Havenyt uge 41

Efter de seneste dages regn er efteråret vist ikke til at slippe udenom. Men der er stadig gode dage, man kan nyde i haven, og nattefrosten ser ud til at holde sig på afstand lidt endnu.

Derfor er det også muligt fortsat at nyde godt af de sidste sommergrønsager, hvor tomater og chilier fortsat modner, der bliver stadig små sprøde agurker i drivhuse, hvis agurkerne da har overlevet til nu, og bønnerne og ærterne vokser stadig fint ude i haven. Der kan også stadig plukkes modne jordbær af remonterende sorter og måske også lidt søde brombær.

Hver dag uden nattefrost giver også mere vækst hos vintergrønsagerne, græskarrene kan nå at afmodne osv. Men det er vigtigt at have en plan, når der pludselig kommer nattefrost. I første omgang er det at have fiberdug eller tynde stoffer klar til at dække det, der ikke tåler frost. Så kan man ofte forlænge sæsonen en smule, hvis nattefrosten er mild og kortvarig.

Det samme gælder for de blæsende efterårsdage. Har man frugttræer, hvor der stadig er pærer og æbler på, handler det om at få dem ned i kasser til vinteren, når der kommer blæsevejr for alvor. Men kun de plukkemodne frugter. Der er masser af vintersorter, som sidder godt fast og slet ikke er udviklet færdige med sødme og aroma. De vil som hovedregel blive siddende selv i ret megen blæst.

Læs mere om at høste og gemme havens afgrøder her >.

Skal du med os på Praktisk Økologi Festival?

Lørdag d. 25. oktober afholder vi vores årlige Praktisk Økologi Festival. Festivalen er en dag fyldt med praksisnær inspiration og viden til et bæredygtigt liv, lækker frokost, frøbytte, markedsboder og godt selskab – og du er velkommen, om du er medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi eller ej.

Festivalen byder på 27 vidt forskellige, men alle meget inspirerende, værksteder, som man som deltager selv vælger imellem. Man sammensætter altså sit helt eget festivalprogram! Og der er noget for enhver interesse: »Sund jord med et rigt mikroliv«, »Uld, får og Køkkenhave«, »Frøsamling« og »Økologisk bylandbrug« er bare nogle af overskrifterne for årets værksteder.

Er du mere til noget med bier, mad med flerårige grøntsager og dyrkning af anderledes planter eller vil du bare gerne lære at fermentere dine egne afgrøder? – Ja, så er der også værksteder til dig!

Du kan læse mere om de enkelte værksteder her >.

Festivalen foregår i år i Brønshøj lørdag d. 25. oktober kl. 9.00–17.30. Det bliver kort sagt en festdag i den praktiske økologis tegn, og du er meget velkommen!

Du kan læse mere om festivalen og tilmelde dig her >.

Høst frø til næste års have

Mange af frøene på havens planter er modne nu. Frø af salat, persille og basilikum kan høstes, og det samme gælder frø på mange sommerblomster.

Man skal være opmærksom på, at især sommerblomsterne kan være F1 sorter, og så ved man ikke, hvordan næste generation vil komme til at se ud. Men mange sommerblomster er heldigvis frøægte sorter, hvor næste generation bliver magen til de planter, som man tager frø af.

Hvis man har flere sorter af samme art, som kan have krydsbestøvet hinanden, kender man heller ikke efterkommernes udseende.

Hvis man ikke har fået plukket alle bønnerne eller ærterne i tide, sidder der måske også tørre bælge med frø, som kan tørres færdig og gemmes til at så til næste sommer.

Høst frø eller frøbælge og læg dem til tørre på en tallerken e.l. indendørs, indtil de er helt tørre. Læg derefter frøene i papirposer, frøkuverter eller glas og opbevar dem et tørt og gerne køligt sted.

Så de sidste bladgrønsager

I oktober sættes der punktum for videre udvikling af de fleste bladgrønsager på friland. Rækkerne med rucola og vårsalat står dog grønne og frodige og fortsætter med at vokse.

Har man ikke fået sået spinat, rucola eller vårsalat på friland, kan man prøve lykken i drivhuset nu, hvis agurker og tomater alligevel skal ryddes. Er der endnu ikke plads i drivhuset, kan man så ude i kasser, som flyttes ind om et par uger eller tre.

Der er også et par sorter af bladsennep, der vokser godt i efteråret, og som man derfor kan nå at så i drivhuset nu. Det er blandt andet ‘Green in Snow’, ‘Red Giant’ og ‘Namenia Stielmus’, der minder en del om mizuna og er mere salatagtig og mild i smagen end de to førstnævnte.

Det er måske ikke verdens største delikatesser, men de fine grønne blade har en let bitter smag, og de kan give en mere smagløs skål med grøn salat et pift. Samtidig er næsten alt friskt grønt velkommen i november og december og måske endda endnu senere på vinteren.

Tag de subtropiske planter ind fra haven

Mange af de subtropiske planter tåler ikke temperaturer ned omkring frysepunktet. Derfor skal man nu til at overveje at flytte eksempelvis citrustræer indendørs, mens blandt andet laurbærtræer og -buske godt kan blive stående ude det meste af oktober og måske endda længere, afhængig af vejret. Det er arten og det aktuelle vejr, som bestemmer, hvornår planten skal flyttes ind.

Læs mere i »Så længe kan de subtropiske planter stå ude« >

Indflytningsplanen for citrus skal være klar den dag, hvor der meldes om nattetemperaturer ned omkring 2–3 grader. Selv om der er et par enkelte plusgrader, kan planternes blade nemlig godt fryse på grund af fordampning fra bladenes overflade. Så hold øje med den lokale vejrudsigt.

Jordarbejde i haven

Jorden er lige nu god at bearbejde, hvor den altså ikke er leret og meget våd efter den seneste regn. Men er den ikke det, så er det med at få lavet mest muligt jordarbejde, hvis der skal anlægges nyt og gøres klar til at plante barrodede træer og buske lige omkring løvfaldstid.

Man kan også overveje at grave flerårigt ukrudt op, stikke græskanter af og lignende havearbejde, der kan gøres for sidste gang i år.

Hvis man får den slags gjort nu, så er man et skridt foran i foråret, når der er så meget andet, der skal gøres. Når ukrudtet er væk, kan man stille og roligt lade løvfaldet dække jorden i haven, så den er beskyttet vinteren over.

Skal der anlægges nye stier, eller skal der lægges fliser på de gamle, så er det også et fint efterårsarbejde.

Alternativ til efterårsgravningen

Nogle sværger til at grave køkkenhaven igennem om efteråret. Tanken er at få ukrudtet væk, eventuelt indarbejde gødning og løsne jorden. Men nedgravet ukrudt kan stadig komme igen, gødning skal indarbejdes meget nøjagtigt for ikke at komme for langt ned i jorden, og løsning af jorden er som oftest kun nødvendigt for meget tunge og lerede jorde.

Resultatet af efterårsgravningen er en pæn, bar jord. Men gravningen er ikke til meget gavn for selve jorden – for slet ikke at tale om de vigtige smådyr og mikroorganismer, der lever i jorden og helst ikke vil forstyrres.

Der er et alternativ til det hårde gravearbejde, som er at erstatte gravningen med metoder fra no-dig principperne. Her lades jorden i fred, men dækkes med planterester, kompost og eventuelt dyremøg. Dækket beskytter jorden gennem vinteren og giver samtidig en løs, frugtbar og levende jord.

Læs mere i artiklen »No-dig køkkenhave« >

Dæk den bare jord i staudebedet

Hvis der er bar jord i prydhaven, kan man overveje at dække med brunt jorddække, eller hvis det skal være ekstra pænt, så med barkflis mellem stauderne og under buske og træer.

Læs mere om at jorddække til vinteren >

Går man med barkflis, skal man inden udlægningen fjerne eventuelt ukrudt, og man kan tilføre lidt halvt omsat kompost, inden der dækkes, da det er svært at gøde senere. Komposten må ikke være for omsat, da det giver bladvækst på bekostning af blomster.

Barkstykkerne vil beskytte jordstrukturen godt. Lægges der 10–15 cm dækkemateriale ud, vil det desuden betyde, at der næste forår næsten ikke spirer etårigt ukrudt frem.

Flisdække har dog ingen virkning mod flerårigt udkrudt som skvalderkål, padderokker, kvik, snerler og mælkebøtte. De skal nok finde vej op igennem. Meget fugtig og leret jord bør ikke dækkes med flis, da det giver en for fugtig og klæg jord.

Læs mere i artiklen »Flis i haven« >

Inden man går i gang, skal man desuden kende sit bed året igennem, da et tykt lag dække med store stykker barkflis kan give problemer for de mindre prydløg, som kan have svært ved at kæmpe sig vej op igennem.

Lad de visne blomster stå

Når det er godt vejr her i oktober, kan man komme i oprydningshumør og glemme, at der er noget, som hedder en smuk vinterhave med rimdækkede planter.

Mange planter er smukke vinteren igennem, og man kan ligefrem plante de sorter, som har flotte frøstande, hvis man ønsker en køn have i den kolde årstid. Prydgræsser og planter med forveddede stængler er som regel flotte vinterplanter, men også visse stauder som eksempelvis sankthansurt og løvehale er kønne om vinteren.

I øvrigt har stauder bedst af at få lov til at stå ubeskåret vinteren igennem. Mange frøstande indeholder også masser af frø, som er fin føde til fuglene i løbet af vinteren. Så der er flere gode grunde til at lade de visne blomster stå, når man rydder op i haven.

Vurder havens træer og buske

Oktober er generelt et godt tidspunkt at bruge lidt tid på at overveje havens udseende, og om der skal forandringer til.

Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes eller beskæres til næste år for at give mere lys og luft, eller om det modsat er mere læ og nye hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes nye buske og hække. Måske er der også buske eller mindre træer, som skal holde flyttedag.

Plant i oktober

Hvis haven skal have nye træer og buske, er det i løbet af den næste måneds tid, at det er bedst at plante. Det gælder alle træer og buske, som er købt i potter.

Ind imellem er det nødvendigt at ommøblere i haven og flytte mindre træer og buske. Hvis omplantningen af træer og buske på op til et par meters højde skal lykkes, er det bedste tidspunkt i slutningen af oktober, når planterne netop har kastet bladene. Da er der stadig varmt nok i jorden til, at rødderne kan nå at gendanne de levende spidser, så de kan være klar til at forsyne planten med vand fra begyndelsen af foråret.

Har man et større træ på 2,5–4 meter, som man gerne vil flytte, kræver det langt mere omhu og arbejde, da men er nødt til at tage rodnettet op som en sammenhængende klump af en vis størrelse.

De helt store træer på mere end 4 meters højde er vanskelige at flytte. Resultatet er meget usikkert, og det koster betydelige anstrengelser at gennemføre flytningen. Man bør måske i stedet overveje at fælde træet og plante nyt. Men det kan dog lade sig gøre at flytte et stort træ.

Find artikler om flytning af træer her >

Overvejelser før plantning

Når det drejer sig om plantning af frugttræer og -buske, skal man selvfølgelig plante nogle af de arter og sorter, man bedst kan lide. Men der er som regel flere sorter på ønskelisten, end der er plads til i haven, og vakler man mellem to sorter, så er det fornuftigt at vælge den mest robuste sort.

For frugttræernes vedkommende skal man også vælge den rigtige grundstamme i forhold til jordbund og ønsket højde. Hvis man eksempelvis vil plante et pæretræ, kan man også med fordel overveje, om det skal være et, som er mere eller mindre resistent overfor pæreskurv.

Læs mere om pæreskurv >

Det kan også være en god idé at vælge en sort, som er forenelig med de kvædestammer, som pærer er podet på. Ellers skal man på købsstedet få garanti for, at pæretræet er dobbeltpodet, da pæretræet eller kan blive en dyrkningsmæssigt skuffelse, hvis podningen efter nogle år »løsner sig«.

Læs mere om pærer podet på kvædestammer >

Når man skal vælge frugtræer, er det også vigtigt, at man er sikker på, at der er en sort i haven eller nabohaven, som kan være bestøversort. Det kan være lidt usikkert at satse på bestøversorter i nabohaver, da de jo kan blive fældet.

Høst og opbevaring af græskar

Squash kan ikke opbevares i længere tid, mens man kan opbevare vintergræskar, som eksempelvis Hokkaido, til langt hen på vinteren. Men det kræver, at de høstes modne, eftermodnes og opbevares ved en korrekt temperatur.

Vintergræskar skal have dannet en hård skal inden høst. Om de er modne nok til at høste ses bedst på stænglen, som skal være tør.

Vask eventuel jord af græskarrene og sæt dem til eftermodning i ca. 10 dage et varm sted, gerne et sted med en temperatur på omkring 25 grader som for eksempel i en sydvendt vindueskarm, ved siden af brændeovnen e.l. Derefter flyttes de til et rum med en temperatur på ca. 12 grader.

Holdbarheden bliver kortere, hvis græskarrene udsættes for temperaturer under 10 og over 15 grader. Er de velmodnede og opbevares de et tørt sted, kan temperaturen godt være lavere.

Korrekt opbevaret kan vintergræskar opbevares til februar–marts. Men græskar kan pludselig begynde at rådne, så sørg for både et vandtæt og et sugende underlag og kig til dem jævnligt.

Læs mere om dyrkning af græskar i den nyeste artikel her på Havenyt.dk >

Gør krydderurterne vinterklar

Det er nu så sent på året, at man skal til at overveje, hvordan de forskellige krydderurter skal klare vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri udestue eller vindueskarm, hvis man vil være helt sikker på, at de overlever. Det gælder blandt andet citronverbena, laurbær og rosmarin.

Hvis man ikke har mulighed for at tage planterne ind, er der en chance for, at rosmarin kan overleve vinteren i et drivhus, hvis man graver potteklumpen ned i jorden og dækker med to lag fiberdug i frostperioder.

Andre krydderurter kan man nøjes med at slå ind i drivhuset, og atter andre klarer fint vinteren på friland. Timian vil mange steder overvintre på friland, men på nogle lokaliteter klarer den ikke vinteren på grund af våd og kompakt jord. Her vil det være en god idé at slå et par planter ind i drivhuset, der kan bruges som moderplanter til stiklinger i foråret.

Man kan også klippe en forsyning af de friske krydderurter og fryse dem ned, hvis man vil være sikker på at have krydderurter til vinteren. Det er en god idé at fryse persille ned, hvis man har mere, end man kan nå at bruge, inden vinteren eventuelt ødelægger muligheden for den friske forsyning.

Kom med på årets grønneste festival

Hvis nogen skulle have glemt det i mængden af havetips, så er der stadig mulighed for at komme med på årets grønneste festival.

Praktisk Økologi-festival er en hel dag, hvor du i godt selskab med andre med samme økologiske livssyn som dig kan lære og få nye ideer til et mere bæredygtigt liv med have og jord.

27 værksteder byder på ny viden og inspiration til alt fra frøsamling til hønsedrift, fra små byhaver til skovhavedyrkning og fra æbler i det salte køkken til fermentering af grønsagsrødder. Her kan du få svar på dine spørgsmål direkte fra mennesker, der både har stor praktisk erfaring og kærlighed til emnet.

Det hele bindes sammen af en dejlig fælles frokost af årstidens råvarer. Efter frokosten holder tidligere PØ-forperson Trine Krebs en inspirerende tale for hele forsamlingen.

Der bliver rig mulighed for at hygge sig med nye og gamle havevenner. Undervejs kan du også bytte frø og havebøger ved vores bytteborde, eller gøre et godt køb i markedsboderne.

Når dagen er omme er du tanket op med masser af gå-på-mod og nye ideer – og du har fået et nyt netværk, der deler dine interesser.

Det hele sker lørdag den 25. oktober i Brønshøj. Få fat i din billet her >