven, godt dækket mod frost.
Egentlig er det lidt sørgeligt, at bladbeden er næsten helt ødelagt af frosten. Men man ikke undgå at blive i godt humør en trist og regnvåd januar over al den farvepragt – og så lige lidt nye blade midt i forfaldet. Foto: Karna Maj
Hvis man har planer om at pode, vil det være en god ide at nå at skære podekviste inden frosten sætter ind, da de skal skæres i en tøvejrsperiode, mens træerne er helt i vinterdvale.
Heldigvis kan vi fylde stuen med forår. Købe lidt hyacinter eller primula i diverse glade farver. Det giver både duft og glæde. Eller vi kan gå i gang med at drive grene fra havens træer og buske. Mange af dem har allerede opnået den kuldesum, som skal til, for at knophvilen er brudt, da vi har haft mange døgn med temperaturer nede mellem 5 og 9° C.
Vi får kolde dage, sikker også med lidt sne eller slud, og det bliver rigtig vinterligt med hård frost og sne i weekenden. Sne er generende i forhold til mange gøremål, men det er smukt. Sneen giver ikke kun en flot vinterhave, den beskytter også både planterne og vore afgrøder i jorden, da den virker isolerende, så jorden ikke fryser ret langt ned, når den er snedækket. Vejret lægger også op til, at vi skal hygge os med at læse gode havebøger og have god tid til planlægge den kommende sæson i haven.
Hvis man ikke har kunnet holde nallerne væk, men har fjernet de visne blade for at nyde knopperne, er det måske en god ide at dække dem lidt til igen, inden frosten vender tilbage. Måske skal der også lige et par knopper med ind til at nyde. Foto: Karna Maj
Vi har brug for lidt forår inde i stuen, og det tager ikke mange dage at drive forsythiagrene i blomst. Men der er også andre tidligt blomstrende buske: Vinterjasminen og kejserbusken kan allerede fra december stå med henholdsvis solgule og sart lyserøde blomster. Andre tidlige blomstrende buske og træer er troldnød og Prunus subhirtella autumnalis. Alle disse tidlige arter kan drives frem i blomst på ret kort tid. Måske har de allerede været sprunget ud ude i haven i det milde decembervejr, men frosten har sikkert ødelagt de udsprungne blomster. Heldigvis fordeler de vinterblomstrende buske deres blomstringstid, så nye knopper vil springe ud.
Begynd med at sætte grenene til drivning et lidt køligt sted, til knopperne får farvet spids. Det er godt at overbruse grene til drivning med mellemrum, så knopperne ikke tørrer for meget ud. Specielt når det drejer sig om forsythia, er der ingen grund til at undlade at klippe et par grene til vasen. De blomstrende grene skal alligevel klippes tilbage efter blomstring, så der kan dannes nye kraftige skud med masser af blomster det følgende forår.
Hvis man ikke har disse tidligt blomstrende buske i haven til at plukke ind af, så må man trøste sig med, at der lige nu er masser af farvestrålende primula og fine hyacinter billigt til salg, og de sidste giver en fin duft i stuen.
Det er næsten ikke til at lade være med at købe et par potter med farvestrålende primula her i januar. Passer man dem godt, kan de overleve, indtil de kan plantes ud i haven til forår. Foto: Karna Maj
Vintergækkernes grågrønne skudspidser afslører, hvor de står, og de er langt nok fremme til at drive, nogle har ligefrem synlig spidser af hvide knopper. Men det er sikkert ikke muligt at grave dem op, jorden er mange steder stadig frossen. Erantis gemmer sig desværre stadig i den lune jord, måske mest hensigtsmæssigt for dem med den vejrudsigt. Erantis er mere velegnede til drivning, da de ikke bliver så lange og ranglede, som vintergækkerne gør i en varm stue. Vintergækker er det bedst at nyde i en lys og kølig vindueskarm.
Se også artiklen Månedens dekoration i januar, hvor Renate Rosenmeier viser, hvad hun har fået ud af en tur ude i en grøn januarhave.
Æbletræer kan man næsten ikke få nok af. Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste, f.eks. fra en ældre sort i egen have eller måske fra barndommens æbletræer, så skal man skære podekvistene nu, mens træerne er i absolut dvale. Skær dog ikke i frostvejr. Man skære podekviste hele januar.
Ved selv at pode, har man mulighed for at få nye træer af nogle af de gamle sorter, som er udgået af planteskolernes sortiment. Selve podningen skal først ske i februar/marts, og indtil da skal podekvistene opbevares køligt, f.eks. viklet ind i fugtigt avispapir, lagt ned i en plastpose og i køleskabet. Se mere i artiklen Opbevaring af podekviste. I april kan man vælge at ompode ældre træer med nye sorter.
Hvis man gerne vil lære at pode, er det rundt om i landet altid en række podekurser. Der plejer at at komme annoncer for ret mange podekurser her på Havenyt.dk i foråret. På nogle kurser kan man også medbringe egne podekviste. Kig efter podekurser under Arrangementer i de kommende uger.
I april kan man skære træer tilbage og pode dem om med nye sorter – men podekvistene skal skæres her i januar. Foto: Boi Jensen
Lyset får os til at begynde at tænke i frøbaner. Og selv om vi overhovedet ikke er på vej til at så endnu, så er det en god ide at begynde at finde ud af, hvad der skal forkultiveres i marts og april og sås direkte i haven.
Der er rigtig mange slags sommerblomster, stauder, krydderurter og grønsagssorter, vi kan dyrke i haven, og det kan være svært at vælge. Det er en god ide at lave en oversigt, så sommerblomsterne passer sammen farvemæssigt, og at man får købt frø af de grønsager, som familien rent faktisk regner med at få spist. Men der skal også være plads til at eksperimentere med nye sorter af både blomster og nytteplanter – det er jo tit det, som gør det sjovt at dyrke have.
Men inden man begynder at bestille nye frø, så kan det være en god ide lige at finde frølageret fra sidste år frem. Måske har man selv været flittig med at høste egne frø. Hvis frøene er et eller flere år gamle, så er det en god ide lige at checke, at de stadig har en god spireevne.
Uanset om vi skal have tidligt forår eller ej, så er det en god ide at finde alle frøene fra sidste og de foregående år frem og finde ud af, hvad man har af frø, og hvilke, der stadig er spiredygtige og har en god spireenergi.
Hvis man springer dette over og går direkte til køb af frø, bruger man måske pengene på at købe det, man allerede har, i stedet for at bruge pengene på at købe ekstra mange nye og spændende frøsorter, som man ikke har prøvet før. Og der er rigtig mange sorter, der frister, når man studerer frøfirmaernes mangfoldige udbud af frø til både køkkenhave og blomsterbede.
Nogle arters frø er spiredygtige i rigtig mange år – f.eks. bønner, kål og tomater – mens andre mister spireevnen på 1–2 år – f.eks. løg, porre, pastinak og salat. Det kan man selvfølgelig bruge som en rettesnor, men hvis de været opbevaret et fugtigt eller varmt sted i huset, kan de sagtens have mistet spirevnen, selvom sidste brugsdato ikke er overskredet. Og er der noget mere ærgerligt end at så nogle frø og gå og vente forgæves i uger, hvor intet spirer frem? Derfor er det en god ide altid at spireprøve frø fra de foregående år, hvis man vil bruge det.
Muffinsforme eller andet med små rum er fine til en spirestest. Eller man kan bruge en tallerken eller et fad. Spireprøverne skal overtrækkes med film (vitawrap) for at holde 100% luftfugtighed under spiringen. Foto: Karna Maj
Hvis man ikke har tiden til at spireteste, skal man overveje at købe helt nye frø. Det er ikke godt nok bare at så rigeligt med frø. Spirer de fint, kommer kimplanterne til at stå i trængsel, og spirer de ikke, spilder man tiden. Taktikken med at så flere frø er god nok, hvis spiretesten viser, at spireevnen er nedsat. Man har så en rettesnor i spireprocenten og sår ikke i blinde.
Selv om vinteren kan komme og ødelægge håbet om et tidligt forår, så er det ikke for tidligt at begynde at overveje, om køkkenhaven skal være større eller mindre næste år. Og ikke mindst kan man begynde at overveje, hvilke afgrøder, man vil dyrke i år. Skal der afprøves nye grønsager, plantes frugtræer og bærbuske i foråret, anlægges gange og bede? Det kan være en god ide at bestille frugttræer og bærbuske til senere levering, hvis man har mere specielle ønsker. Barrodede planter kan man fint plante i milde perioder uden frost.
Hvis der skal anlægges nye bede i en eksisterende græsplæne, og er jorden ikke alt for våd, kan man benytte sig af vinterens milde perioder og begynde at grave græsplænen op. Vender man græstørven nedad nu, vil man i foråret fint kunne udplante f.eks. kål, majs og græskar i bedet.
Her midt på vinteren er man også ved at få en ide om, hvad man sidste sommer dyrkede for meget af, og hvad der blev for lidt af. Ofte er vi ikke gode nok til at så og plante lidt, men tit. Så måske skal man også overveje, hvordan man får fordelt høsten mere ud over hele sæsonen. Det er en god ide at tegne en haveplan og begynde at skrive en slagplan ned allerede nu.
Der skal i en haveplan også tages hensyn til, at man skal overholde et vist sædskifte i køkkenhaven, så den samme plantefamilie kun dyrkes på samme sted med nogle års mellemrum. Med et fornuftigt sædskifte er man sikker på at få et godt udbytte og færre problemer med skadedyr og sygdomme i de kommende sæsoner. Har der ikke tidligere været dyrket køkkenhaven på stedet, kan man første år helt frit vælge, hvor man vil dyrke de forskellige afgrøder. Men det er en god ide allerede fra start at planlægge sædskiftet.
Foråret kommer altid bag på os med alle de mange gøremål, der er. Derfor er det en god ide at planlægge på forhånd, hvilke afgrøder, der skal være i de enkelte bede. Foto: Karna Maj
Også i blomsterhaven er det en god ide at veksle med de enårige sommerblomster, så de samme arter ikke står samme sted hvert år.
Man kan også kombinere prydhave og spiselige planter – se artiklen Den spiselige prydhave.
Ofte dyrker vi det samme år efter år i køkkenhaven, men måske er det meget bedre at dyrke nogle helt andre grønsager, f.eks. nogle af dem, som er vanskelige at få fat på, eller de dyreste, i stedet for at dyrke mange kartofler, løg og gulerødder, som kan købes forholdsvis billigt, selv i økologisk kvalitet, og hvor omsætningen er så stor i selv små forrretninger, at grønsagerne er friske. Noget af det mere specielle, som man kan overveje at dyrke er f.eks. persillerødder, skorzonerrod, glaskål, knoldfennikel, tomatillo, kålroe, gule og stribede rødbeder, røde spidskål og gulerødder i andre farver end orange.
I nyhedsbrevet får du en oversigt over de nye artikler og svar, som er kommet på Havenyt.dk i den forgangne uge. Det samme gælder nye arrangementer, og der er en oversigt over aktuelle arrangementer i den kommende uge. Det kan desuden være en nyhed, som vi vurderer er af særlig interesse for modtagerne af nyhedsbrevet. Og så får en oversigt over indholdet i Ugens Havenyt og et link til lige at klikke ind og læse Ugens Havenyt.
Hvis du ønsker fremover at modtage nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig her.
Måske har du også lyst til at anbefale nyhedsbrevet til dine venner – det er let med linket »Del på Facebook« finder du ovenfor i højre side lige ud for artikeloverskriften. Der er desuden et Tweet link.
Primula pulverulenta – på dansk kinesisk etageprimula. Foto: Knud A. Møller
Måske skal vi allerede sidst på ugen igen have sne, så hatten passer. Foto: Karna Maj
Blåmejser og musvitter besøger flittigt mejsekuglerne, som nu har været hængt op i så mange år, at en del skovspurve har lært at bruge dem – men ikke helt så elegant som en blåmejse. Foto: Karna Maj
Fuglefrø behøver ikke kun at være noget, man køber. Lader man frøstande stå i haven i efteråret er der mange frø til fuglene. Her en amarant med masser af små fine frø. Foto: Karna Maj
Selv om dagene bliver længere, er dagene endnu korte, og man kan næsten ikke huske, hvordan hindbærrene smagte. Og der er over et halvt år, til der igen er søde røde hindbær. Foto: Karna Maj
Timian kan man godt købe i potter, men det smager ikke i nærheden af den friske ude fra haven. Timian kan hentes hele vinteren derude – hvis man ellers kan huske hvor den står i en snedækket have. Marker evt. rækken med en stok i hver ende. Foto: Karna Maj
Skal det være blåt, så lad det være blåt – og med det farvevalg kunne det være sommerblomsten Commelina tuberosa, som man ikke ser så tit. Dens danske navn er knoldet dagblomst. Foto: Bolette Crossland
Det er i de kommende måneder, man skal finde ud af, om man skal dyrke kål, hvor mange, hvilken slags og hvilke sorter. Frøene skal være klar til såning fra marts for tidlige sorter til forkultivering, og resten skal sås i april til senere udplantning. Foto: Karna Maj
Vi drømmer allerede om de første modne tomater i drivhuset – men hvilke sorter skal vi vælge i år? Foto: Karna Maj
Blev der dyrket for mange, passende eller for få agurker i drivhuset sidste sommer? Vi har næsten allerede glemt det… Foto: Karna Maj
Filderkraut bør man prøve som frisk kål til brug i oktober–december måned. Den er meget velsmagende og kan både bruges i salatskålen og i varme retter. Det ligner en meget stor spidskål, men er nærmere hvidkål og tåler ikke frost. Foto: Karna Maj
Vårsalat i flere størrelser. Planterne er selvsåede og står i kanten af aspargesbedet. De generer ikke aspargesplanterne, da de er høstede, inden aspargesplanterne skal bruge pladsen. Foto: Karna Maj
En orange Primula Polyanthus. Foto: Knud A. Møller