Havenyt uge 21

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

De blomstrende frugttræer er ved at takke af for i år, og scenen er nu overtaget af lysene på kastanjetræerne, de rosa knopper på dronningebuskene, og guldregnen og blåregnens kaskader af blomster.

I staudebedene blomstrer de sene tulipaner sammen med akelejer, allium og bjergknopurt, mens man i de mere skyggefulde dele af haven kan nyde de fine blomster, der duver blidt i vinden på stilkene af liljekonval og løjtnantshjerte.

De sidste sene tulipaner lyser op i staudebedet. De har holdt længe i det kølige vejr tidligere på måneden. Foto: Heidi Kirk Nissen

I køkkenhaven står sirlige grønne rækker af løg, kål, porrer, kartofler, hestebønner, salat og de første spæde gulerodsplanter, der spirede frem under fiberdug.

Snart kommer der også majs, selleri, squash og græskar til. Hvis ellers planterne er store nok, og prognoserne for stigningen i jordtemperaturen holder, så den snart kommer over 14 grader.

Vi mangler vand

Selvom haverne står smukke og frodige her sidst i maj, og vi har fået noget regn, så er jorden stadig tør mange steder, og der skal en del regn til at dække vandunderskuddet. I starten af ugen var der røde markeringer, som er det højeste tørkevarsel, omkring Vadehavet på DMIs Tørkeindeks. Man kan finde indekset ved at vælge »Tørke« i dropdown menuen ved Danmarkskortet på siden, som der linkes til nedenfor.

Se DMIs tørkeindeks her >

Det er ærgerligt at føle sig tvunget til at plante i tør jord, og mange holder også nervøst øje med rækkerne med sået persille, gulerødder, ærter og rødbeder, som skal have nok vand for at give en god fremspiring.

Er ens jord ikke fugtig nok, betyder det også, at man er nødt til at vande nyplantede sommerblomster og grøntsager samt ikke mindst kartoffelplanterne, som skal bruge meget vand de kommende uger til at udvikle kartoflerne til en god størrelse.

Jordbær, løg og salat har alle kun rødder i de øverste 15–25 cm af jorden. Hvis jorden er tør i den dybde, skal den vandes hurtigst muligt. Jorddække holder på vandet og mindsker fordampningen. Dække med halm i jordbærrækkerne giver samtidig pæne rene jordbær uden jordstænk.

De tidlige kartofler må ikke mangle vand

Har man forkultiveret kartofler inde og haft dem under plastik og fiberdug, er der nu kartofler under på størrelse med hasselnødder eller større, så de kan måske nå at give små fine kartofler til Grundlovsdag.

Kartofler sat under plastikdække er også ved at være store flotte planter, men her kan man nok ikke forvente at kunne hente kartofler før tidligst fra midten af juni.

Når der er kartofler på størrelse med hasselnødder, er det vigtigt, at planterne ikke mangler vand de kommende uger, hvor kartoflerne skal vokse, og gerne hurtigt. Kommer der ikke regn nok ovenfra, må der vandes. Mærk efter med en finger i stedet for kun at se på jordoverfladen, som kan være fugtig efter regn, selv om jorden er knastør 5 cm nede.

Fyld haven med sommerblomster

Har man forkultiveret sommerblomster, er de snart så store i potter og bakkerne, at de er nødt til at blive plantet ud. Det kræver ekstra vanding i den her tørre periode for at give dem en god start.

Sommerblomster sætter kulør på haven, og man kan enten svælge hæmningsløst i ét stort farveorgie, eller sammensætte gennemtænkte bede eller krukker med nøje afstemte farver. Blomster med grønne eller lime blomster er altid gode til at sætte ind blandt de mere farverige blomster.

Ærteris og ærtehegn

De tidligt såede ærter – og for den sags skyld også ærteblomsterne – står i lange lige rækker. Inden de starter længdevæksten for alvor, er det en god idé at få sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne.

Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.

Når ærterne er kommet op, er det en god idé at så et nyt hold, hvis der er mere jord til rådighed til ærtedyrkning.

Majs kan sås på friland

Majs kan forkultiveres inde eller i drivhuset nu, og det vil give en tidligere høst. Hvis majs i haven angribes af fritfluer, som ødelægger de små blade, er man nødt til at forkultivere. Men ellers kan man så majs direkte på friland, og det vil ofte give de mest kraftige planter, men nogle ugers senere høst.

En kombination giver en lang høstperiode. Brug en tidlig sort ved direkte såning og til tidligste afgrøde.

Der er dog to forhold, der skal tages i ed, inden man sår majs på friland. Jordtemperaturen skal være minimum 12 grader, og der skal på såtidspunktet være udsigt til lunt vejr uden større nedbørsmængder i syvdøgnsvejrudsigten.

Bønnerne kan (snart) sås

Jordtemperaturen er snart ved at være varm nok til at så det første hold bønnefrø. Den skal være mindst 14 grader, hvilket den forhåbentlig bliver i løbet af ugen. Men tjek jordtemperaturen i lokalområdet, inden frøene puttes i jorden, da for kold jord øger risikoen for, at de bliver angrebet af svampesygdomme i spiringsfasen og aldrig kommer op.

Det er i princippet bedst at vente, til jordtemperaturen er 18 grader. Men kan man ikke holde så længe, kan man lade det første hold bønner være de gule stangbønner, som er mere kuldetolerante end de grønne.

Det er en god idé at så bønner i flere hold med to-tre ugers mellemrum frem til starten af juli, da det giver en længere sæson. Når jorden bliver varmere, bliver fremspiringen også bedre i bønnerrækkerne. Bønner spirer og vokser som lyn og torden, men kun hvis temperaturen er i orden.

Læs mere i artiklen »Dyrkning af bønner« >

Hvis man vil have ekstra tidlige bønner, er man nødt til at forkultivere dem i en kasse eller i potter i drivhuset, eller lade dem spire indenfor ved god, jævn varme.

Stangbønner, herunder pralbønner, er det især en god idé at forkultivere, da de er lidt sene til at give bønner, hvis de først sås i juni på friland. Så tre frø i 8–10 cm potter – de kan skilles ad ved udplantning sidst i maj – eller så enkeltvis i flere små potter.

Er man ikke til forkultivering i potter eller kasser, kan man forspire selve frøene i et fugtigt viskestykke. Ved kun at så de spiredygtige frø, får man en højere spiringsprocent. Hvis man yderligere lægger fiberdug over de første såede bønner, vil det også give et beskyttet klima og hæve jordtemperaturen et par grader. Jorden kan eventuelt også varmes op med overdækning af plastik frem til såning af frøene.

Lug omkring løgene

Der skal hakke og luges overalt, men det er især vigtigt lige nu at fjerne ukrudtet i løgrækkerne, da løg dårligt tåler konkurrence fra andre planter. Løg har ikke særligt dybtgående rødder, så de har brug for alt det vand og næring, der er tilgængelig i de øverste jordlag.

Snart er løgene også så store, at det bliver svært at luge, uden at man får knækket noget af den skøbelige løgtop. Derfor er det vigtigt at få luget i bund i løgrækkerne på det her tidspunkt.

Hold øje med stikkelbærslarver

Det er en god idé at holde øje med stikkelsbærbuskene de kommende måneder, da der er flere slags larver, som i løbet af kort tid kan æde stort set alle bladene af buskene. Larver af lille og stor stikkelsbærbladhveps er allerede på færde, mens stikkelsbærmålerlarver er fremme i juli og august, når bærrene er ved at være modne.

Fuglene tager selvfølgelig deres del, men det er en god idé at fjerne flest mulige larver hurtigst muligt. Man kan indsamle dem, spule dem af med vandslangen eller ryste buskene, så de falder ned på jorden, hvor man kan træde på dem.

Tynd ud i tide

Der er næsten altid flere planter i de såede grøntsagsrækker, end der er brug for. Planterne kan kun udvikles optimalt, hvis de får plads nok. Hvis man vil have små gulerødder eller rødbeder, kan man selvfølgelig vælge lidt mindre afstand end den anbefalede afstand, og det kan godt give lidt større vægtudbytte. Men de fleste gange foretrækker man store og veludviklede grønsager.

Læs mere i artiklen »Planteafstand og rækkeafstand for grønsager« >

En del grøntsager kan man godt udtynde lidt mindre i første omgang, eksempelvis persille og spinat, hvor man så senere kan fjerne hver anden plante. Men ofte får man det ikke gjort i tide, og så får man i stedet for hele rækker med nogle sølle, små planter, der ikke har plads nok.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Det kan føles frustrerende, når pladsen i køkkenhaven slipper op, men med lidt planlægning og forberedelse kan man nå at høste to gange afgrøder på dele af køkkenhavens bede.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Man kan være på forkant og så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter klar til de tømte bede. Det skal gøres nu, for efter Sankt Hans er det begrænset, hvad man kan nå at så og få en god høst ud af.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid som grønkål, sommerhvidkål, spidskål, tidlige broccoli, salatkål og fennikel, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man ikke er så afhængig af et optimalt plantevejr med overskyet, vindstille og regn. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid. Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, hvor det er lettere at holde jorden tilpas fugtig end i potter.

Såning af vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj til først i juni. Hvis det er muligt, så vælg et godt såtidspunkt med fugtig jord og udsigt til nogle småbyger.

Husk efter såning i en mere tør periode at rive jordoverfladen ganske let, så det øverste tynde lag jord tørrer op og isolerer, så vandet ikke så let fordamper.

Hvis man i spireperioden ikke får nedbør, kan man i stedet for holde såbedet let fugtigt. Men vanding med vandkande får jord med lerindhold til at danne skorpe, så kimplanterne har svært ved at komme op. Den bedste vanding til såbede er en speciel vandslange, som forstøver vandet opad, så det falder som finregn.

Gulerodsfluerne kommer

Gulerodsfluen flyver her i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm, som giver gulerødder med sorte gange. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, der for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og gennem vinteren.

Det er derfor en god idé generelt at dække gulerodsbede med fiberdug eller bionet. Bionet kan også bruges på andre af køkkenhavens bede. Det holder ikke på varmen og fugten på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning af især kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler de høje temperaturer og fugtighed under fiberdug særligt godt.

Læs mere i artiklen »Gulerodsflue« >

Alternativer til spagnum

Hvis man skal plante nye krukker til eller lave nye højbede, hvor der ikke er tilgængelig jord til formålet i haven, er der mange, der vælger at købe jord i pose eller bigbags. Det meste er lavet af spagnum. Et materiale som udvindes af tørvemoser, der en naturtype, som ikke kan genskabes, da de har været 4000–5000 år om at blive dannede.

Det er slemt nok i sig selv, men når tørven graves op, frigives der kulstof, som ellers er lagret i tørvemoserne. Hvert eneste kilo spagnum fører til et CO2-udslip på næsten et kilo, når man regner alle parametre med ifølge DTU Miljø.

Hvert år bruger havebranchen og de private haveejere tilsammen 110.000 tons spagnum, og halvdelen af forbruget står de private haveejere for.

Der kommer heldigvis flere og flere spagnumfrie alternativer på markedet. Det kan være jord lavet af komposterede restfibre af kokos, sisal, hamp, halm mv., komposteret dyremøg eller flisprodukter.

Tidligere på måneden har vi på Havenyt.dk kørt en afstemning omkring, hvorvidt der er spagnum i den så- og pottejord, man køber. 35% siger ja, 23% tror, at der er spagnum i jorden, mens 13% siger nej, og 13% siger, at de ikke køber jord, men laver den selv.

Man kan nemlig i stedet for at købe jord blande sin egen pottemuld ved at blande god havejord med kompost og harpet sand. Ved hjemmelavet jord må man acceptere en del fremspirende frøukrudt. Det er dog i de fleste tilfælde et overkommeligt problem.

Læs mere om at lave egen pottemuld i en række artikler her >

Praktisk pjece om frugt og bær

Frugt og bær trives godt i det danske klima, og haverne rummer mange frugttræer og bærbuske. Der er dog forskel på det regionale klima, og hvilke frugt- og bærplanter der trives hvor, selv i vores lille land.

Den vestlige del af landet får næsten dobbelt så megen nedbør som den østlige, hvilket øger risikoen for svampesygdomme. Tæt på kysterne er der mildt og lav risiko for sen frost, så her kan man dyrke flere eksotiske sorter. I de indre dele af landet, som Midtjylland, Midtfyn og Midtsjælland, er der større risiko for hård vinterfrost samt nattefrost i blomstringen, og i den nordlige og indre del af landet er vækstsæsonen kortere, så her modner sorterne senere og meget sene æblesorter når ikke altid at modne.

Det er bare nogle af de faktorer, man bør tænke på, når man vælger nye frugttræer eller bærbuske til haven. Men heldigvis kan man i en ny rapport fra Aarhus Universitet kan man få et overblik over de mest velegnede frugt- og bærsorter til de private haver.

I rapporten er næsten 40 arter af frugt og bær beskrevet, og over 170 navngivne sorter er specifikt nævnt som sorter med særligt potentiale og speciel interesse for dyrkning i private haver. Sorterne er primært udvalgt som dyrkningssikre, frugtbare, robuste og velsmagende. Der er dog også nævnt enkelte arter og sorter, som kan være lidt mere usikre, men til gengæld kan give stor variation og haveglæde, når de lykkes.

Find rapporten her >

Hjælp bierne

Et af de dyr, som er af uvurderlig betydning, hvis man gerne vil have frugt og bær i haven, er bierne. For at rette fokus på biernes vanskelige kår og deres store betydning for den globale fødevareproduktion, har FN valgt at udråbe den 20. maj som international bi-dag.

Det markerer man også i Danmark, hvor biavlere rundt om i landet viser deres bier frem og opfordrer alle danskere til at blive mere bivenlige.

Se hvilke besøgsbigårde som afholder arrangementer på Biernes Dag >

På Havenyt.dk kan man også finde mange artikler om bier og få konkrete råd til at lave en naturvenlig have til glæde for bierne og andre insekter.

Læs artikler om bivenlige haver >

Naturmødet i Hirtshals

Fra på torsdag til lørdag i denne uge afholdes der Naturmøde i Hirtshals. Det er et tre dages folkeligt arrangement om og i naturen.

Landsforeningen Praktisk Økologi, der står bag Havenyt.dk, deltager i Naturmødet, og du er meget velkommen til at kigge forbi og få en god snak om brug af naturen, forskellige natursyn eller måske et tip til dyrkning af en have uden gift og kunstgødning.

Læs mere om Naturmødet >

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 21

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider