Ude i haverne står der vintergækker, erantis og juleroser i knop – og de skal nok klare frosten i den her uge. Heldigvis komme der lidt sne, som kan beskytte planter og jord mod den værste kulde og de vinter- og stedsegrønne blade mod vinden.
Sneen er så småt begyndt at drysse på de små fine gule erantis i græsset. Foto: Karna Maj
Jorden er ved at være godt kold og den fryser til, hvor der ikke er et beskyttende vinterdække. Det er koldt for fingrene, men hvad gør det, når man kan grave flotte orange gulerødder og persillerødder op gennem vinterdækket og konstatere, at de ikke er det mindste frosne, men fyldt med brun klæbrig jord. Og knasende sprøde. Pastinakker og jordskokker har det også fint, men her er frosten heller ikke været en trussel. De kan tåle frost, men kan kun graves op, når jorden er optøet, hvis ikke de er vinterdækkede. Mon bladbeder og persillerækkerne kan klare mere vinter uden at alle blade ødelægges af frosten? Snedækket giver en vis beskyttelse. Grønkål og vinterhårdføre rosenkål klarer også både kulde og en isnende vind.
Heldigvis ser det ud til, at vi igen får mildere vejr fra fredag, hvor vi få plusgrader om dagen. Men måske fortsat lidt nattefrost. Men dagene er længere, og der er ikke så lang tid tilbage, til foråret er her.
Men lige nu er der kun et sted, hvor det spirer og gror. Det er i vindueskarmen i bakkerne med karse og andre slags mikrogrønt. Eller i potter med plantede løg og rødbeder. Måske titter der også kimplanter af chili op, hvis man allerede er gået i gang med forkultiveringen, men så tidlig såning kræver vækstlys for at få gode kraftige planter. Og så er det ikke helt sandt – det spirer og gror frodigt i vores drømme om foråret ude i haven.
Dejligt syn – radisefrøene spirer i fin stil til mikrogrønt sået på vatrondeller. Alle frø af kålfamilien udvikler fine hvide rodhår ca. fra 3. dag efter såning, og det er ikke mug. Her er det resten af radisefrøene fra 2014, der er blevet sået til høst som mikrogrønt i kimbladsstadiet. Foto: Karna Maj
Mange havenørder kan slet ikke vente, til der er lys nok i vindueskarmen. De vil have store planter til tidlig udplantning, og går man efter det, så er man allerede i gang med at så de første frø og lave de første stiklinger. Men det kræver, at man investerer i de rigtige forhold med varme og lys i den rigtige kombination. Man kan altid få frø til at spire i en varm stue – men at få dem til at blive til pæne planter og ikke nogle lange, tynde spøgelsesplanter, det kræver plantelys i det rigtige antal timer og mængde.
Meget tidlig såning kræver desuden, at man har et sted at gøre af planterne, inden det bliver varmt nok til at sætte planterne ud i et uopvarmet drivhus. Her er man ude i investeringer med varme og lys i en del af et isoleret drivhuset eller en lys udestue, hvor man har mulighed for både lys og varme.
Derfor vælger langt de fleste haveejere at nøjes med at så chili og de første sommerblomster fra sidst i februar, og fra først i marts kommer tomater, selleri og resten af sommerblomsterne. Dog kan man godt så chili nu, da de er mindre tilbøjelige til at blive ranglede, og især de sorter, som er længe om at spire, skal sås nu.
Det er en klog beslutning at vente til der er lys nok, hvis man ikke vil ud i dyre investeringer. Men er man til udfordringer og ikke kan vente, så kan man overveje at investere i lys til vindueskarmen, eller hvor man har plads til at forkultivere. Med kunstigt lys er man ikke begrænset til vindueskarmen.
Men senere – om en måneds tid, når planterne bliver større og kræver plads, bliver der kamp om pladsen i vindueskarmen. Det er derfor en god ide at at kende begræsningens kunst i antal forkultiverede planter. Jo tidligere man sår, jo mere plads er der brug for senere.
Forum her på Havenyt.dk har en meget livlig debat om LED-plantelys. Se disse to trådeLED Plantelys og LED for ikke-nørder. Her kan man se LED-lys i praksis, finde interessante links og høre om foreløbige erfaringer – der sker hele tiden noget nyt.
Der er ikke meget lys i en vindueskarm i februar, når slud og sne slår mod ruden. Men der er nok lys til at dyrke karse og andre egnede arter som mikrogrønt. Glasklokken holder lidt på fugtigheden, så frøene lettere slipper kimplanterne. Senere på foråret bliver det for varmt under den, når solen skinner. Foto: Karna Maj
Der er en række blomsterarter, som skal sås nu, da de har så lang en spire- eller udviklingstid, at man ellers ikke får fuldt udbytte af dem. Det gælder sommerblomster som petunia, pelargonier, flittiglise og verbena. Verbena bonariensis kan være vanskelig at få til at spire. For at bringe den ud af spiredvalen, kan det være nødvendigt, nogle dage efter såning, at anbringe de såede frø en måneds tid ved 5° C – dvs. i køleskabet. Eller under tilsvarende forhold udenfor. Der er en fin artikel om Kæmpejernurt, som den hedder på dansk, i Praktisk Økologi 1/2015.
Der er flere andre arter, som er det, man kalder kuldekimer, som har brug for samme behandling, og for disse arters vedkommende er det vigtigt at få sået i tide. Mange stauder er også kuldekimere, og også her er det på høje tid at så nu.
Hvis man kun skal bruge nogle få planter af hver art, er det næsten lige så billigt at købe planterne i maj i det lokale havecenter eller fra nettet. Men her er der ikke helt de samme muligheder for at vælge sorter som fra frø. Skal man bruge mange, så er det en god ide at så selv. Og får man overskud, så er det altid en velkommen gave, især hvis det en ny sort eller en anderledes farve. Måske har man gode havevenner, som man kan aftale med, at man deles om frø, eller man bytter planter senere.
Grønne spirer kan man få inde i vindueskarmen ved at drive løgtop frem. Ude i haven har purløg allerede afsløret, hvor de står, så her kan man grave en lille pottefuld op til drivning, når jorden igen er helt optøet. Purløg har løg nede i jorden fyldt med oplagret energi, som giver masser af purløg, når de kommer ind i varmen.
En anden mulighed er at plante nogle hvidløg, zittauer- eller kepaløg i en potte jord og drive dem. Den grønne top kan klippes og bruges som purløg. Mange af vore opbevarede løg er allerede begyndt at spire inde i løget. Har man høstet topløg fra slangehvidløg, kan de også bruges til at drive grønne blade frem fra.
Man kan også prøve at plante en eller flere rødbeder i en potte. De vil hurtigt sætte små nye blade, som kan bruges i salatskålen. Men det kræver, at man har vredet bladene af, så man ikke har ødelagt den zone, hvor bladene vokser frem, ved at skære toppen af for langt nede.
Når man ser på sin have her i februar, kunne man godt ønske sig, at blomsterbedene var lidt mere grønne. Og der findes en hel del stauder, som har grønne blade hen over vinteren. De fleste af dem har bladskifte i det tidlige forår, men først på det tidspunkt, hvor bedet er indtaget af alle forårsblomsterne.
Hvis man vil have flere vintergrønne stauder, så er det nu ved at være sidste chance for at finde nye arter og sorter. Selvom man ikke skal købe dem nu, så kan det være en god ide at defillere forbi bedene i planteskolen, eller tage en tur i botaniske haver eller private haver. I øvrigt er der god udsigt ind i mange haver her i den bladløse tid – og vokser der interessante planter i lokalområdet, så er der større sandsynlighed for, at de også vil trives i din have. Kender du ikke planterne inde i haverne, så ring på og spørg om art og sort. Måske får du tilbudt en stikling – eller du får en hyggelig havesnak og måske en ny haveven.
Har du lyst til at lære at pode egne frugttræer, så er det nu du skal på udkig efter et kursus, hvor du kan lære at lave det gode snit, lære at binde og vokse podningen. Du kan finde en lang række podekursus i vores arrangementskalender i månederne februar og marts.
Urban farming er det virkelig hotte lige nu, og man tænker på dyrkning midt i storbyen, men i den her bog tænkes det mere bredt. Tine Kortenbach har skrevet sin bog med ejere af mindre byhaver og parcelhushaver som målgruppe, men den kan lige så fint bruges på landet, hvis man vil avle kaniner for at kunne sætte eget kød på bordet. I bogen nævnes der lidt i forbifarten, at det også kan lade sig gøre på altanen, men når der nævnes at kaniner ikke tåler varmt vejr, så vil der være få altaner, der er velegnende. Der er også megen blæst og træk på altaner, og det tåler kaniner heller ikke.
Urban Farming – Kaniner er en rigtig fin bog om at avle kaniner til slagtning – en måde at få kød fra dyr, som har haft et godt liv. Og det får de, hvis man følger de gode anvisninger, som Tine Kortenbach giver om god plads i bure og indhegninger, græsning, fodring med masser af forskellige planter – ligesom kaniner vil æde, hvis de selv får lov til at fouragere. Der er et stort afsnit om hvilke vilde planter, man kan indsamle, og hvilke man kan avle i haven til kaninerne. Der er afsnit om racer, bolig til kaniner, fodring, pasning, sundhed, avl, slagtning og til sidst opskrifter. Men måske skal man starte med at læse afsnittet: Er du gearet tll at blive Urban Farmer? Og så skal man nok ikke lade de allermindste først se billeder af de dejlige kaniner med store øjene og sidst i bogen kaninkroppe og partering.
Ny bog om blomsterdekoration fra forlaget Klematis. Denne gang er det Claus Dalby selv, der er forfatter til bogen Blomster i vaser og skåle. En lille bog til inspiration, hvis man vil lave fine eller overdådige blomsterdekorationer. Claus Dalby fortæller for hver dekoration, hvilke blomsterarter og sorter, der er brugt. Det kan bruges som en guide til hvilke blomster, der er gode at dyrke til snit. Og som sædvanlig masser af flotte billeder – se en præsentation af bogen på hjemmesiden
Ja, det er det endnu, men Fødevareminister Dan Jørgensen er i dag i Politiken gået ud og har sagt, at det vil blive lavet om meget hurtigt. Og det er jo dejligt, at vi har fået sat så meget fokus på det via medier, haveforeningernes hjemmesider, facebook, sociale medier og en galopperende underskriftindsamling, at Dan Jørgensen har forstået, at det her er helt absurd, især når man har lempeligere lovgivning i mange andre EU lande. Læs hele artiklen på Politiken
Jeg lader lige teksten stå nedenfor i kursiv, så man kan læse om det, som har oprørt danske haveejere de sidste dage:
Ja, det er ulovligt for private at bytte frø, også selv om du har høstet dem i egen have. Det gælder dog kun grønsagsfrø, og det er ikke en ny regel, den har været der siden vi kom ind i EU. Det tankevækkende er, at langt de fleste lande i EU tillader private at bytte frø, mens man i Danmark netop er kommet med en ny bekendtgørelse, som fortsat tager de private med ind under samme regler som de store frøfirmaer. Og vi kan ikke opfylde lovens krav som private havejere, så derfor er det forbudt at formidle frø, også forære væk. Det rammer også små virksomheder, der gerne vil forædle frøsorter og forhandle gamle sorter og i små partier. Bortset fra dette, så er loven fornuftig nok, da det er den, der sørger for, at vi har gode grønsagssorter, da det er regler for de store frøfirmaernes produktion og salg af frø.
Bekendtgørelsen omfatter alle, og dermed kriminaliserer den alle haveejere, der giver naboen et par tomatfrø, også selv om man har dyrket frøene i egen have. Nu kunne man jo tro, at lovgiverne ikke har tænkt over det, men Foreningen Frøsamlerne har indsendt høringssvar med forslag til at ændre loven, så den kun omfatter kommerciel salg af frø.
Det er absurd, at der i 2015 er udsendt en ny bekendtgørelse, som kriminaliserer den meget store del af landets haveejere, som elsker at bytte frø og har det sjovt med det. Selvfølgelig kan vi bare gøre det som hidtil, men det er ikke rimeligt. Vi skal ikke være lovbrydere for at kunne dyrke vores hobby og føle glæden ved at dyrke frø og forære til hinanden.
Heldigvis er foreningerne med havebrug som omdrejningspunkt enige om, at det her skal laves om, og vi går i gang med forsøge at få bekendtgørelsen ændret. Men vi har brug for din opbakning.
Der er en underskriftindsamling i gang for få det gjort lovligt at bytte frø. Der er rigtig mange, som skriver under. Den er starter 1. februar og efter godt et døgn er der 3.000 underskrifter fra hele landet. Og der kommer flere nye til hvert minut. Skriv under gerne under fortsat – mange underskrifter holder presset på ministeren – loven skal jo ændres og helst hurtigt.
Underskriftindsamlingen: Gør det lovligt igen at bytte plantefrø
Det her er en ældre ærtesort JOF fra 1970’erne, som var ude af frømarkedet, da jeg for en snes år siden fik en kæmpepose sendt fra en mand, som havde passet på den. Jeg bevarer den nu, og medlemmer af Frøsamlerne kan bestille den. I øvrigt en god og velsmagende sort. Og hvis der er frø nok i posen, ville jeg da også være et skarn, hvis jeg ikke ville dele. Foto: Karna Maj
Frø Popup butik med foredrag har været planlagt længe for at sætte fokus på alle de dejlige frø, som vi snart skal ud og så i jorden. Fokus er på haveglæde og debat om konsekvenser af ny national og EU frølovgivning. Debatten bliver endnu mere aktuel – og glædelig nu, hvor fødevareminister Dan Jørgensen har lovet at bekendtgørelsen ændres hurtigt, og det bliver lovligt at bytte frø og også sælge i små mængder.
I vores frø popup butik kan du finde spændende frø, som vi dels har fået af frøfrimaer og dels er sponsoreret af frøsamlere fra hele landet. Her finder du sorter, som du ellers ikke har mulighed for at få fat i.
Bag Frø Popup står Landsforeningen Praktisk Økologi, Frøsamlere, Permakultur Danmark og Byhaven 2200. Vi har fået gratis husly til vores Frø Popup butik i det økologiske supermarked SpiGo Supermarked på Nørrebro. Her er der også cafe og plads til kurser og aftenforedrag, aktiviteter for børn, mens mor eller far bytter frø, og snakker om frø og frølovgivning.
Der er gratis adgang til foredragene – og plads til 120, men for at være sikker på en plads, skal du bestille nu. Der er fire aftenforedrag og et par workshop om eftermiddagen. Man kan også komme med på en rundvisning på Assistens Kirkegården om den høje biodiversitet, der findes der.
Der er gratis adgang til det hele, men det er nødvendigt at bestille plads til foredragene, da der kun er 120 pladser
I februar kan man få styret sin lyst til at se frø spire, oven i købet i store mængder, hvis man sætter gang i en produktion af mikrogrønt, som skal høstes lige som karse i kimplanterstadiet. Man kan købe frø, men også bruge bl.a. resterne fra frøposerne fra sidste år, men skal selvfølgelig vælge de arter, som er velegnede. F.eks. kål, radiser, basilikum, mizuna, sennep og så selvfølgelig karsen. Her sås på vatrondeller og hampemåtter, som kan optage meget vand og derfor er meget velegnede. Foto: Karna Maj
Høst rosenkålene nedefra – i toppen sidder de bedre beskyttede, og de vokser stadig. Foto: Karna Maj
For en uge siden stod knopperne og pegede lige op i luften – nu står de med nikkende knopper og venter på varme og sol. Men først skal vi lige have nogle dage med frost hele døgnet. Foto: Karna Maj
Med LED vækstlys kan man lave gode chili- og tomatplanter til drivhuset. De bliver kompakte og ikke lange og ranglede. Foto: Anja Egeriis
Der står stadig fin timian ude i haven. Den klarer fint vintervejret. Det er forårets skiften mellem frost og den klare forårssol, der nogen gange tager livet af timian i foråret. Beskyt evt. med lidt grangrene. Timian kan heller ikke klare at stå på for fugtig og kompakt jord. Foto: Karna Maj
Kæmpejernurt, Verbena bonariensis, skal man helst have mange af samlet, for at de rigtig gør sig. De blomstrer fra midt på sommeren og langt ud på efteråret. Foto: Karna Maj
Helleborus orientalis har vintergrønne blade, og allerede i vinterens kulde og sne dukker knopperne op ledsaget af små nye grønne blade Foto: karna Maj
Selv i vinterhalvåret kan man høste frø ude i haven. Her er det hosta i november. Foto: Karna Maj
Det her er en lav borlottobønne, som jeg for snart 25 år siden fik foræret af en god haveven dengang, som var italiener, og han havde oprindelig haft den med til sin have på Lolland. Dengang var Borlottebønner ikke almindelige her i landet. Foto: Karna Maj
Karnas gule miniblomme er en tilfældig sort, som er dukket op i min have. Den smager rigtig dejligt, mild og sød og børnene er vilde med den, får jeg at vide. Der er efterhånden fordelt mange frø af den rundt i danske haver – de går videre til nye haver. Og det glæder mig rigtig meget, at den sort cirkulerer til glæde for en masse havemennesker. Det har været og er stadig lidt endnu forbudt – selv om den sort er helt min egen, så må jeg ikke forære den væk. Heldigvis ændres det nu – endelig. Den dukker der også frø op af i Frø Popup butikken… Foto: Karna Maj