Havenyt uge 40, 2014

Oktober starter med dejligt lunt vejr, men også med lidt regn. September har bortset fra enkelte dage med kraftig regn nogle steder været en ret tør måned, kun ca. det halve af normal nedbør. Solen kommer vi også til at se en del til sidst på ugen, og det er godt, da det betyder at græskar, æbler og pærer kan modne under de gode betingelser. Og så kan vi glæde os over, at nattefrosten ser ud til at holde sig væk foreløbig. Men hold dog øje med den lokale vejrudsigt – der er en lille risiko for frost natten til fredag.

Uanset vejret er det i oktober høsttid for æbler, pærer, vindruer og måske er der stadig lidt brombær. Der skal samles valnødder op til tørring, og gerne hver dag for at få en god kvalitet. Og der er stadig tomater i drivhuset og bønner på friland. Og de modne chilier skal høstes. Man skal desuden til at overveje, om græskarrene er afmodnede nok til at høste, eller de skal modne endnu en tid – det kan de jo godt, så længe nattemperaturerne er på den sikre side af 0°C. Græskar har ligesom bønner, tomater og chili nultolerance overfor frost. Det lune vejr giver os sommergrønsager lidt endnu, men vi er så småt ved at lade vintergrønsagerne holde deres indtog i køkkennet.

De sidste afgrøder, der skal i jorden i år, er hvidløg og efterårsstikløg, og det kan være en god ide at gøre jorden klar og overveje, hvornår de skal sættes i oktober. På de mere lerede jorde kan det være svært sidst i oktober at bearbejde jorden, hvis den er meget våd. S

Efterårets blomsterhave kan være flot eller kedelig, alt efter hvor meget man har satset på efterårsstauder og sommerblomster, som blomstrer langt hen på efteråret. På staudesiden kan man rette op på kedelige efterårsbede ved at plante nyt nu. Også havens blomsterkrukker kan man give lidt nye planter, så de ser flotte ud de næste mange uger, eller i hvert fald til frosten slår til for alvor. Der er mange flotte asters og krysantemum til salg lige nu.

Plukketid for vinteræbler og -pærer

Der er mange æbler på træerne, men alligevel kan høsten blive lidt af en skuffelse. Der er i de fleste haver mange æbler med larveangreb, og de kan ikke holde sig, men fint bruges til æblemos eller –most. På træerne hænger der i år ekstra mange rådne æbler – det skyldes gul monilia. De skal fjernes, da de smitter de andre på træet – og de nye æbler næste år. Æbler med skurv er der efter den gode sommer ikke så mange af, men æbler med lidt skurv kan fint spises. Men er de meget angrebne, holder de sig dårligt.

Det gælder derfor om at få plukket alle de gode æbler ned i tide, dvs. så snart de er plukkemodne, og inden de blæser ned.

Lige nu er f.eks. Ingrid Marie og Spartan ved at være plukkemodne. Æblerne er ved at danne korklag der, hvor stilken sidder fast på grenen. Når korklaget er færdigdannet, løsner æblet sig gradvist og til sidst falder det ned. Hold øje med æblerne på sydsiden og i toppen af træerne, hvor de er længst fremme i udviklingen. De skal plukkes, så snart de begynder at slippe, når man løfter op i æblet og giver det et let drej udad. Der er også sene æblesorter, som først er plukkemoden sidst i oktober til først i november. Det er æblesorter som ‘Jonagold’, ‘Mutsu’, ‘Bramley’ og ‘Belle de Boskoop’

Hvis man har æbler og pærer, som er meget angrebne af skurv, så er det en god ide at fjerne angrebne æbler og fjerne bladene fra jorden efter løvfald. Se også kritisk på træet. Det vil hjælpe at tynde ud i grenene til næste år i juli, så der kommer mere luft ind i træet.

Pærer er der en del af i år, men nu er der kun få pæretræer med frugter tilbage. ‘Conference’ og ‘Fondante de Charneu’ er på vej til at blive plukkemodne, mens vores fineste pære, ‘Doyenné du Comice’, først bliver plukkemoden senere. Disse tre sorter kan nedplukket på det rigtige tidspunkt holde sig til december, ‘Conference’ endda lidt ind i det ny år. Der findes også en række gamle sorter, som stadig er helt grønne og stenhårde, men som kommer til at smage udmærket, når de modner efter nedplukning. Nogle af disse gamle pæresorter skal først plukkes ind i november og kan holde sig helt ind i det nye år.

Hvordan kan vi udnytte havens overskudsæbler?

Hvordan udnytter vi bedst overfloden af frugt ude i haven? Vi kan presse most, lave æbemos til fryseren, eller glæde andre med en bæreposefuld æbler eller pærer. Ofte er det vores sparsomme tid, som bestemmer, om vi når at udnytte dem. Men det kan være et godt weekendprojekt for børnefamilierne at samle æbler op og anvende dem.

Hvis man har mange æbler og ikke selv har en æblepresse til at presse most af nedfaldsæblerne, så er der en del muligheder for at leje en æblepresse eller aflevere æblerne og få æblemost med hjem i stedet for. Se mere i artiklen Pres most af nedfaldsæblerne.

Hvis man har en mostpresse, som man lejer eller låner ud, kan man komme med på udlejerlisten i artiklen ved at henvende sig til redaktionen på redaktionen@havenyt.dk. I et nabolag, hvor der er mange store æbletræer kan det være en god ide gå sammen og købe en mostpresse til fælles brug og måske holde en hyggelig æblepressedag hvert år.

På Del Jorden kan du tilbyde andre at hente æbler i din have, hvis du har for flere, end du selv kan bruge. Samme sted kan du efterlyse haver, hvor du kan få lov til at samle eller plukke overskudsfrugt. Eller du kan finde sammen med andre om at presse most enten ved at låne eller leje en mostpresse.

Knald på farverne i blomsterhaven

Blomsterhaven ser meget forskellige ud her i oktober. Det afhænger helt af, hvor meget man har satset på efterårsstauder og blomstrende løgblomster i efteråret. Nogle haver ser kedelige ud, mens andre eksploderer i stærke farver, ikke mindst de blommefarvede nuancer. De mange astersarter og -sorter er primus motor og findes i stærke lilla og rødlilla farver.

Er man til mere dæmpede farver, fås der også mange asterssorter i hvid og lyslilla nuancer og med små og mere diskrete blomster. Også kæmpeverbena, Verbena bonariensis er på sit allerhøjeste med lette skyer i lyslilla. Den 2 m høje gule Helianthus atrorubens er utrolig flot lige nu. Sankthansurt og de hvide og lyserøde høstanemoner blomstrer stadig flittigt. Og så er der alle de remonterende roser, der lige nu giver et sidste flor, ikke mindst de smukke engelske roser.

Der findes også mere sarte vækster som efterårskrokus og vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium. Efterårskrokus er meget smukke i plæner under store træer. Der er flere arter, både lyslilla og hvide.

Træer og buske står endnu med efterårets kedelige mørkgrønne løv, og de flotte efterårsfarver kommer først efter en god gang nattefrost. Men en del træer og buske er ved at antage efterårsfarver, f.eks. står surbær med sine sorte bær og begyndende røde blade.

Ny farveeksplosion til havens krukker

Der er stadig krukker med sommerblomster, som er flotte. Men efteråret får de fleste blomster til at gå i forfald, og det kan være utroligt smukt. Især hvis det er ledsaget af smukke efterårsfarver eller flotte visne blomsterstande. Det kan også være meget lidt flatterende, og så er det et problem, især hvis det er krukker, som er placeret centralt ved huset indgang eller på terrasser, som man har udsigt til inde fra huset, eller stadig nyder at bruge, når solen varmer midt på dagen.

Hjælpen er nær, for lige nu kan man købe masser af dejlige efterårsplanter til krukkerne. Der er flere slags asters i mange smukke farver, og er man til pink og lilla, så kan man købe farveeksplosioner i form af prydkål. Er man til mere afdæmpede nuancer, så er der lyng til salg i alle mulige støvede nuancer af rød og lilla samt i hvid.

Man kan også vælge at pynte med et par store orange, gule eller grønne vintergræskar. De kan jo altid spises senere, hvis de placeres på et tørt underlag, så de ikke rådner, og man husker at tage dem ind, hvis der kommer nattefrost.

Høst og opbevaring af valnødder

Valnøddetræet vokser i Danmark på sin nordgrænse, så sommeren er afgørende for nøddernes kvalitet. Men det danske efterårsvejr egner sig normalt ikke til at tørre valnødder i. Det gælder om at få samlet valnødderne op i tør tilstand, da det giver bedre mulighed for at få dem tørret godt, så de kan holde sig. Med lidt viden og erfaring kan man få valnødderne tørret, så de fint holder sig både til jul og til brug i bagværk og salater i løbet af vinteren.

I tørt og lunt efterårsvejr kan man tørre valnødder udenfor på rammer med net. De lægges i et lag og helst under tag, f.eks. i en luftig carport. Det er vigtigt at samle valnødder op hver dag, så de ikke ligger og bliver grimme og begynder at mugne.

Den sikre metode er dog at vaske dem i varmt vand tilsat Atamon inden tørring. Dels bliver de pænt lyse, dels er de mindre tilbøjelige til at mugne under tørringen. De lægges i et lag på bageriste eller lignende og stilles et tørt sted med god luftcirkulation og gerne også lunt. De skal tørres godt, men prøveknæk engang imellem for at se, om nødden er tilpas tør, da for megen tørring giver kedelige nødder. De kan ikke tørres i ovn.

Efter tørring opbevares valnødderne tørt, køligt og frostfrit – gerne i kurve, netsække eller gamle nylonstrømper. Det er vigtigt, at de opbevares et sted, hvor mus ikke kan komme til dem.

Hvis man ikke får samlet dem op i tide, så nødderne ikke er så pæne, kan de knækkes og fryses, men de mister den sprøde konsistens og egner sig bedst til brug i bagværk. Og så får de ikke den gode valnøddesmag, som de tørrede nødder har.

Dyrk dine egne hvidløg

Hvis man er vild med hvidløg, er det en god ide at dyrke dem selv. Det er let, og der er mange penge at spare. For at de kan få en ordentlig størrelse, skal hvidløg sættes her i oktober – så de kan nå at udvikle et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind. Hvornår man skal sætte dem i efteråret er lidt en satsning. De skal helst sættes, så de udvikler et godt rodsystem, men det er bedst, at de først kommer op med grøn top hen mod det helt tidlige forår. Men det er som bekendt meget svært at spå om fremtiden – ikke mindst om vejret i november og december. Jo mildere egn, man bor i, jo senere i oktober sætter man feddene.

Hvis man har et stykke med nyplantede jordbær, kan man sætte mellemrækker med hvidløg og dermed udnytte pladsen mellem jordbærrækkerne. Det har dog den ulempe, at det er vanskeligere at overdække stykket i jordbærsæsonen, så fuglene ikke kan komme til bærrene. Slangehvidløg kan sætte op til 80 cm høj stiv stængel, derfor er det bedst at bruge den blødnakkede type mellem jordbær.

Hvis man sætter hvidløgsrækker med 40 cm mellemrum, kan man så nyhøstet persillefrø mellem rækkerne her i efteråret. Det vil normalt spire fint i det tidlige forår og give tidlig persille. Samtidig udnytter man pladsen optimalt. Et par andre gode kombination er at sætte tre rækker hvidløg på et 120 cm bredt bed, og til forår så pastinakker eller rødbeder i de to mellemrækker. Pastinak og rødbeder er lang tid om at vokse til, og inden rodfrugterne har brug for pladsen, er hvidløgene ved at være færdigudviklede, og så giver det ekstra plads til rodfrugterne. Efter høst af hvidløgene kan man nå at give rodfrugterne lidt ekstra kompost eller lidt tørret gødning. Vælger man kun at have hvidløg i bedet, er der plads til 4 rækker på et 110–120 cm bredt bed. Hvidløg sættes med 12–15 cm afstand i rækken – stor afstand til kraftige sorter, mindre afstand til de mindre sorter.

Vinterstikløg skal sættes snarest

Hvis man køber særlige stikløg beregnet til sætning september–oktober, kan man få nye zittauerløg 2–3 uger tidligere i forsommeren end med stikløg sat i april. Men overvintringen kan være usikker – man skal ikke regne med, at alle overlever vinteren. Evt. huller i rækkerne kan man dog i april fylde ud med nye sætteløg, så pladsmæssigt sætter man ikke noget til – det er kun pengene, der er på højkant.

Tidlige hvidløg og stikløg i drivhus

Hvis man vil have ekstra tidlige hvidløg og stikløg, kan de sættes i drivhus. Men det er svært at kombinere det med udplantning i drivhuset fra start af maj, hvor løgene ikke er helt høstklare. Og som regel skal man allerede fra sidst i marts bruge al plads i drivhuset til at forkultivere planter.

En løsning på pladsproblemet er at sætte hvidløgsfed i en kasse med halvt havejord og halvt kompost inde i drivhuset og så flytte kassen med dem ud, når man skal bruge pladsen i drivhuset til forkultivering i marts/april. På samme måde kan man dyrke stikløg i en kasse til tidlig høst.

Sætteløg af hvidløg og kepaløg

Man kan sætte fed af de hvidløg, som man har høstet i år, hvis de var pæne, eller sætte fed af købte sættehvidløg. Man vil som regel også få et udmærket resultat med at sætte fed af de hvidløg, man køber til at spise, men det er altid forbundet med en vis usikkerhed, da de kan være inficeret med sygdomme, uden at man kan se det. Det kan derfor tilrådes at købe kontrollerede sætteløg, som ikke koster meget mere. De kan mange steder fås i økologisk kvalitet og der findes efterhånden mange sorter. Nogle af de steder, hvor du kan købe hvidløg Solsikken, Hvidløg og Vin og Camilla Plums økologiske frø, Susannes blomstercafe og Frøbutikken. Der er tale om blødnakkede hvidløg, som er den type hvidløg, man normalt køber i butikkerne med mange mindre fed i et løg. De blødnakkede kan flettes og hænges op.

En anden type hvidløg er slangehvidløg, som er hårdnakkede og med en stiv stængel. Den store fordel med slangehvidløg er få og meget store fed. Slangehvidløg er det næsten umuligt at købe som fed til at sætte. Man skal være heldig, hvis man kan få fat i en håndfuld hos gode venner, der har dem i haven. Nogle forhandlere sælger topløg af slangehvidløg, bl.a. hos nogle af ovennævnte forhandlere. Topløg kan man »så« med lille afstand her i efteråret, og de vil så vokse til et lidt større løg i løbet af sommeren. Nogle sorter med store topløg kan endda nå at danne flere fed første år. Løgene kan tages op og bruges som sætteløg til næste efterår og vil udvikle et stort hvidløg med fed i løbet af forår og sommer. Med et års forsinkelse er man med på vognen med at dyrke slangehvidløg.

Stikløg af kepaløg tll sætning her i oktober er sorten Radar, som man kan også købe hos nogle af ovennævnte forhandlere, så længe lager haves.

Fjern udløbere i jordbærbedet

Jordbærrækkerne skal holdes rene for ukrudt her i efteråret, og i den forbindelse er det en god ide at få fjernet evt. nye udløbere, som er i gang med at etablere nye planter. Planterne bruger kræfter på udløbere med nye planter i stedet for at bruge dem på at sætte nye store blade.

Slut med sommergrønsager

Der kan stadig hentes tomater, agurk, basilikum, chili, bønner og måske endda squash ude i have og drivhus. Men ellers det er som om sæsonen for sommerens grønsager er ved at rinde ud. De fleste af disse grønsager vokser ikke ved lave temperaturer og tåler ikke frost, så nyd de sidste. Det kan slutte fra den ene dag til den anden, men bønner, chili og tomater kan dog fortsætte flere uger endnu, hvis decideret nattefrost holder sig væk – eller man dækker godt nok.

Normalt er der ikke længere den samme smag i disse afgrøder, som når de modner i sol, sommer og varme, men f.eks. er tomaterne i drivhuset næsten sødere her i efteråret, hvis man sparer på vandingen. Når man holder drivhusjorden til den tørre side, bliver klimaet i drivhuset også mere tørt og det forhindrer svampeangreb på blade og frugter, og der bliver færre revnede frugter.

Der er nu masser af modne chilier, og hvis der er så mange, at der skalgemmes chilier til forråd, er det en god ide at høste de modne nu. Mindre chili kan tøres hele, mens de større og mere tykvægede kan nedfryses, enten hele eller halverede og rensede for frø og frøstole.

Har man sået et hold sene stangbønner og plantet ud efter f.eks. jordbær, løg eller kartofler, så er der i det lune efterår i år virkelig gevinst. Der er masser af flotte bønner – og kvaliteten er fremragende. Det bliver et af de efterår, hvor der kan høstes bønner i efterårsferien.

Tid til supper og vintergrønsager

Nu er det ved at være tid til supper med vinterurter og bagte grønsager af vintergræskar, pastinak, persillerod, majroer, kålroer, knudekål, gulerod og skorzonerrod. Og egentlig er det jo en af de store oplevelser ved at dyrke egne grønsager, at man varierer brugen af grønsager efter årstiden i stedet for at bruge de samme grønsager året igennem, som man kan fristes til, når de året rundt er tilgængelige i supermarkedet.

Alle rodfrugterne er ved at have fået en god størrelse her i løbet af sensommeren, især hvor der har været vand nok. De vokser dog stadig hen over efteråret, så f.eks. sellerierne kan nå at blive en del større. Har rodfrugterne manglet vand og er små, vil de kunne nå at kunne vokse til en rimelig størrelse her i efteråret, når de har vand nok.

Kålen vokser stadigvæk

Antallet af kållarver er meget varierende fra sted til sted, men hold stadig øje med planter af kålfamilien, da erfaringerne fra milde efterår er, at der ofte kommer en del kållarver her i oktober. Det er især larver af diverse natsværmere, som går efter kålhoveder og topskud af rosenkål, men der kan også komme angreb på grønkålen, især hvor der ikke var andre kåltyper i haven. Kålrabi og majroer kan også blive angrebet.

Grønkålen vokser altid godt i oktober og sætter masser af nye blade, og det er tiltrængt, hvis bladene er ødelagte af larvegnav. Også rosenkål og hovedkål vokser her i oktober, så fortvivl ikke, selv om hovederne endnu er lidt små.

Der er mange forskellige sorter af rosenkål, og de har forskellig tidlighed. Efterårssorterne er ved at være store, men rosenkål får ikke den gode, lidt søde smag, inden de har fået frost. Efterårssorterne skal bruges, inden vinteren for alvor sætter ind, da de ikke tåler frost på samme måde som vintersorterne, der fint kan reserveres til vintermånederne. Efterårssorterne kan man knibe topskuddet af, så al vækst sker i de ansatte hoveder.

En af de virkelig store delikatesser i kålbedet lige nu er efterårsspidskålen ‘Filderkraut’. Et stort hoved vejer let 1–2 kg. Det kan bruges både i salatskålen og kogt.

Hold øje med hovedkålene, som stadig kan blive angrebet af råd i de yderste blade – det er meget ildelugtende. Det er vigtigt hurtigt at fjerne angrebne blade, da rådet hurtigt breder sig indad nu, hvor der er rigeligt med dug hver nat. Pas på ikke at overføre smitten til nabokål. Er det kun de yderste blade, som er angrebet, kan resten af hovedet godt bruges.

Hvis man dyrker kålsorter, hvor hovederne ikke er meget kompakte, kan der også stadig være kållarver, som gør stor skade ved at æde sig ind i kålhovedet. Et tilsyneladende fint efterårsspidskål eller savojkål kan være delvis ædt op inden i.

De orientalske bladgrønsager er nu så store, at de kan høstes. Hvis der stadig er kållarver i haven, er det en god ide fortsat at have fiberdug over.

Krydderurter i vinterhalvåret

Det er nu så sent på året, at man skal til at overveje,, hvordan de forskellige krydderurter klarer vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri udestue eller vindueskarm inden nattefrost, hvis man vil være helt sikker på, at de overlever vinteren. Det gælder f.eks. citronverbena, laurbær og rosmarin. Hvis man ikke har disse muligheder, er der dog også en god chance for, at rosmarin overlever vinteren i et drivhus med potteklumpen gravet ned i jorden og dækket med to lag fiberdug i frostperioder. Lige nu kan de godt blive stående, men det er godt at have en plan klar, når der pludselig loves nattefrost.

Hvis man vil forsøge at dyrke laurbær og rosmarin på friland, skal de være udplantet senest i maj, så de når at få et godt rodnet, som kan hente vand til de stedsegrønne blade i frostperioder. Det er dog kun i milde egne og på beskyttede voksesteder, at man har held med at dyrke dem på friland. De første år kan det desuden være en god ide at vinterbeskytte dem.

Andre krydderurter kan man nøjes med at slå ind i drivhuset, og atter andre klarer sig fint vinteren i gennem på friland. Timian vil mange steder overvintre fint på friland, men på nogle lokaliteter klarer den ikke vinteren. Så her vil det være en god ide at slå et par planter ind i drivhuset til at bruge som moderplanter til at tage stiklinger af i foråret.

Man kan også klippe en forsyning af krydderurter og fryse dem ned, hvis man vil være sikker på at have krydderurter til vinterbrug. Det er f.eks. på høje tid at fryse persille ned, hvis man har mere, end man kan nå at bruge, inden vinteren ødelægger muligheden for den friske forsyning. Har man mere begrænsede mængder af persille, må man vælge, om man vil spille på den sikre hest, der hedder nedfrysning, eller man vil satse på en rimelig mild vinter, hvor man kan hente frisk persille langt hen på vinteren. Bredbladet persille tåler ikke hård frost. Er der rigeligt dild derude, kan det nedfryses til vinterbrug.

Kom til Mere Liv i Haven Festival

Lørdag den 25. oktober afholder vi for andet år den store Mere Liv i Haven Festival, hvor havedyrkere mødes og udveksler erfaringer og får ny inspiration til at dyrke deres have økologisk. Festivalen er både for havenørder og nye havedyrkere, som gerne vil i gang og blive klogere på at dyrke. Man kan deltage i mange forskellige værksteder i løbet af dagen. Værkstedholderen deler ud af sin viden og erfaringer, men der er også rig mulighed for at deltagerne kan diskutere og udveksle erfaringer. Dagen starter med frøbytte. Der er hele dagen fuld forplejning med vegetarisk mad lavet af lokale kokke af lokale økologiske fødevarer.

Vores første festival var på Sjælland. I år holder vi den i Fredericia med god hjælp fra de lokale deltagere i vores lokale Mere Liv i Haven netværk i Fredericia/Vejle og Kolding. Det afholdes på havnefronten i Frederia i de orange haller og kursuslokaler, som FredericiaC har stillet til rådighed for festivalen.

Lige ved siden af ligger byhaverne Grow Your City, som blev startet allerede i 2012, og de vil gerne have besøg af deltagerne. De er også med til at arrangere festivalen.

Der er stadig plads til enkelte værkstedsholdere – se mere under tilmelding

Se mere om festivalen og meld dig til nu – der er kun plads til 300 deltagere.