Havenyt uge 2, 2016

Vi har lige haft et par dage med tøvejr, inden vi igen får dagsfrost fra engang tirsdag, nogle steder først onsdag. Det er lige nok til at nå at få et forråd fra haven hentet ind, så der er gulerødder, pastinakker, jordkokker, persillerødder, selleri, porrer og hvad der ellers er at hente derude. Rosenkål og grønkål kan godt hentes i frostvejr, men en pose rosenkål kan holde sig godt i lang tid i køleskabet.

I frostvejr er det selvfølgelig lettere at have rodfrugterne i kasser med sand et frostfrit sted, men de forbliver friskere ude i jorden i haven, godt dækket mod frost.

Hvis man har planer om at pode, vil det være en god ide at nå at skære podekviste inden frosten sætter ind, da de skal skæres i en tøvejrsperiode, mens træerne er helt i vinterdvale.

Heldigvis kan vi fylde stuen med forår. Købe lidt hyacinter eller primula i diverse glade farver. Det giver både duft og glæde. Eller vi kan gå i gang med at drive grene fra havens træer og buske. Mange af dem har allerede opnået den kuldesum, som skal til, for at knophvilen er brudt, da vi har haft mange døgn med temperaturer nede mellem 5 og 9° C.

Vi får kolde dage, sikker også med lidt sne eller slud, og det bliver rigtig vinterligt med hård frost og sne i weekenden. Sne er generende i forhold til mange gøremål, men det er smukt. Sneen giver ikke kun en flot vinterhave, den beskytter også både planterne og vore afgrøder i jorden, da den virker isolerende, så jorden ikke fryser ret langt ned, når den er snedækket. Vejret lægger også op til, at vi skal hygge os med at læse gode havebøger og have god tid til planlægge den kommende sæson i haven.

Lidt forår, farve og duft i stuen

Vi har brug for lidt forår inde i stuen, og det tager ikke mange dage at drive forsythiagrene i blomst. Men der er også andre tidligt blomstrende buske: Vinterjasminen og kejserbusken kan allerede fra december stå med henholdsvis solgule og sart lyserøde blomster. Andre tidlige blomstrende buske og træer er troldnød og Prunus subhirtella autumnalis. Alle disse tidlige arter kan drives frem i blomst på ret kort tid. Måske har de allerede været sprunget ud ude i haven i det milde decembervejr, men frosten har sikkert ødelagt de udsprungne blomster. Heldigvis fordeler de vinterblomstrende buske deres blomstringstid, så nye knopper vil springe ud.

Begynd med at sætte grenene til drivning et lidt køligt sted, til knopperne får farvet spids. Det er godt at overbruse grene til drivning med mellemrum, så knopperne ikke tørrer for meget ud. Specielt når det drejer sig om forsythia, er der ingen grund til at undlade at klippe et par grene til vasen. De blomstrende grene skal alligevel klippes tilbage efter blomstring, så der kan dannes nye kraftige skud med masser af blomster det følgende forår.

Hvis man ikke har disse tidligt blomstrende buske i haven til at plukke ind af, så må man trøste sig med, at der lige nu er masser af farvestrålende primula og fine hyacinter billigt til salg, og de sidste giver en fin duft i stuen.

Vintergækkernes grågrønne skudspidser afslører, hvor de står, og de er langt nok fremme til at drive, nogle har ligefrem synlig spidser af hvide knopper. Men det er sikkert ikke muligt at grave dem op, jorden er mange steder stadig frossen. Erantis gemmer sig desværre stadig i den lune jord, måske mest hensigtsmæssigt for dem med den vejrudsigt. Erantis er mere velegnede til drivning, da de ikke bliver så lange og ranglede, som vintergækkerne gør i en varm stue. Vintergækker er det bedst at nyde i en lys og kølig vindueskarm.

Se også artiklen Månedens dekoration i januar, hvor Renate Rosenmeier viser, hvad hun har fået ud af en tur ude i en grøn januarhave.

Hold øje med vinterforrådet, så det ikke ødelægges af frost

Weekenden ser ud til at blive meget kold, så derfor er det vigtigt at holde øje med vinterforråd, som skal opbevares frostfrit. Er der risiko for frost på opbevaringsstedet, så skal der etableres en tilstrækkelig opvarmning, eller forrådet skal flyttes til lunere lokaler.

Kartofler skal helst opbevares ved +5° C, da de ved lavere temperaturer kan få en sødlig smag. Og de tåler absolut ikke frost.

Har man valgt at opbevare de frostfølsomme rodfrugter ude i jorden, så overvej, om de er dækket godt nok. Normalt er der ingen problemer med at undgå frostskader, hvis de er dækket med et lag isolerende materiale på 25 cm. Sne vil hjælpe med til at holde jorden frostfri under dækket. Selv i frostvejr kan man i et dækket bed godt hente rodfrugter i jorden.

Hvis man har grønsager i en kule, skal man helst kun åbne i tøvejr, da det ellers kan give frostskader i kulen.

Podekviste og podning

Æbletræer kan man næsten ikke få nok af. Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste, f.eks. fra en ældre sort i egen have eller måske fra barndommens æbletræer, så skal man skære podekvistene nu, mens træerne er i absolut dvale. Skær dog ikke i frostvejr. Man skære podekviste hele januar.

Ved selv at pode, har man mulighed for at få nye træer af nogle af de gamle sorter, som er udgået af planteskolernes sortiment. Selve podningen skal først ske i februar/marts, og indtil da skal podekvistene opbevares køligt, f.eks. viklet ind i fugtigt avispapir, lagt ned i en plastpose og i køleskabet. Se mere i artiklen Opbevaring af podekviste. I april kan man vælge at ompode ældre træer med nye sorter.

Hvis man gerne vil lære at pode, er det rundt om i landet altid en række podekurser. Der plejer at at komme annoncer for ret mange podekurser her på Havenyt.dk i foråret. På nogle kurser kan man også medbringe egne podekviste. Kig efter podekurser under Arrangementer i de kommende uger.

Hvad skal der sås til foråret?

Lyset får os til at begynde at tænke i frøbaner. Og selv om vi overhovedet ikke er på vej til at så endnu, så er det en god ide at begynde at finde ud af, hvad der skal forkultiveres i marts og april og sås direkte i haven.

Der er rigtig mange slags sommerblomster, stauder, krydderurter og grønsagssorter, vi kan dyrke i haven, og det kan være svært at vælge. Det er en god ide at lave en oversigt, så sommerblomsterne passer sammen farvemæssigt, og at man får købt frø af de grønsager, som familien rent faktisk regner med at få spist. Men der skal også være plads til at eksperimentere med nye sorter af både blomster og nytteplanter – det er jo tit det, som gør det sjovt at dyrke have.

Men inden man begynder at bestille nye frø, så kan det være en god ide lige at finde frølageret fra sidste år frem. Måske har man selv været flittig med at høste egne frø. Hvis frøene er et eller flere år gamle, så er det en god ide lige at checke, at de stadig har en god spireevne.

Er de gamle frø spiredygtige?

Uanset om vi skal have tidligt forår eller ej, så er det en god ide at finde alle frøene fra sidste og de foregående år frem og finde ud af, hvad man har af frø, og hvilke, der stadig er spiredygtige og har en god spireenergi.

Hvis man springer dette over og går direkte til køb af frø, bruger man måske pengene på at købe det, man allerede har, i stedet for at bruge pengene på at købe ekstra mange nye og spændende frøsorter, som man ikke har prøvet før. Og der er rigtig mange sorter, der frister, når man studerer frøfirmaernes mangfoldige udbud af frø til både køkkenhave og blomsterbede.

Nogle arters frø er spiredygtige i rigtig mange år – f.eks. bønner, kål og tomater – mens andre mister spireevnen på 1–2 år – f.eks. løg, porre, pastinak og salat. Det kan man selvfølgelig bruge som en rettesnor, men hvis de været opbevaret et fugtigt eller varmt sted i huset, kan de sagtens have mistet spirevnen, selvom sidste brugsdato ikke er overskredet. Og er der noget mere ærgerligt end at så nogle frø og gå og vente forgæves i uger, hvor intet spirer frem? Derfor er det en god ide altid at spireprøve frø fra de foregående år, hvis man vil bruge det.

Hvis man ikke har tiden til at spireteste, skal man overveje at købe helt nye frø. Det er ikke godt nok bare at så rigeligt med frø. Spirer de fint, kommer kimplanterne til at stå i trængsel, og spirer de ikke, spilder man tiden. Taktikken med at så flere frø er god nok, hvis spiretesten viser, at spireevnen er nedsat. Man har så en rettesnor i spireprocenten og sår ikke i blinde.

Planlæg køkkenhaven nu

Selv om vinteren kan komme og ødelægge håbet om et tidligt forår, så er det ikke for tidligt at begynde at overveje, om køkkenhaven skal være større eller mindre næste år. Og ikke mindst kan man begynde at overveje, hvilke afgrøder, man vil dyrke i år. Skal der afprøves nye grønsager, plantes frugtræer og bærbuske i foråret, anlægges gange og bede? Det kan være en god ide at bestille frugttræer og bærbuske til senere levering, hvis man har mere specielle ønsker. Barrodede planter kan man fint plante i milde perioder uden frost.

Hvis der skal anlægges nye bede i en eksisterende græsplæne, og er jorden ikke alt for våd, kan man benytte sig af vinterens milde perioder og begynde at grave græsplænen op. Vender man græstørven nedad nu, vil man i foråret fint kunne udplante f.eks. kål, majs og græskar i bedet.

Her midt på vinteren er man også ved at få en ide om, hvad man sidste sommer dyrkede for meget af, og hvad der blev for lidt af. Ofte er vi ikke gode nok til at så og plante lidt, men tit. Så måske skal man også overveje, hvordan man får fordelt høsten mere ud over hele sæsonen. Det er en god ide at tegne en haveplan og begynde at skrive en slagplan ned allerede nu.

Der skal i en haveplan også tages hensyn til, at man skal overholde et vist sædskifte i køkkenhaven, så den samme plantefamilie kun dyrkes på samme sted med nogle års mellemrum. Med et fornuftigt sædskifte er man sikker på at få et godt udbytte og færre problemer med skadedyr og sygdomme i de kommende sæsoner. Har der ikke tidligere været dyrket køkkenhaven på stedet, kan man første år helt frit vælge, hvor man vil dyrke de forskellige afgrøder. Men det er en god ide allerede fra start at planlægge sædskiftet.

Også i blomsterhaven er det en god ide at veksle med de enårige sommerblomster, så de samme arter ikke står samme sted hvert år.

Man kan også kombinere prydhave og spiselige planter – se artiklen Den spiselige prydhave.

Prioritering i grønsagshaven

Ofte dyrker vi det samme år efter år i køkkenhaven, men måske er det meget bedre at dyrke nogle helt andre grønsager, f.eks. nogle af dem, som er vanskelige at få fat på, eller de dyreste, i stedet for at dyrke mange kartofler, løg og gulerødder, som kan købes forholdsvis billigt, selv i økologisk kvalitet, og hvor omsætningen er så stor i selv små forrretninger, at grønsagerne er friske. Noget af det mere specielle, som man kan overveje at dyrke er f.eks. persillerødder, skorzonerrod, glaskål, knoldfennikel, tomatillo, kålroe, gule og stribede rødbeder, røde spidskål og gulerødder i andre farver end orange.

Læs mere i artiklen: Hvilke afgrøder skal jeg vælge at dyrke?

Bestil nyhedsbrevet på Havenyt.dk

I nyhedsbrevet får du en oversigt over de nye artikler og svar, som er kommet på Havenyt.dk i den forgangne uge. Det samme gælder nye arrangementer, og der er en oversigt over aktuelle arrangementer i den kommende uge. Det kan desuden være en nyhed, som vi vurderer er af særlig interesse for modtagerne af nyhedsbrevet. Og så får en oversigt over indholdet i Ugens Havenyt og et link til lige at klikke ind og læse Ugens Havenyt.

Hvis du ønsker fremover at modtage nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig her.

Måske har du også lyst til at anbefale nyhedsbrevet til dine venner – det er let med linket »Del på Facebook« finder du ovenfor i højre side lige ud for artikeloverskriften. Der er desuden et Tweet link.